Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vor tids sørøvere er - også - rene banditter

Lars Bangert Struwe: Udover at være nogle fantastisk flot opsatte film, kan vi så lære noget om pirater af filmene Pirates of the Caribbean? Ja, pirater skal bekæmpes, og ikke gøres til eventyr.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere

Jack Sparrow – Kaptajn Jack Sparrow – sejlede ind i vores bevidsthed, da han i den første Pirates of The Caribbean anløb Port Royal i en synkende skude. Kaptajnen vil i den tid være at se i hele verden, og børn vil lege pirater – endnu en gang. Men kan vi blive andet end underholdt af filmene? Svaret er ja. Filmene bygger på godt researcharbejde om historiske pirater, og vi kan derfor lære lidt om, hvad og hvem pirater er. I den fjerde film optræder bl.a. den berømte kaptajn Sortskæg.

I filmen sejler han på skibet Queen Anne’s Revenge, der er bemandet af zombier, udsmykket med knoglerne fra hans ofre. Dette er eventyret i filmen, men Sortskæg var en notorisk berømt pirat, hvis virkelige navn var Edward Teach, og hans flagskib var i en periode Queen Anne’s Revenge. Han hærgede i Caribien og døde en voldsom død. Sortskæg selv startede efter al sandsynlighed som almindelig sømand, men blev pirat da Den Østrigske Arvefølgekrig ophørte.

Det var og er helt almindeligt, at krig skaber pirater. Krigen gør, at mange bliver uddannet i at bruge våben, ser nye muligheder, eller mister muligheder. Så efter krig følger pirater, både i 1700-tallet og i dag ved Somalias kyst. I 1718 lykkedes det endelig for den britiske flåde at opspore Sortskæg. I en kamp mand til mand, dræbte den britiske søofficer Maynard Sortskæg. Maynard halshuggede efterfølgende Sortskæg og satte hans hoved fast til bovsprydet.

Kampen mod Sortskæg er en klassisk anti-piratoperation, men er der andre historier i eller fra filmene som siger noget om moderne og historiske pirater generelt? Svaret er som sagt ja, og vi kan opstille mindst seks forhold. De seks forhold drejer sig om eskalation, det internationale i pirateri, privat kontra statslig, den lokale økonomi, definition af pirateri og endelig det fristende i pirateriet.

Da kaptajn Jack Sparrow forlader Port Royal, er det ikke længere på en lille synkefærdig skude, men på Caribiens hurtigste skib (undtaget det sagnomspundne Black Pearl). At gå fra at have et lille skib til at få et større eller flere skibe er et generelt piratproblem. Pirateri har det med at eskalere, og inden man får set sig om har man ikke at gøre med et enkelt skib og en enkelt besætning, men med flere skibe, der kan ende med at organiserer sig i en flåde, og endelig i en løs stat.

Madame Ching (i filmen mistress Ching) som vi støder på i Ved Verdens Ende, var en kvindelig kinesisk pirat omkring 1800, der opbyggede en flåde på 1.000 skibe. Denne store flåde truede Kina, og det krævede en intens kamp i flere år, inden piraterne og Madame Ching endeligt blev nedkæmpet. Pirater, der ikke bekæmpes, giver alvorlige problemer, eksemplerne herpå er mange. En af årsagerne til Venedigs fald som bystat kan tilskrives dets manglende indsats imod piraterne, hvilket knækkede Venedig økonomisk. Pirater skal med andre ord bekæmpes inden de bliver organiseret.

Både i Nigeria og i Somalia er der i dag god grund til at være bekymret over udviklingen. Mængden af piratangreb er voksende, og i hvert fald ved Somalia er der en bekymrende organiseringsgrad og en eskalation i form af brug af større og større skibe. En piratkoalition, hvor pirater fra hele verden går sammen som i Pirates of the Caribbean kendes heldigvis ikke. Til gengæld er der mange eksempler på, at pirater har angrebet inde på land, som vi ser det i angrebet på Port Royal i den første film.

Denne pirattaktik overser man ofte i dag, idet man har lagt sig fast i FNs definition af pirateri, som findende sted mellem to skibe. Derved overser man en mulig eskalation eller ændring i piraters operationsmønster. De kunne f.eks. finde på at angribe ubeskyttede øer som Seychellerne. Piraterne er i filmene internationale, og det var de i dele af verden og i særlige perioder, men kendetegnet ved pirateri er, at det er lokalt forankret, men at det går ud over verdenshandlen.

Da man i løbet af 1600- og 1700- tallet fik bekæmpet pirater i Nordatlanten, så faldt fragtraterne, hvorved velstanden i Nordeuropa steg. I dag bliver Kenya, Tanzania og Nigerias økonomier hårdt ramt af pirateriet. Dengang som i dag er det de store virksomheder med den internationale handel, der bedst kan og kunne beskytte sig.

Små søfarende er de mest udsatte, og i knappe tider kan piraterne nøjes med selv lidt, der gør dem relativt rigere. East India Company indtager undervejs rollen som skurk. Her mødes det internationale med det private kontra det statslige. Kompagniet involverede sig i kampen mod pirater, når det passede i dets økonomiske favør, og udrustede sine skibe, så de kunne modstå et piratangreb. Kompagniet havde i en periode en af verdens største flåder, og en meget anselige hær.

I filmen tager Kompagniet magten fra den af regeringen indsatte guvernør. Helt så galt går det næppe i nutidens virkelighed, men en lang række planer fra både britiske og forskellige arabiske firmaer viser, at nogle er klar til at gå i fodsporene på Kompagniet. Der er flere der i disse dage overvejer og fremlægger planer for en privat piratjagt.

Jack Sparrow bliver undervejs tilbudt et »Letter of Marque« – det vi på dansk kalder et kaperbrev. Kaperen var en lovlig pirat, der med et kaperbrev i hånden kunne angribe sin stats fjender. England brugte det til at stække Spanien, og stoppede med en voldsom brug af kapere, den spanske stats position som supermagt. Det private og det offentlige blev og bliver blandet sammen. Stater bør bekæmpe kriminelle, men til havs, hvor der ikke er stater eller grænser, så risikerer staterne at miste deres voldsmonopol til private.

Et af de helt store problemer ved pirateri ser vi gentagne gange i filmene i form af den lokale økonomis positive påvirkning fra pirateriet. De lokale, tjenere fra værtshusejere over prostituerede og købmænd til havnefogeder, kan tjene på piraterne. I den første film ser vi, hvordan havnefogeden i Port Royal vender ryggen til Kaptajn Jack Sparrow, da han betaler tre gange den normale pris for anløb og derefter bliver registreret som Mr. Smith. Et ekstremt vigtigt element i bekæmpelsen af piraterne er at erstatte piraternes bidrag til den lokale økonomi med andet. I Nigeria kunne det være en væsentligt bedre fordeling af indtægterne fra olien.

Endelig er der det fristende i pirateriet. I alle Pirates of the Caribbean-filmene ser vi jagten på rigdom som et vigtigt element. Så længe man kan tjene penge, der gør en relativt mere velhavende, vil folk blive fristet af de ”let” tjente penge, som pirateriet udgør. Dette kan man næppe gøre noget ved, men man kan øge risikoen og derved tillokkelsen ved at jagte piraterne både til havs og i land, og sørge for at retsforfølge dem.

Kaptajn Jack Sparrow og Pirates of the Caribbean er eventyr, og en moderne indonesisk, nigeriansk eller somalisk pirat har intet med eventyr at gøre. De skal bekæmpes. Tanker om, at de er stakkels fiskere eller udsatte for miljøsvineri eller rovfangst, har måske en gang haft noget på sig. I somalisk farvand har ingen imidlertid lyst til at sejle ind og dumpe affald eller rovfiske. Vi skal gå i biografen, nyde filmen, men ikke forveksle eventyr med virkelighed. Og ikke gøre virkelighed til eventyr. Pirater er og bliver kriminelle.