18. låge: Popauteuren St. Vincents nøgne New York-ballade til eks’en

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2017. Bag dagens låge finder du en melankolsk klaverballade om et afsluttet kærlighedsaffære i East Village.

roskildefestival2015
St. Vincent er en af poppens skæve originaler Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Det er nærmest blevet en kategori for sig selv. Sange om New York. Listen af musikere som har skrevet og sunget om byen er lang. Alle fra Frank Sinatra og Billie Holiday, over Beastie Boys og Lou Reed, til LCD Soundsystem og Jay-Z har leveret sangkrøniker om livet i det store æble. Den multikulturelle metropol er en endeløs kilde til inspiration. Sådan er det hvad enten byen bliver beskrevet råt for usødet fra gadeplan, skildret som stedet, hvor de store drømme bliver virkelige, eller noget helt tredje. Der er cirka lige så mange perspektiver på byen, som den har indbyggere. Måske endnu flere.

Nyeste bud på en New York-hymne står vidunderlige St. Vincent bag. Bag kunstnernavnet gemmer sig sympatiske Annie Clark - sanger, sangskriver, vildt blæret guitarist og en kvinde med gigantiske, musikalske visioner. En original, som på en række glimrende udgivelser har sammensmeltet avantgarde og pop med fortrinlige resultater til følge. En af tidens mest idiosynkratiske popauteurs, som nåede karrierens foreløbige klimaks med dette års album »MASSEDUCATION«.

Albummets største stjernestund er »New York«. En afdæmpet og melankolsk, men samtidig også iørefaldende, ballade. Lidt atypisk byder den ikke på Clarkes vanlige krumspring på den seksstrengede. Det er nøgen og personlig komposition med enkle klaverakkorder, diskrete trommeprogrammeringer og Clarkes følelsesladede vokal.

Sangens fortæller sørger over et endt kærlighedsforhold, der har udspillet sig i East Village på Manhattan. En broget og excentrisk bydel, som gennem tiden har huset massevis af bohemer, beatniks, hippier, punks og freaks. Men også et sted, som måske har mistet lidt af sin skæve charme efter gentrificeringen har gjort sit indtryk. Måske er det sekundært budskab i sangen?

Først og fremmest er det dog en kærlighedssang. »New York isn't New York/without you love« lyder åbningslinjen. Fortælleren adresserer her med stor ømhed sin tidligere elsker. Budskabet er, at byen simpelthen ikke er det samme uden vedkommendes tilstedeværelse. New York er bare ikke New York uden dig. Er vedkommende mon rejst fra byen? Hvorfor? Endte det grimt imellem de to? Noget kunne tyde på det. Hvad skete der? Sangen afføder flere spørgsmål, end den giver svar.

Nu længes den ensomme fortæller mod den søde tid med den anden. Den anden, som i sangens omkvæd beskrives som både en »friend« og en »hero«. Den tidligere elsker var altså mere end bare en kæreste. Vedkommende var også en god ven og et forbillede. En soulmate. Ydermere hævder fortælleren med et strejf af bitterhed i stemmen, at eks’en også er »the only motherfucker in the city/who can handle me«. Følelserne er tvetydige.

Sådan er ulykkelig kærlighed. Svær at finde mening i. Men alligelve går de flertallet af os igennem hele molevitten igen og igen - også selvom det gør lige ondt hver eneste gang. Uden at vi bliver klogere. Det samme gælder fortælleren. »I have lost a hero/I have lost a friend/but for you, darling/I'd do it all again« lyder det i omkvædet. St. Vincent formår på dragende vis at indkapsle tvetydigheden og gøre den til en rørende popsang.med kant.

Samtlige sange i årets musikalske julekalender bliver løbende samlet her: