Af »Wulffmorgenthaler« er titlen på den blodige og bizarre avisstribe som makkerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler i en årrække har leveret til Politiken og som er en af denne avis’ læser-trækplastre i såvel printversion som på Nettet. Ligesom seriens titel er motoren i »Wulffmorgenthaler« som oftest en øvelse i at parre størrelser, der tilsyneladende er inkongruente, men som skaber en ny helhed.
Indimellem er der tale om rent visuelt klovneri, som når serien udstyrer Jesus med en badering, når han skal gå på vandet, eller når serien forestiller sig, hvordan engle-fugle ser ud (de har menneskearme som englevinger!) Andre gange er det en mere verbal humor der er på spil, som når et Tyrannosaurus-skelet sidder med til et møde i OPEC og forlanger en del af kagen af salget af de FOSSILE brændstoffer.
Som disse eksempler antyder, er det generelle niveau i denne seneste samling af serien ikke tårnhøjt, og man spekulerer på om ikke seriens skabere, der til dagligt har maser af andre jern i ilden, trænger til en pause fra universet. Eller måske en skrappere redigering, for indimellem kommer »Wulffmorgenthaler« stadig op på det niveau, der en overgang truede med at gøre serien til en folkebevægelse. Men altså...i 1970erne sagde man, at »en kvinde uden en mand er ligesom en fisk uden cykel«, men konsekvent at sætte fisken sammen med cyklen er ikke nødvendigvis sjovt.
Bedst bliver denne seneste samling, når den rendyrker den sorte absurditet, som når en stribe med titlen »Et pædagogisk eksperiment ude af kontrol« viser en rasende bjørn i en boksering sammen med to små børn. Uden for ringen siger den ene forsker til den anden: »Hvad er det helt præcist, vi tester her, Claes?«, hvortil den anden med hudløs ærlighed svarer: »Har ingen anelse«.
Serien viger bestemt heller ikke tilbage for det onde og det grusomme, som når en svanger forælder siger om sine to smukke og to grimme børn: »Ja, den står 2-2! Nu venter vi vores femte og sidste barn! Så skal det en gang for alle afgøres, om vores familie har flotte eller hæslige gener! Det bliver sgu’ spændende!« Eller når en biologilærer har hentet klassens tykke dreng op til katederet til sin forelæsning om udviklingsklæren: »Nu har vi fået Birger op til tavlen. Han er næsten blind, flommefed og ekstremt lav. Ergo: Birger har ingen chancer for at gøre sig gældende. Staklen er dømt til at blive en taber i alle livets sammenhænge...Forstår I nu Darwins tanker?«.
»Wulffmorgenthaler« er ikke elegant eller særlig vittig, men rendyrker til gengæld den form for pinagtighed, der også kendes fra TV-serier som »Drengene fra Angora« og »The Office«, hvor man bliver ved med at trampe i tabuerne med sømbeslåede støvler, indtil det sprøjter ud af alle kropsåbninger. I en daglig avisdosis kan det til nød fordøjes, men ved læsning af en hel samling, får man en mærkelig smag i munden. Måske er kalenderudgaven, der også netop er kommet fra forlaget, derfor et bedre køb. Så kan man nemlig nøjes med en vits ad gangen, når man river den af. Altså kalenderen.
Ekstrem stangtennis. Wulffmorgenthaler. 104 sider. 99,95 kr.
Wulffmorgentahlers dag-for-dag. 366 sider. 129,95 kr.
Begge på forlaget Aschehoug.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
