»1864« er et skoleeksempel på udlicitering af dramaserier

Den kommende historiske TV-serie er et mønstereksempel på, hvordan DR i fremtiden kan udlægge dramaproduktioner. Men de eksterne producenter må ikke overtage al DRs drama, siger kulturchef Morten Hesseldahl.

Den kommende TV-serie »1864« er et aktuelt eksempel på samarbejde mellem DR og filmbranchen. Men eksterne producenter må aldrig få lov at overtage DRs drama, siger DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl. Fold sammen
Læs mere

Den kommende TV-serie om et af danmarkshistoriens største nationale traumer, Ole Bornedals »1864«, er ikke bare Danmarks hidtil dyreste TV-serie med et samlet budget på 173 millioner kroner. Den er også et skoleeksempel på, hvordan DR i fremtiden kan udlicitere sine dramaserier til den eksterne filmbranche. Det gør serien interessant i den debat om DRs dramaafdeling, som filmbranchens direktører startede lørdag i Berlingske, hvor de krævede, at DRs dramaproduktioner i fremtiden skal lægges ud i åben licitation.

Det positive samarbejde mellem Miso Film, der står bag serien, og DR, der lægger sendeflade til seriens otte afsnit i efteråret, bliver fremhævet af begge parter, men det gode resultat skyldes blandt andet, at DR nøje har fulgt processen hos Miso Film med at skrive og udvikle seriens koncept, siger DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl.

»Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Miso Film og Bornedal, og vi har fået input som vi ikke selv ville have kunnet fået. Derfor er det vigtigt for os at samarbejde med eksterne producenter,« siger Morten Hesseldahl, der gerne indrømmer, at der fra monopol-tiden blev overleveret en formodning hos DR om, at en programidé kun kunne være god, hvis den var født inden for murene i DR. Men i takt med at DRs drama-afdeling er blevet mandskabsmæssigt reduceret, og flere opgaver bliver lagt ud til filmbranchen, er der blevet gjort op med den tankegang.

»Der kan være masser af gode idéer ude i filmlandskabet, og nu siger vi: lad os få dem ind hos os,« siger Morten Hesseldahl.

Forventer store opgaver

Også hos film- og TV-producenten Miso Film betragter man det foreløbige samarbejde med DR som vellykket, og man forventer, at den store opgave kan være trædesten for andre eksternt producerede serier.

Producent hos Miso Film, Peter Bose, peger på flere forhold, der gør samarbejdet mellem filmselskabet og DR til en succes. For det første lykkedes det Miso Film at tage Kulturministeriets bevilling til TV-serien på 100 millioner kroner og skaffe yderligere 73 millioner kroner blandt andet hos investorer i udlandet til seriens budget.

»Vi har givet DR mere for deres penge,« siger Peter Bose, der understreger, at den ekstra finansiering fra blandt andre tyske TV-stationer ikke har reduceret DRs hånd- og halsret over seriens indhold.

Samtidig mener han, at udlægningen af serien både har sikret en stram økonomistyring og en stram løbende kvalitetskontrol med indholdet.

»Som privat virksomhed er vi er nødt til at sikre, at vi ikke at går over budget. Når man optager en serie som »1864«, hvor en enkelt optagedag kan koste op mod en halv million kroner, og der derfor ikke er muligheder for at skyde scener, der ikke bliver brugt. Skal alt planlægges meget nøje,« siger Peter Bose, der dog ikke dermed antyder, at DR har et løsere forhold til økonomi.

»Og når vi skal levere en dramaproduktion til DR, skal vi sikre en meget høj kvalitet, for det er jo det vi skal leve af i fremtiden. Vi er i konkurrence med andre filmselskaber, og vi skal kunne levere en produktion, der skal kunne måle sig med DRs egne produktioner,« siger Peter Bose.

Læs også: Slavehandlen var et økonomisk sort hul

Chef udelukker at lægge al produktion ud

På trods af de gensidige lovord om udlægningen af »1864« fastholder DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, at det ikke ville kunne lade sig gøre at lægge samtlige DRs fremtidige dramaproduktioner ud til den eksterne filmbranche, sådan som en række direktører fra filmbranchen foreslog det lørdag i Berlingske.

»Det vil jeg helt udelukke. Vi har forfattere sidende hos os i flere år, der udvikler på vores dramaserier. Det er det udviklingsarbejde, som er hemmeligheden bag det høje niveau, vi er kendt for. Hvis vi udelukkende var et bestillingskontor, ville det generelle kvalitetsniveau for dansk TV-dramatik falde. Det mener alle andre end filmbranchens direktør. Jeg kender ingen steder i verden, der producerer TV-dramatik på DRs niveau efter den model,« siger Morten Hesseldahl, der kalder det »vås«, at DRs omkostningsniveau for drama skulle være højere end det, de private kan tilbyde.

»Vi skal eksempelvis ikke præstere overskud på vores produktioner. Alene dér ligger der jo en fordyrelse på drama,« siger Morten Hesseldahl.

Tidligere samarbejder med DR og eksterne producenter har været nogle af de mest sete i DRs historie. Et af de første tilfælde var samarbejdet med Nordisk Film om »Huset på Christianshavn«, og den helt brede succes blev tømret fast med samme filmselskabs »Matador« i perioden 1979-81.

Professor på Aalborg Universitet Gunhild Agger beskriver det som et gensidigt fordelagtigt samarbejde, da Nordisk Film manglede kapital og projekter, men havde de ideer og ressourcer, som DR på grund af deres mere rigide produktionssystem dengang manglede. Så DR bevilgede pengene og fik nogle gedigne, folkelige succeser hjem.

»Den type samarbejde kan altså sagtens fungere fint – og være til gavn for begge parter. For TV 2 lå det i kortene fra begyndelsen, at drama skulle lægges ud til produktionsselskaberne, og visionen var, at det var til alles fordel,« siger Gunhild Agger.

Medieforhandlingerne skal munde ud i et medieforlig, der skal gælde fra næste år og fire år frem. DRs størrelse og public service-rolle forventes at blive et centralt emne.

Se TV: DR-formand: Uden public service og private medier bliver vi fattigere