12 klassikere - og en enkelt ny

Foto: MAURIZIO GAMBARINI. David Bowie.
Læs mere
Fold sammen

»Ashes to ashes, funk to funky
We know Major Tom's a junkie
Strung out in heaven's high
Hitting an all-time low«

(Fra »Ashes to ashes« på Scary Monsters fra 1980.)

Oven på den for musikelskere chokerende nyhed om David Bowies død, rumler tekststykker og musikbidder rundt fra Bowies katalog, med gamle venner som Major Tom og Ziggy Stardust, lidt nyere China Girl og Absolute Beginners - og måske endda en kyniker sunget i duet med Kasper Eistrup fra bandet Kashmir.

Her er 12 højdepunkter og en enkelt der kan blive det - startende i 1969 med Major Tom, der sagde farvel til Ground Control for at flyve frit og selv opleve månens bagside: Space Oddity:

It's all hunky-dory, baby. Bowies tredje plade fra 1971 var igen en tur i rummet med »Life on Mars«, men frem for alt var det tid til »Ch-ch-ch-ch-changes«:

Ziggy plays guitar - jamming good... I 1972 er det tid for Bowie i rollen som glamrockeren Ziggy Stardust i forgrunden for The Spiders from Mars på kanten af et »Rock'n'roll Suicide«, men også fjernt fra verden som »Starman«:

På Aladdin Sane fortsætter glamrocken, som var det Sweet man hører - men det er Bowie. Her »The Jean Genie«:

Året er 1974, pladen er Diamond Dogs, og nummeret er »Rebel, Rebel«:

Do you remember - the president Nixon... Med »Young Americans« var Bowie inde i en helt ny gænge  - og den hang i ørerne:

Vil den tynde hvide hertug komme på scenen? Det gjorde han i 1976 på »Station to Station« - her i »Golden Years«:

Sidst i 70erne. Berliner-trioen skabt sammen med Brian Eno. Over dem alle »Heroes«:

Og så frem til indledningsteksten fra »Scary Monsters (and creepy creep)« - hittet »Ashes to Ashes«:

Fra storhit til kæmpehit. Bowie går stadionvejen og alle tager danseskoene på: »Let's dance«:

Og lige en mere til dem, der rynker på næsen af den danseglade tid - her med Mick Jagger i »Dancing in the Streets«:

Og fra filmens verden - 1986 - »Absolute beginners«:

Stabilt men uden klare ørehængere de næste 30 år, slutter vi med et få dage gammelt nummer - med Bowie på sit eget dødsleje (!), »Lazarus« fra pladen  »Blackstar«: