Sophie. Sophie. Du må ikke dø. Lev for vores børn.

Trods en dræbende kugle i halspulsåren, lykkedes det en døende ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig-Ungarn at ytre disse legendariske sidste ord til sin elskede gravide hustru, inden hans hoved faldt bagover og talen blev afløst af en dødsrallen. Kort efter udåndede han. Og Sophie. Snigmyrdet på åben gade i Sarajevo i Bosnien.

Dagen - den 28. juni 1914 - blev ikke kun en sorgens dag i Østrig-Ungarn. Det blev også en dag - og to skud - der ændrede verden. For blot en måned senere brød første verdenskrig ud. Ifølge en række historikere som direkte følge af attentatet i Sarajevo, der antændte en allerede ulmende krudttønde i hele Europa og førte til, at over ni mio. soldater døde og mere end 20 mio. blev såret i den blodige krig, som varede frem til 1918.

De ulmende gløder kendte ærkehertugen og hans hustru allerede til, da de i juni 1914 var på officielt besøg i Sarajevo for åbningen af et nyt museum.

Lige siden Østrig-Ungarn havde annekteret Bosnien i 1908, havde ikke alene serbiske grupper raset men også bosniske nationalister, som ønskede at blive løsrevet fra det magtfulde Østrig-Ungarn og vende tilbage til deres slaviske rødder.

Derfor havde adskillige attentater allerede været planlagt og nogen tilmed forsøgt. I førstnævnte kategori et på kejser Franz Joseph, som dog blev opgivet på grund af hans høje alder.

Da hans nevø - og tronarving - Franz Ferdinand drog afsted på sin officielle rejse i sommeren 1914 for bl.a. at inspicere hæren i Bosnien, skortede det da heller ikke på advarsler fra kejser Franz Joseph.

Men ifølge optegnelser tog ærkehertugen dem ikke alvorligt.

’Jeg lader mig ikke placere under en glasklokke. Vi er altid i livsfare. Man må stole på Gud’, som han ved en tidligere lejlighed skulle have udtalt om emnet.

Derfor var intet holdt hemmeligt omkring parrets officielle besøg i Bosnien. Selv ruten de skulle køre i Sarajevo blev offentliggjort flere uger i forvejen.

Dermed fik en gruppe på syv unge studerende og nationalister rig mulighed til i detaljer at planlægge snigmordet på ærkefjenden.

28. juni 1914 var den sidste dag på Franz Ferdinand og hans hustrus officielle besøg. Klokken 9.28 om morgenen ankom de med toget til Sarajevo, hvor et kortege holdt klar til at køre dem gennem byen langs floden Miljacka med Rådhuset som slutdestination.

De syv mænd havde fordelt sig på ruten. Hver især var de udstyret med en håndgranat, en pistol og en cyankalium-kapsel.

Trods forberedelserne var kortegen to trediedele fremme, da første attentat fandt sted. Den 19-årige nationalist kastede sin håndgranat mod bilen, ærkehertugen befandt sig i. Men ramte ved siden af.

Det var langt fra alt, der gik skævt den dag.

Forsøget fik ærkehertugen til at ændre rute. Men i forvirringens hede glemte nogen, at fortælle det til chaufføren, som fortsatte af den oprindelige rute.

På den rute befandt et andet af gruppens medlemmer sig, den 19-årige Gavrilo Princip. Han var klar over, at attentatforsøget var mislykkedes og var derfor på vej hjem med uforrettet sag, da han opdager, at kortegen alligevel er på vej.

Han vender om i en fart. Trækker pistolen frem. Og affyrer to skud.

Kl. 11.30 den 28. juni 1914 var ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru døde. Og præcis en måned senere brød første verdenskrig ud.

Se grafikken: Sådan blev attentatet udført af en gruppe bosnisk-serbiske nationalister