11 højskolesange om Danmark

Det Kgl. Teater spiller »Højskole-sangbogen«, og om lidt får vi en danmarkskanon Hvem er vi? Dét er spørgsmålet. Højskolesangene giver også et slags svar.

Strandvejen i Helsingør med udsigt til Kronborg slottet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Danmark, dejligst vang og vænge (1685)

Nationalfølelse under én eller form har eksisteret længe. Det er Laurids O. Kocks gamle sang et eksempel på. Teksten blev skrevet under svenskekrigene, fædrelandets eksistens stod på spil, og man skulle passe på grænserne. Eller som Laurids O. Koch skrev: »ledet er af lave«. P.E. Rasmussens fine melodi er fra 1811. Af indlysende årsager var sangen også populær under de slesvigske krige.

I Danmark er jeg født (1850)

Sangen viser i hvert fald to ting: At H.C. Andersen ikke var den største lyriker, nationen nogensinde har fostret, og at hans kærlighed til fædrelandet var varm og naiv. Henrik Rung komponerede en meget populær, men bøvlet melodi til versene. Poul Schierbecks, der kom til mange år senere, er helt anderledes fin og lydhør.

Venner, ser på Danmarks kort (1889)

Hos Chr. Richardt er fædrelandet lille, målt med verden, og nok er dets bjerge også få og små, men »des længer´ kan vi skue ... » Lidt småstatsnationalisme, typisk for tiden efter tabet af Slesvig, og en slags apropos til kulturministerens aktuelle danmarkskanon, hvor det også er det ret ubetydelige lille lands glæde over egne fortræffeligheder, det handler om. N. K. Madsen-Stensgaard skrev den iørefaldende melodi.

Havet omkring Danmark (1908)

L.C. Nielsen indlagde sin sang i sit skuespil »Willemoes« , der havde noget med søhelte at gøre. Den besynger »vort moderlige hav« , hvis »enge« vi pløjer med »kølens ranke plov,« så den får ikke lidt udi sanselig billeddannelse, men der er også plads til stolte sejre og brynjeklædte lejre. En mere kendt Nielsen, der hed Carl til fornavn, komponerede musikken.

Danmark, nu blunder den lyse nat (1914)

I Thøger Larsens sang er der ingen fædrelandsk agressivitet, kun en smuk besyngelse af den danske skærsommernat og det svigefulde danske vejr, som digteren bl.a. digtede sådan her om: »byger, som går og kommer, - det er den danske sommer.« Sidste vers begynder med ordene »Pigernes latter og lyse hår,« der i pubertetsdrengemunde kun alt for let bliver til »Pigernes patter og lyse lår«. Melodien er af Oluf Ring og såre skøn.

Du danske sommer, jeg elsker dig (1923)

Her er han igen, Thøger Larsen, med endnu en mildt erotisk sommervise. »Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand,« står der, og igen er der denne blide besyngelse, behageligt blottet for chauvinistiske bagtanker. Otto Mortensen stod for melodien, én af Højskolesangbogens smukkeste.

Den danske sang er en ung blond pige (1924)

I Kai Hoffmanns tekst er den danske sang både en nynnende blondine og en dyb klang af sværd og skjold, den er desuden såvel blid som hård, og vi kan lære af både lærken og nattergalen. Det brogede billedsprog til trods er sangen en klassiker, hvilket nok ikke mindst skyldes Carl Nielsens utroligt smukke melodi.

Hvor smiler fager den danske kyst (1925)

I Johannes V. Jensens »Danmarkssang« handler det om at komme hjem igen fra det store udland og se kysten, der smiler så fager, lige der, hvor »sommerskyer og skib med lyst står sundet ind i hinandens følge.« Nobelpristagerens mesterskab fornægter sig ikke, og igen er der kvinder på færde i det fædrelandske, som i disse smukke sidste linjer: »Thi dybe minder/og gammel agt/og milde kvinder/hvor har de magt!«. Pragtfuld melodi af Oluf Ring.

Danmark for folket (1934)

Landsfader Stauning forfattede programudtalelsen »Danmark for folket«, samme år skrev Oscar Hansen ordene til sangen af samme navn. Socialdemokratiet var blevet et folkeparti, med »plads for dem alle, plads for alle, der vil«, og Oskar Gyldmark sørgede for en melodi, som samme folk kunne synge med på.

Danmark, dit indre ocean (1986)

»Danmark, det banker på din dør,/har aldrig set dig så selvisk og ensom/nogensinde før,« digtede Peter A.G. Nielsen i sin kærligt-kritiske danmarkssang, der samtidig var en hyldest til mangfoldigheden. Det var nye tider.

Danmark, gamle barndomsland (1994)

Ikke overraskende viser Klaus Rifbjergs højskolesang, at digteren, i det omfang han overhovedet var patriot, var det med store, nostalgiske forbehold. »sig mig har du gemt dig/findes du endnu intakt,« spørger han i sangen, der har musik af Christian Alvad. Svaret blæser stadig i vinden.