YouTubes »klamme« algoritme bunder i en giftig forretningsmodel

Børn er nysgerrige. Unge søger grænser. What’s not to like, for en virksomhed som YouTube? For dem er børnene de perfekte kunder. Pyt så være med, at ingen har det fjerneste overblik over indholdet på platformen.

I modsætning til, hvad man måske skulle tro, er de videoer, som børn ser på YouTube, ofte ikke en konsekvens af bevidste og målrettede søgninger.

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

YouTube er lige nu under heftig kritik for at hjælpe pædofile med at finde film af letpåklædte børn gennem deres algoritme. Men denne enkeltsag kan komme til at skygge for det faktum, at deres grundlæggende forretningsmodel netop består i konstant at lede både børn og voksne hen til endnu mere radikalt og ekstremt indhold. Og det er i høj grad et problem for de mange børn, der dagligt konsumerer timevis af indhold på platformen.