Vil danske liberale endelig opgive 70ernes udskejelser?

Danske liberale skal i langt højere grad se til den klassiske liberalisme og droppe deres fascination af libertarianismen, hvor den dogmatiske tænkning hersker.

Alex Vanopslaghs fokus på dyder, dannelse og fællesskab er ikke nationalkonservatisme, men snarere en tilbagevenden til den klassiske liberalisme fra før totalitarismens hærgen og før udskejelserne i 1970erne, skriver filosof Rune Selsing. På billedet gruppeformand Ole Birk Olesen og partileder Alex Vanopslagh under Liberal Alliances pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet, fredag 16. august 2019. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I begyndelsen af august vakte Liberal Alliances nye formand opsigt ved at lægge afstand til den normbrydende grænseløse liberalisme. Vi skal være bedre til at tale dyder, dannelse og fællesskab, erklærede den unge formand. Straks blev han anklaget for nationalkonservatisme (uha!), men det kan jeg berolige bekymrede liberalister med ikke er tilfældet.