Vores nye sikkerhedspolitiske instrument

Det et druknet i diskussionerne om kasernelukninger, fyringer og den mulige sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Men med den nye værnsfælles specialoperations-kommando har Danmark fået et helt nyt redskab i den militære værktøjskasse.

Oprettelsen af den fælles specialoperationskommando SOF-kommandoen er et helt nyt redskab i den militære værktøjskasse, lyder det fra vore to kronikører, Lars H. Ehrensvärd Jensen og Peter Viggo Jakobsen..
Læs mere
Fold sammen

Oprettelsen af den værnsfælles specialoperationskommando i det seneste forsvarsforlig er druknet totalt i diskussionerne om kasernelukninger, fyringer og den mulige sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Det er en skam, for Danmark får med denne kommando et helt nyt redskab i den militære værktøjskasse.

Hidtil har Danmark haft tre operative kommandoer, Hærens Operative Kommando (HOK), Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. Disse tre kommandoer kendetegnes ved det miljø, deres enheder opererer i, nemlig land, vand og luft. Man kan også kalde dem værnskommandoer. Ingen af disse kommandoer kan indsættes i operationer; de består hovedsaglig af administrative afdelinger. Nok har de operationsafdelinger, men f.eks. HOK kan ikke indsætte og lede den samlede hær. Sådanne opgaver har man uddelegeret til operative afdelinger, f.eks. Danske Division eller de to brigadestabe.

Specialoperationskommandoen adskiller sig væsentligt fra de gamle kommandoer.

For det første kendetegnes specialoperationskommandoen ikke ved sit værn eller operationsmiljø. Den kendetegnes derimod ved sin funktion: at planlægge og lede specialoperationer.

For det andet er det en ægte operativ kommando. Bortset fra et mindre antal administrative opgaver, som ingen jo slipper for, så skal hele kommandoen med sine 50-60 mand umiddelbart kunne indsættes i felten.

For det tredje, så er kommandoen Danmarks eneste værnsfælles operative enhed. Ordet værnsfælles skal forstås således, at de militære enheder løser opgaverne i snæver koordination uden hensyn til, hvilket værn de kommer fra.

For konventionelle militære styrker skal man normalt op på et relativt højt niveau, før et værnsfælles samarbejde giver mening. F.eks. giver det ikke megen militær mening at sammensætte en styrke af f.eks. et infanterikompagni (ca.100 mand), et skib og Hercules-fly. Normalt skal man op på mindst brigadeniveau (ca. 4.000 mand), før det giver mening at sætte konventionelle enheder værnsfælles sammen. Det er de ikke designet til.

Specialoperationskommandoen er designet til at planlægge og lede værnsfælles specialoperationer. Hvordan adskiller specialoperationer sig så fra konventionelle operationer? Først og fremmest udføres specialoperationer af særligt udpegede, organiserede, uddannede og udrustede soldater. Disse soldater er særligt udvalgt gennem en meget krævende optagelsesprøve og de er trænet i ukonventionelle taktikker, teknikker og indsættelsesmåder.

Det er disse soldaters helt særlige teknikker som gør, at det giver mening at arbejde værnsfælles selv med meget små enheder. Hvis Danmark f.eks. får behov for at redde borgere ud fra en sammenbrudt stat midt i Afrika, så er en specialoperation ofte den eneste mulighed med de begrænsede ressourcer, Danmark råder over. Man kan f.eks. landsætte jægersoldater med faldskærm og lade dem indrette en såkaldt taktisk landeplads. Via denne landeplads kan man med Hercules-fly landsætte køretøjer og flere specialoperatører, som kan finde og transportere de nødstedte borgere og evakuere dem via landepladsen. I værste fald kan man befri dem fra gidseltagning.

Det, som specialoperationskommandoen især tilfører forsvaret, er en markant forøget evne til at indsætte alle forsvarets ressourcer værnsfælles i strategisk vigtige opgaver. Det er nemlig ikke kun jægersoldater og frømænd, som kan indgå. Alle forsvarets ressourcer kan støtte en specialoperation, som typisk udføres af en værnsfælles skræddersyede Task Force. Læs evt. mere om specialoperationer på Forsvarsakademiets hjemmesider under publikationer/briefs. Der er udgivet seks briefs hidtil.

Netop fordi specialoperationer bruger helt andre teknikker end konventionelle operationer, kan man håndtere den store risiko, der er, ved det beskrevne eksempel på en operation. Udover den risiko, der er for soldaternes liv, er der en stor politisk risiko ved den slags operationer, men også mulighed for en stor politisk gevinst. Med den kapacitet, som specialoperationskommandoen giver, kan man modstå en større politisk og militær risiko, end man har kunnet hidtil i varetagelsen af Danmarks strategiske interesser. Kort sagt, man kan sammensætte små værnsfælles bidrag på en ny og anderledes måde, og man kan få større strategisk fleksibilitet og flere handlemuligheder.

Men specialoperationskommandoen kan meget mere end evakuering af nødstedte borgere langt fra Danmark. Fremtidens sikkerhedsudfordringer kendetegnes ved, at truslernes karakter er uforudsigelig, og at der vil være et stort behov for information om spirende kriser og konflikter.

Danmarks nye samtænkningsstrategi konstaterer, at disse diffuse risici og trusler kun kan håndteres ved at samtænke statens samlede ressourcer, herunder også de militære. Lysten til langvarig indsættelse af store konventionelle styrker vil være meget begrænset og vægten skal derfor fremover lægges på at forebygge konflikter.

Specialoperationer er samtænkte af natur; man samarbejder med alle, uanset om de er soldater eller civile, om de er fra Udenrigsministeriet eller Udviklingsministeriet. Udover den førnævnte anvendelse af magt, så kan specialoperationskommandoen bidrage til at skaffe informationer, så man kan gribe ind med de rette midler i rette tid og afværge udbrud af væbnet konflikt. Den kan også være med til at træne lokale sikkerhedsstyrker, så indsættelse af konventionel militær magt kan undgås.

Indsættelse af skræddersyede taskforces af alle statens ressourcer kan derved bidrage til at forebygge konflikter. I konfliktforebyggelse gælder det ofte, at det problem, man kan løse tidligt med få mand, ofte kræver mange flere soldater senere, når førstkrigen har forrået parterne. Man skal huske, at selvom vi ønsker at bruge fredelige midler, så vil der ofte være aktører, som ikke respekterer dette ønske. Dem skal samtænkningen også kunne håndtere.

Hvis den nye strategi om samtænkning skal lykkes, skal der ske en hidtil uset koordination af midlerne, herunder også de militære. Specialoperationskommandoens kapaciteter bør derfor være snævert integreret i de politiske overvejelser helt fra de første tegn på kriser og konflikter. Samtænkning er en proces, som kræver løbende dialog og kendskab til hinandens styrker og svagheder. Danmark skal nu til at lære at bruge specialoperationskommandoen. Det er derfor vigtigt, at de andre værktøjer af statens værktøjskasse indgår i en tæt løbende dialog med den, så de forstår, hvad dette nye instrument byder ind med.

For at få etableret et tæt samarbejde med de andre samarbejdspartnere og ikke mindst de civile, som ikke har tradition for at arbejde sammen med forsvaret i det konfliktforebyggende arbejde, er det vigtigt at placere specialoperationskommandoen i umiddelbar nærhed af dem. I startfasen er det vigtigt at knytte personlige relationer og kontakter til sine samarbejdspartnere. Det kan videokonferencer og telefonsamtaler ikke erstatte. Det eneste fornuftige sted vil derfor være at placere kommandoen direkte under forsvarschefen i København.

Derved kan han løbende koordinere forsvarets samlede ressourcer med den politiske ledelse, når fremtidens uundgåelige kriser opstår og kræver samtænkt indsats af alle Danmarks strategiske kapaciteter og herunder ikke mindst specialoperationskommandoen.