I Jerusalem kan man dårligt vende en sten, uden at arkæologiske fund dukker op fra bibelsk tid. Den israelske avis Haaretz beretter, at man i Jerusalem under bygning af en ny børnehave opdagede et rituelt bad, en såkaldt mikveh. Den slags er ikke usædvanligt at finde i Israel, men det er sjældent, at bogstaver og symboler på væggene er bevaret. Opdagelsen var dramatisk, for pludselig forsvandt en sten i det nye byggeri dybt ned i undergrunden, og da man så ned i hullet, afslørede det rituelle bad sig, men til de hurtigt tilkaldte arkæologers forfærdelse blegnede og forsvandt graffitien for deres øjne. En hurtig indgriben, hvor man fjernede væggene for at sikre graffitien, reddede resterne.Både tegninger og inskriptioner var bevaret på badets vægge, og skriften var aramæisk, som var det sprog, der oftest blev anvendt på bibelsk tid. Blandt tegningerne ser man en båd, planter og muligvis en syvarmet lysestage.

Fundet synes at styrke den antagelse, at man i området talte aramæisk og ikke hebraisk. Imidlertid står arkæologerne over for et mysterium, for hvad betyder graffitien? Prof. Hagai Misgav fra Hebrew University i Jerusalem siger til avisen: »De symboler, vi ser, er kendte fra mønter, sarkofager og grave, men det er usædvanligt at se så mange på ét sted. Det er muligt, at graffiti i bade var ganske normale, men blot ikke bevaret andre steder end netop her.«

Sjældne tegninger

Badet var forsynet med et omklædningsrum og bænke på begge sider af badet. I nærheden fandt man også en vinpresse.

Størst opsigt har det vakt, at der blandt tegningerne sandsynligvis er en syvarmet stage, en såkaldt menorah, der blev anvendt i templet i Jerusalem. Det er sjældent at se fra denne periode, fordi det faktisk var forbudt at tegne genstande, der var anvendt i templet.

Det er blot en måned siden, at et andet rituelt bad fra bibelsk tid dukkede op i Jerusalem-området. En familie i et hus i landsbyen Ein Karem i nærheden af Jerusalem opdagede, at der under gulvet var et mikveh-bad fra Jesus tid. De undlod at rapportere det i flere år for ikke at komplicere deres dagelig forhold. Omsider gik de dog til bekendelse og lod arkæologerne komme til. Også denne mikveh er under udgravning, men det har ingen symboler. Fundet i Ein Karem har ekstra interesse for den kristne verden, for landsbyen er kendt som Johannes Døberens fødested.