Vismænd: Stop skattestoppet på boligskatterne

Vi anbefaler, at man går videre end blot at ophæve skattestoppet. En gradvis forøgelse af ejendomsværdiskatten kan evt. kombineres med en mulighed for at indefryse en del af skattestigningen. Som et alternativ kunne man overveje at indføre en beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger.

16DEBRB-PLUS-Skat-lod-bolig.jpg
»Fastfrysningen af boligskatterne bør ophæves, så boligejere med boliger, der er lige meget værd, betaler det samme i ejendomsværdiskat,« lyder anbefalingen fra Det Økonomiske Råd. Foto: Mathias Løvgreen Fold sammen
Læs mere

Fastfrysningen af boligskatterne bør ophæves, så boligejere med boliger, der er lige meget værd, betaler det samme i ejendomsværdiskat. Det gør de ikke i dag, fordi 15 års skattestop har skævvredet boligbeskatningen, og den effektive ejendomsværdiskat er i dag er væsentligt lavere i og omkring storbyerne end andre steder i landet. En reform af boligskatterne bør som minimum sikre, at grundskylden og ejendomsværdiskatten fremover følger boligpriserne, og den effektive ejendomsværdisskattesats harmoniseres.

Ovenstående anbefalinger er fra den seneste vismandsrapport og skal diskuteres på den konference, som vi onsdag afholder om ejerboligbeskatningen.

Boligskatterne er en del af den samlede beskatning i Danmark, der skal finansiere velfærdsstaten, som omfatter bl.a. politi, overførselsindkomster, undervisning og sundhedsvæsen. Fordelen ved at beskatte boliger er, at det samfundsøkonomiske tab i effektivitet er mindre end ved eksempelvis beskatning af arbejdsindkomst.

I dag beskatter vi boliger gennem grundskyld og ejendomsværdiskat. Grundlaget for grundskylden er jordværdien, mens ejendomsværdiskatten betales af hele ejendomsværdien, dvs. summen af værdien af jorden og bygningen.

Beskatningen baseres på de offentlige vurderinger, og grundlaget skal selvfølgelig være i orden.

Det betyder, at den offentlige vurdering af grunde og ejendomme må forbedres. Den nuværende vurdering stammer fra 2011 og er ikke ajourført siden. Den nye vurdering må baseres på den nyeste tilgængelige viden om, hvor attraktive grunde og boliger er, og der skal tages højde for den seneste udvikling på boligmarkedet.

Den beløbsmæssigt største skat er grundskylden. Grundskyld er en kommunal skat og betales af alle jordejere, uanset hvad jorden anvendes til. Skattesatsen for jord til boligformål ligger mellem 16 og 34 promille af værdien af jorden.

Grundskylden har stort set ingen negative effektivitetsvirkninger, fordi det samlede udbud af jord ikke påvirkes af skattesatsens størrelse. Den betragtes af samme grund af økonomer som en »bedre« skat end f.eks. skat på arbejde, der reducerer arbejdsudbuddet.

Det betyder, at grundskylden ikke påvirker den samfundsmæssige aktivitet. Til gengæld nedvæltes ændringer i grundskylden fuldt i prisen på jord. Hvis grundskylden ændres, stiger eller falder prisen på jord tilsvarende. I praksis er den eneste effekt, der er af at ændre grundskylden derfor, at de nuværende boligejere oplever en formuegevinst, hvis grundskylden sænkes, og et formuetab, hvis den hæves. Lavere grundskyld fører til højere jordpriser, og det vil derfor ikke gøre nogen reel forskel for kommende boligkøberes samlede boligudgift. Lavere grundskyld vil heller ikke have gavnlige effekter på arbejdsudbuddet på samme måde som sænkning af andre skatter.

Der er derfor gode argumenter for at fastholde grundskylden som en selvstændig finansieringskilde af de offentlige udgifter.

Formelt udgør ejendomsværdiskatten 1 pct. af ejendomsværdien. Skatten har imidlertid været omfattet af et nominelt skattestop siden 2002, og den effektive sats er nu under 0,6 pct. Den lave effektive sats skyldes udover skattestoppet, at staten giver rabat til pensionister med lav indkomst og til personer, som har købt boligen før juli 1998.

Skattestoppet betyder, at boligejerne betaler skat efter værdien af boligen i 2001 eller 2002. Derfor betaler ejere, hvis bolig er steget meget i værdi, en relativ lavere skat, mens boligejere, hvis boligen ikke er steget så meget i værdi, betaler mere. Det udstiller problemet ved et skattestop, som sætter uret i stå. Hvad ville vi sige til, at sygeplejersken og bankdirektøren betalte skat efter, hvad en sygeplejerske og en bankdirektør tjente i 2002?

Skattestoppet har også en meget tydelig geografisk slagside. Boligpriserne er steget væsentligt mere i og omkring de store byer, og den effektive sats er derfor faldet mest i disse områder. Den effektive skattesats i Gentofte er således faldet væsentligt mere end i yderkommunerne, og er i dag lavere end i en gennemsnitskommune.

En fortsættelse af skattestoppet vil medføre en fortsat udhuling af den effektive ejendomsværdiskattesats, og hvis den regionale udvikling i boligpriserne fortsætter, vil skævvridningen mellem land og by blive forstærket. Hertil kommer, at en videreførelse af skattestoppet belaster de offentlige finanser og skal finansieres. Dette må ske gennem skattestigninger på andre områder eller offentlige besparelser.

Vi anbefaler derfor, at den effektive ejendomsværdiskat skal være ens for alle med ejendomme af samme værdi, uanset hvor i landet folk bor, og hvornår de har købt deres bolig. Det betyder, at koblingen mellem ejendomsværdiskatten og de aktuelle ejendomsværdier genindføres. Det vil forhindre en fortsættelse af den tilfældige omfordeling mellem boligejere indbyrdes og mellem boligejere og andre skatteydere. Det vil samtidig bidrage til mere stabil udvikling på boligmarkedet og dermed i den samlede økonomi, og det vil mindske presset på de offentlige finanser.

Den nuværende ejendomsværdibeskatning indebærer en lempeligere beskatning af opsparing i mursten end i eksempelvis aktier. Hvis ejendomsværdibeskatningen skulle være neutral i forhold til forskellige former for kapitalindkomst, skulle skatten være omkring 1,2 pct. af den aktuelle ejendomsværdi.

En forøgelse af ejendomsværdibeskatningen ville bidrage positivt til samfundsøkonomien, og det ville forbedre de offentlige finanser. Større skatteindtægter fra boligbeskatningen ville, afhængig af politiske præferencer, kunne bruges til bedre offentlig service eller lavere skat på andre områder.

Vi anbefaler derfor, at man går videre end blot at ophæve skattestoppet. En gradvis forøgelse af ejendomsværdiskatten til det neutrale niveau kan eventuelt kombineres med en mulighed for at indefryse en del af skattestigningen.

Som et alternativ til at øge ejendomsværdiskatten kunne man overveje at indføre en beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger. Der kan fremføres både argumenter for og imod beskatning af kapitalgevinster. For at begrænse uheldige indlåsningseffekter bør der i givet fald gives mulighed for, at beskatningen af en eventuel kapitalgevinst kan udskydes ved flytning fra én ejerbolig til en anden.

Bundlinjen er, at det efter vores mening haster med at få gjort noget ved boligbeskatningen. Vores anbefaling til regering og Folketinget forud for efterårets skatteforhandlinger er, at den samlede skattebetaling omlægges, så tabet i økonomisk effektivitet bliver mindst muligt. Det kan ske ved at flytte beskatningen fra mobile skattebaser til immobile skattebaser, f.eks. fra beskatning af arbejdsindkomst til beskatning af boliger og jord. Her er der behov for såvel grundskyld som ejendomsværdiskat.