11 sopraner, der dør i operaer

Søndag har Det Kongelige Teater premiere på en nyopsætning af Puccinis »La bohème«, hvor heltinden udånder til sidst. Vi varmer op med 11 kvindelige dødsfald i operaens verden.

Gisela Stille (i midten) som den døende Mimi i »La Bohème«, flankeret af Peter Lodahl og Ivana Rusko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eurydike

»Orfeus og Eurydike« fra 1607 af Claudio Monteverdi er historiens første opera med hele udtrækket. Operaen fortæller den klassiske historie om Eurydike, der bliver bidt af en slange og sendes til dødsriget - hvorfra manden Orfeus henter hende op igen ved en blanding af snyd og skønsang. Selv om heltinden altså dør kort efter begyndelsen, står hele værket i hendes tegn.

Dido

»Dido og Aeneas« fra 1693 af Henry Purcell er en af de første operaer på engelsk. Operaen handler om den umulige kærlighed mellemdronningen af Karthago og prins Aenas af Troja, og den ender med, at førstnævnte tager livet af sig. Mens livet ebber ud af hende, synger hun sin berømte arie «When I am laid in earth«.

Isolde

»Tristan og Isolde« fra 1865 er Richard Wagners største kærlighedsdrama og romantikkens musikalsk mest skelsættende opera. Isolde er lovet væk til kong Marke i Cornwall, men ridderen Tristan bliver forelsket i hende, og det samme gør en anden af kongens riddere. De to mænd kæmper, begge dør, og Isolde synger sin legendariske »Mild und leise wie er lächelt«, inden hun selv dør .

Gilda

»Rigoletto« fra 1851 markerer begyndelsen på Giuseppe Verdis modne storhedstid . Operaen har navn efter den pukkelryggede nar Rigoletto, hvis smukke datter, Gilda, forelsker sig i en meget dameglad hertug. Det fører til flere forviklinger, der ender med, at Gilda ofrer sig for sin elskede og bliver slået ihjel i stedet for ham.

Violetta

»La traviata« fra 1853 er Verdis livtag med en af romantikkens helt store kvindeskikkelser. I historien, som han hentede i »Kameliadamen« af Alexandre Dumas d.y., er Violetta prostitueret og forelsket i Alfredo, der er fra en af provinsens finere familier. Alfredos far finder forbindelsen yderst uheldig, men da han indser sin fejltagelse, er det for sent. Violetta dør af sygdom i Alfredos arme.

Carmen

»Carmen« fra 1875 var den verdenssucces, Georges Bizet ikke selv fik megen glæde af. Operaen handler om mennesker langt fra samfundets top: Carmen er tobaksarbejderske og lader soldaten Don José opgive alt for kærlighedens skyld, men hun falder siden for tyrefægteren Camillo og vil ikke hjem til sin soldat. Han slår hende så ihjel.

Mimi

»La bohème« fra 1896 af Giacomo Puccini har i mange år været verdens mest spillede opera. Værket handler om fattigdom mellem skønånder. Rodolfo er digter og får besøg af syersken Mimi på sit loftsværelse. De unge forelsker sig. Men stakkels Mimi er syg, og stakkels Rodolfo har ikke råd til læge og vil derfor sende hende over i en rigere mands arme. Mimi dør hostende.

Tosca

»Tosca« fra 1900 er en af Giacomo Puccinis mest uhyggelige historier. Operaen handler om den berømte sangerinde Toscas kærlighed til maleren Cavaradossi. Roms politichef, Scarpia, vil have Toscas gunst og anholder Cavaradossi på tyndt grundlag. Hvis Tosca giver efter, vil han til gengæld kun henrette manden på skrømt. Men politichefen snyder. Cavaradossi dør rigtigt, og sangerinden kaster sig ud fra Engelsborg.

Cio-Cio-san

»Madame Butterfly« fra 1904 var en fiasko for Giacomo Puccini - lige indtil han flettede det berøme nynnekor ind i tredje akt. Operaen handler om sammenstødet mellem amerikansk og japansk kultur: Pinkerton, der er udstationeret officer i Nagasaki, køber Cio-Cio-san som midlertidig kone og de får en søn. Men han må siden hjem til sin rigtige hustru, og japaneren begår harakiri med sin fars kniv.

Salome

»Salome« fra 1905 blev en gigantisk succes for Richard Strauss og betalte hans flotte hus i Bayern. Operaen fortæller den bibelske historie om kong Herodes og steddatteren Salome. Pigen bliver forblændet af Johannes Døberen og kræver hans krop, men får et nej. Stedfaderen vil omvendt se sin steddatter danse, og det vil hun gerne, hvis hun kan få Johannes’ hoved på et fad, og det kan hun. Hun danser og kysser det døde hoved, mens kongen gribes af lede og lader hende slå ihjel.

Marie

»Wozzeck« fra 1922 af Alban Berg er en af de få moderne operaer på standardrepertoiret. Den handler om resultaterne af militarisering og social udbytning: Marie er gift med soldaten Wozzeck, men lader sig forføre af hans foresatte. Wozzeck lider af skader efter et medicinsk eksperiment og slår hende ihjel. Selv om deres lille søn hører om moderens død, rider han videre på sin kæphæst.