Vores børn er i institution 30 timer om ugen – tilknytningen til pædagogerne er derfor enormt vigtig for dit barns trivsel

Tryg tilknytning og stærke fællesskaber er fundamentet for et godt børneliv. Derfor har vi et særligt ansvar for, at børn bliver mødt relationskompetent i vuggestuen, dagplejen og børnehaven. For børn knytter sig ikke til professioner eller funktioner. De knytter sig til mennesker.

»I Rådet for Børns Læring har vi netop igangsat en analyse af feltet. Vi ønsker at få klarhed over, hvad kvalitetsrelationer betyder for børn i udsatte positioners vej gennem dagtilbuds- og uddannelsessystemet.« Signe Goldmann

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er en grundlæggende menneskelig overlevelsesmekanisme, at børn knytter sig til voksne omkring dem – først og fremmest deres forældre, men også til de fagprofessionelle i vuggestuen, dagplejen eller børnehaven. Derfor har vi et særligt ansvar for, at vi har uddannelser og institutioner, som sikrer, at børn bliver mødt relationskompetent.