11 skræmmende kulturoplevelser

I anledning af halloween er her nogle forslag til uhyggelig underholdning på højt plan.

Boris Karloff som Frankensteins monster i James Whales filmatisering fra 1931 af Mary Shelleys »Frankenstein«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark

Musik: »Lost Themes«

Filminstruktøren John Carpenter har instrueret talrige gyserfilm og skrevet musik til lige så mange. Alene ved hjælp af toner kan han skabe den intenst utrygge atmosfære, der hører til genren, og det viser han med al tydelighed på albummet »Lost ­Themes«, der er en slags soundtracks til gyserfilm, der kun findes i fantasien. Værs’go og skab dine egne onde drømme!

Film: »Maskernes nat«

En af John Carpenters legendarisk uhyggelige film er »Maskernes nat« (»Halloween«), der foregår et sted i midtvesten, i den opdigtede by Haddonfield i Illinois. Den kun seks år gamle Michael Myers myrder sin storesøster, og da han er blevet voksen flygter han fra et psykiatrisk hospital for at vende hjem til sin fødeby, hvor han forfølger en teenagepige og hendes venner. Vil det lykkes hans tidligere psykiater, Dr. Sam Loomis, at stoppe ham?

Opera: »Djævlene fra Loudun«

I 1630erne blev en katolsk præst, Urbain Grandier fra den franske by Loudun, anklaget for gudsbespottelse og skørlevned. Han udsattes for tortur og blev brændt på bålet. Mange år senere, i 1969, var der verdenspremiere på operaen »Djævlene fra Loudun«, der bygger på den virkelige historie .

»Djævlene fra Loudun« er et hovedværk inden for moderne opera, og det skyldes især Krzysztof Pendereckis fantastiske atonale partitur med dets skildring af vanvid og psykoser. Det er stærkt og grumt.

Film: »Dracula«

En blodtørstig greve tager fra Transsylvanien til England for at finde nye ofre. Hans navn er Dracula, og han er den navnkundige hovedperson i den irske forfatter Bram Stokers berømte roman af samme navn fra 1897. Bram Stoker opfandt ikke vampyrskikkelsen, men »Dracula« satte standarden, og romanen er blevet fortolket talrige gange, blandt andet i form af Francis Ford Coppolas spillefilm »Bram Stoker’s Dracula« fra 1992.

Film: »Den nye lejer«

Roman Polanski var aldrig mere uhyggelig end i »Den nye lejer« (The Tenant) fra 1976. I filmen, der bygger på en roman af Roland Topor, flytter en sky bankmedarbejder ind i en møbleret lejlighed i Paris. Han hører fra portnersken, at den forrige lejer, Simone Choule, har forsøgt at begå selvmord ved at kaste sig ud fra 3. sal, men hun lever stadig ... På én gang thriller og horrorfilm. Uafrystelig.

Film: »Rosemarys baby«

På højde med »Den nye lejer« er Polanskis »Rosemarys baby« fra 1968, en anden af filminstruktørens »lejlighedsfilm«, hvor det denne gang handler om et ungt ægtepar (spillet af Mia Farrow og John Cassavetes), der flytter ind i en lejlighed i New York. Et ægtepar i nabolaget begynder at vise en ganske særlig interesse for det endnu ufødte barn, og måske er det ikke ægtemanden, men djævelen selv, der er far til barnet?

Fortælling: »I straffekolonien«

En af de få ting, Franz Kafka selv udgav, er fortællingen »I straffekolonien«, hvor en forsker får forevist, hvordan man i praksis straffer i sådan én: Når den anklagede er dømt, bliver han minutiøst tortureret, derefter dræbt. I det omfang, han tilstår, mens han stadig kan tale, ætses tilståelserne ind i hans hud. Franz Kafka var aldrig hyggelig. Her overgår han sig selv i uhygge.

Bog og opera: »Skruen strammes«

En guvernante er overbevist om, at de børn, hun passer, står i kontakt med ånder, men ikke vil fortælle det, ligesom hun er sikker på, at de samme ånder har en dårlig indflydelse på børnene. Det får hende til at iværksætte ting, der ender i katastrofen. Henry James’ uhyggelige fortælling fra 1898 blev i 1954 til en eminent og lige så skræmmende kammeropera af Benjamin Britten.

Film: »The Blair Witch Project«

Sjældent har man formået at skabe så meget uhygge med så enkle virkemidler. Eduardo Sánchez´ og Daniel Myricks »The Blair Witch Project« fra 1999 fortæller om tre filmskoleelever, der forsvinder i en skov, mens de er i gang med at optage en dokumentarfilm om den lokale legende The Blair Witch. Inden premieren sattes gang i rygter om, at det hele var skinbarlig virkelighed. Kultsuccesen var hjemme.

Bog: »Frankenstein«

Mary Shelley ventede et barn med den store digter P. B. Shelley, da hun i 1818 udgav romanen »Frankenstein«. Hovedpersonen, videnskabsmanden Victor Frankenstein, skaber også et nyt menneske, men et menneske, der er skabt af døde menneskers kropsdele. Romanen – med originaltitlen »Frankenstein or The Modern Prometheus« – har inspireret til talrige film.

Film: »Ondskabens hotel«

Da Stanley Kubricks Stephen King-filmatisering »Ondskabens hotel« havde premiere i 1980 var der stadig en dansk tradition for at give udenlandske film fjollede danske titler. Den mere raffinerede originaltitel, »The Shining«, henviser til drengen Dannys særlige evner. Historien om hans far, Jack, og dennes tiltagende sindssyge og terrorisering af Danny og resten af den stakkels familie hører til filmhistoriens mest gys-værdige.