12. låge: LCD Soundsystems fantastiske comeback fik enhver grådighedsmistanke til at forstumme

Hver dag frem til jul peger Berlingskes musikredaktion på de 24 sange, der har gjort størst indtryk i 2017. Bag dagens låge genopstår James Murphy og kompagni fra graven og kalder til dansabelt oprør i gaderne.

LCD Soundsystem med James Murphy i front vendt stærkt tilbage i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: SARA GANGSTED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På papiret lugtede det af kynisk cash in. I april 2011 spillede et af 2000ernes mest toneangivende musiknavne, newyorker-bandet LCD Soundsystem, en stort anlagt afskedskoncert i hjembyens kulturkatedral Madison Square Garden. Allerede i 2016 lod ensemblet sig dog gendanne. Kun fem år efter deres grandiose farvel. Man havde knap nok nået at savne dem. Var bandmedlemmernes bankkonti allerede tomme? Og skulle pensionen lige sikres?

Spekulationerne om hvorvidt bandets hensigter var oprigtige forstummende dog i samme sekund, at tonerne af comebacksinglen »Call The Police« bankede ud af højtalerne i foråret 2017. Sangen ankom som en appetitvækker forud for albummet »American Dream«, der fulgte trop senere i efteråret.

Her stod det lysende klart, at LCD Soundsystems genopstandelse ikke var drevet af griskhed. Nok snarere af kunstnerisk nødvendighed. Genhøret med James Murphy og kompagni lød i hvert fald intet mindre end forrygende. Brooklyn-slænget havde ingenlunde tabt pusten i de mellemliggende år. Tværtimod.

Newyorkerne lød mere livlige end nogensinde på den syv minutter lange single. En sprællevende skæring, som rummede alle de signaturelementer LCD Soundsystem har skabt deres gode navn på. Ting, vi til stadighed elsker dem for. I rigelige mængder. Og mere til. For singlen indikerede, at gruppens udtryk også var blevet videreudviklet. Grundtonen var mørkere og James Murphys tekster mere desillusionerede og politisk betonede end tidligere. Disse nye nuancer klædte newyorkerne. Det var en sang, som skreg mod himlen: »Så er vi tilbage. Har I savnet os? Det ved vi, at I har!«.

»Call The Police« er en episk dancepunk-hymne med stadionrockaspirationer og følelserne helt uden på tøjet. Den har brummende basgange. Et piskende trommespor. Feedbacksitrende guitarer. Analoge synthesizerklange, der agerer flimrende stemningsmarkører. Og så Murphys sprukne vokal, som strækker sig til det yderste. Tilsammen skaber disse elementer en spændstig LCD-komposition af klassisk snit. En slags slægtning til bandets egen genistreg »All My Friends« fra 2007. Men som er genial og vilter i sin helt egen ret.

Sangen starter langsomt ud, men tempo og drama intensiveres gradvist. Det er afsindigt medrivende. Og umuligt at sidde stille på sin flade til. Mod slutningen kulminerer det i et nær-anarkistisk klimaks, hvor Murphy kalder de forvirrede masser til oprør i gaderne: »Well, there's a full-blown rebellion/but you're easy to confuse/By triggered kids and fakers /and some questionable views/Oh, call the cops, call the preachers/Before they let us and they lose«.

Sjældent har en midaldrende mands desillusionerede oprørsopfordring lydt så dansabelt og cool. Det var slet ikke til at stå for.

Samtlige sange i årets musikalske julekalender bliver løbende samlet her: