Han masserede visse typer kvindelige elever på området omkring brysterne.«

»Instruktøren omtalte hele tiden – som i: hele tiden – mine bryster, mine balder, mine proportioner.«

»Teaterchefen skal man bare lade som om, man gerne vil sutte pik på. Altså du behøver ikke gøre det, bare lad som om. Så føler han sig tryg og giver én job. Jeg fik aldrig job af ham.«

Edison Teatret på Frederiksberg var pænt fyldt søndag eftermiddag: Fem skuespillere af kvindekøn læste nøjagtigt 100 vidnesbyrd fra andre kvinder højt. Vidnesbyrd om seksuelt betonede overgreb i scenekunstens verden – fra psykisk terror til overlagt voldtægt.

De fremmødte gyste og lyttede i tavshed. Man hørte også nervøs latter. Enkelte græd. Enhver TV-seer eller teatergænger ville genkende de fleste.

Men deres navne kan være fuldkommen ligegyldige sådan en eftermiddag – for de har en fælles skæbne som kvinder og taler i virkeligheden med én stemme.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder under EU beskrev for tre år siden danske kvinder som unionens mest udsatte for sexchikane på jobbet eller i hjemmet. Eftermiddagens fremmødte får deres værste anelser bekræftet:

Absolut intet har forandret sig på de tre år siden offentliggørelsen. Og hvis man tiltror kunstens verden mere stil og flere hensyn end andre verdner, tror man grueligt fejl.

Scenekunst i alle afskygninger fyger med hentydninger, direkte trusler og tilbud om spændende opgaver mod seksuelle samkvem.

Landskendte dramalærere og verdenskendte instruktører virker nøjagtigt lige gode om den systematiske fornedrelse af kvindelige skuespillere.

En af herrerne stikker konsekvent sin tunge ind i de kvindelige elevers øren. En anden indkalder helst skuespillerinderne til møde ved midnatstid. Hjemme.

Bidragene stammer fra en lukket gruppe på Facebook og er redigeret af instruktøren Lærke Reddersen og skuespilleren Dorte Rømer. Gruppen har flere end 1.600 medlemmer og vokser hele tiden.

Og nej: Du kan ikke bare få adgang til gruppen og kigge med. For vidnerne selv er ikke anonyme og lader ikke nødvendigvis scenekunstens charmetrolde være anonyme.

Man har til gengæld udfærdiget et officielt manifest og til dato fået det underskrevet af godt 600 kvinder og mænd fra scenens verden.

Underskriverne kræver »en ny kultur med nultolerance over for sexisme, seksuel chikane og seksuelle overgreb« og vil gøre op med »tavshedskulturen og de patriarkalske strukturer« bag det hele.

Lærke Reddersen, der stod bag oplæsningen, var forberedt på lidt af hvert og blev så alligevel overrasket. Omfanget af chikane er ikke så slemt, som hun troede. »Det er meget, meget værre«.

Eftermiddagens fem oplæsere er medarrangøren Dorte Rømer plus Linnea Voss, Gaia Rosberg, Marina Bouras og Kitte Wagner. Om de selv har været ude for noget lignende, ved man jo aldrig. Men det virker sådan. Selv om Dorte Rømer har masser af erfaring fra de skrå brædder, bryder hun for eksempel ud i gråd undervejs.

Overgreb har endda udspillet sig direkte på settet. Altså ikke bare i fjerne garderober eller hjemme hos de ansvarlige. Men for rullende kameraer og med nogle af aktørernes nærmeste kolleger som vidner.

En kvindelig skuespiller skal for eksempel medvirke i en scene om gruppevoldtægt – hvilket formentlig er belastende nok i sig selv. De mandlige kolleger optræder til den kåde side og udøver decideret vold på hendes krop undervejs. Offeret siger straks fra og får optagelsen stoppet. Hvorpå det hele begynder forfra. Det dramatiske optrin ender med filmselskabets forbindingskasse i sving og en hulkende skuespillerinde hulkende alene på toilettet.

En fast tilbagevendende konsekvens af overgrebene er tabet af selvværd. Man bliver offer to gange. Først under selve overgrebet, siden under tavsheden og ensomheden.

Kvinderne bag #metoo og #stopstilheden er ikke specielt ude efter mænd og har endda kvindelige chikanører med. Eller som en af bidragyderne skriver: Det handler slet ikke om »flirt, kærlighed og sund seksuel omgang« mellem kønnene men om magt.

»Vi har levet med en samfundskontrakt, hvor kvinder skal være tilgængelige for mænd,« siger hun. »Det er slut nu.«