16. låge: Søren Huss sang en gribende vise om mørke og uskyldstab til sin datter.

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2017. Bag dagens låge finder du nøgen klaverballade, hvor en far synger et dybfølt budskab til sin 12-årige datter.

Albummet »Midtlivsvisen« var Søren Huss' stærkeste samling sange til dato. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søren Huss gennemgik en transformation i 2017. På den følsomme fynbos tredje album »Midtlivsvisen« sprang han ud som en moderne visesanger, rundet af den musikalske arv fra Benny Andersen og Povl Dissings samarbejde på klassikeren »Svantes Viser«.

Huss tog makkerparrets hverdagsmelankolske og eftertænksomme udtryk til sig og sang med moden autoritet åbenhjertige viser om en lykkelig-på-trods-tilværelse som 42-årig alenefar og enkemand med en grundvoldsrystende livskrise i bagagen. Viser, der handlede om kontinuerligt at søge lykken, skønt man er nået til erkendelsen af, at man er nået dertil i livet, hvor al begejstring bliver fulgt af et forbehold eller to.

Albummet var sangskriverens bedste til dato. I dets minimalistiske univers kunne Huss’ for alvor folde sin storartede vokal ud. Han sang med fantastisk indlevelse. Særligt fængslende lød han på den nøgne klaverballade »Undertiden«, som var rettet til hans 12-årige datter. Den pige, hvis mor blev dræbt i en højresvingsulykke i 2007. Selvsamme ulykke, hvor den dengang kun 2-årige pige også blev påkørt af en stor lastbil. Men i modsætning til sin mor overlevede pigen. Et lille mirakel midt i tragedien.

Med dette personlige tab i baghovedet ramte Huss’ mærkede ord i sangens omkvæd så meget desto hårdere, så det mærkedes i mellemgulvet: »Hvis mine ord har bundet dine tanker / mine blikke formørket din dag / hvis mine tårer har stækket din begejstring / tager jeg dem tilbage« sang han.

Her undskylder sangens fader, hvis dennes bekymringer og sorger har kastet for tunge skygger over datterens tilværelse. Hvis hans voksne tungsind og mørke har smadret pigens barnlige uskyld og begejstringen i hende. Benhårdt og råt for usødet. Så meget, at sangen fik Berlingskes musikredaktør til at fælde tårer i et IC3-tog. Og jeg kan sagtens følge min kollega. Det er tungsindig, men smuk, musikalsk poesi.

Sangen rummer samtidig en optimistisme for fremtiden. »Livet er kort målt i tid rundt om solen/men det' så højt som din tanke ka’ nå/og så dybt som dit hjerte tør falde/uden at gå i stå« synger Huss i andet vers. Budskabet er, at man skal turde tænke stort og sætte sit hjerte på spil. Hvo intet vover, intet vinder.
Livet er jo som bekendt ikke det værste vi har…

Samtlige sange i årets musikalske julekalender bliver løbende samlet her: