Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi skal have et opgør med konfirmand-liberalismen

Vi skal turde tage et opgør med den studentikose konfirmandliberalisme, hvor umyndige i alt for store jakkesæt kæmper for retten til hovedløse gerninger.

»De konfirmandliberale forplumrer vejen mod bæredygtige reformer ved snævert at fokusere på en hovedløs rettighedsliberalisme,« skriver forfatterne til kronikken. Billedet er fra Liberal Alliances valgfest på Børsen ved valget i 2015. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Fold sammen
Læs mere

Vi er ikke alle børn af akademikere, forretningsfolk eller direktører. Nogle af os har været på kontanthjælp, andre lider af kroniske sygdomme, og i blandt os er også folk, der har været på samfundets bund som misbrugere eller er børn af misbrugere. Vi har alle vidt forskellig baggrund og opfattelse af, hvad det vil sige at være liberal, men lige så forskellige vi er som mennesker, lige så forskellig er vores opfattelse af frihed. Alle er vi en del af det liberale ungdomsoprør, der de sidste fem år er skyllet ind over det politiske landskab som en tsunami af idealisme. Det liberale ungdomsoprør er imidlertid ved at tabe fokus. Med baggrund i en misforstået udgave af en skarp rettighedsliberalisme, der ikke tjener andet formål end at trække opmærksomheden hen i et forkert hjørne af den liberale værdikamp, søger konfirmandliberale at forplumre den liberale værdikamp. For selvom rettighedsliberalismen er en vigtig grundpille, er den også farlig, hvis der blindt fokuseres på problemstillinger, der i det danske samfund har svære vilkår. For den borgerlige værdikamp vindes ikke på hovedløs rettighedsliberalisme, der uden skelen til sin samtid eller det omkring- liggende samfund blindt fører sig frem med løsninger på endnu ikke-eksisterende problemer i det danske samfund. Ønsker vi unge liberale løver at fremstå som idealistiske, løsningsorienterede og sympatiske unge, er vi nødt til at kigge indad.

Vi skal turde tage et opgør med den studentikose konfirmandliberalisme, hvor umyndige i alt for store jakkesæt kæmper for retten til hovedløse gerninger, som kun i en snæver fortolkning kan udlægges som liberale, og som i den brede befolknings øre lyder rablende vanvittige.

For os liberale er den vigtigste opgave at undgå, at vores generation falder ned i en dyb socialdemokratisk afgrund, hvor jagten på velfærd kvæler enhver sund fornuft og skabertrang. Derfor er vi nødt til at gennemføre reformer, der over tid vil gøre Danmark til et bæredygtigt land. Ikke kun økonomisk, men måske vigtigst af alt, værdipolitisk. Vi er i dag nået til et punkt, hvor vi skaber et klientsamfund, hvor værdier som selvstændighed, flid og arbejdsomhed skubbes ud til fordel for en offermentalitet, der leverer en undskyldning for alt. Og selvom vi ser små skridt i den rigtige retning, er fremskridtene så minimale, at de tendere det ligegyldige. Nødvendigheden af reformer har aldrig været større. Desværre er det ikke alle dele af det liberale ungdomsoprør, der forstår vigtigheden heraf. Eksempelvis er der mange i den yngre del af det liberale oprør, for hvem det er vigtigt at legalisere retten til at sælge organer, narkotika og have sex med søskende. Det stærke fokus på rettighedsliberalismen spiller dog fallit, hvis ikke det er født ind i et samfund med en høj værdipolitisk moral, hvor ansvaret for eget liv, økonomi og dygtiggørelse er det bærende mantra.

Forplumrer debatten

De konfirmandliberale forplumrer vejen mod bæredygtige reformer ved snævert at fokusere på en hovedløs rettighedsliberalisme, der flytter fokus fra de seriøse samfundsproblemer, som politikerne fortier. For problemer er der mange af. Det danske forsvar står i den største krise i lang tid med for meget politisk styring og for lidt selvstændighed. SU-systemet fylder mere i hovedet og på kontoen hos studerende og gymnasieelever end ønsket om dygtiggørelse og bedre uddannelser.

Bæredygtighed burde handle om meget mere end grøn samvittighed og økologi. For liberale burde bæredygtighed handle om, at vi som land får en bæredygtig værdipolitisk kultur og stat og et bæredygtigt samfund. Hvor ansvaret for eget liv står over retten til idioti. For det liberale ungdomsoprørs endelige mål er ikke retten til nekrofili, søskendesex eller fri skydevåben. Tværtimod handler det grundlæggende om, at vi som land får en bæredygtig økonomi, der ikke leverer et årligt underskud på de offentlige finanser. At vi får opdraget vores ungdom til flid og ansvarlighed for deres eget liv. At vi får taget hånd om dem, der har det sværest, frem for at omfordele til alle uden at skele til, om der er et reelt behov eller ej. For os handler det om et opgør med måde, vi har valgt at tænke og indrette vores samfund på. Et opgør med årtiers politisk vanetænkning, hvor mantraet er, at sådan er systemet, for sådan har vi altid gjort.

Den værdipolitiske kamp er om noget vigtigere end den økonomiske, for uden et ændret mindset har den økonomiske reforms dagsorden trange kår. Vi er kort sagt nogle i det liberale ungdomsoprør, der tager vores opgave seriøst og føler et ansvar for vores næste generationer. For om vi vil det eller ej spiller den samfundspolitiske kontekst en rolle, og den har stor betydning for måden, vi kan forandre Danmark på.

Socialdemokratisk offermentalitet

Danmark er indlejret i en socialdemokratisk kultur, og derfor er vi som liberale født ind i en samfundsdebat, hvor vores forslag vil møde naturlig modstand. Vi møder den socialdemokratiske offermentalitet dagligt i både uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i den offentlige debat. Det er altid offeret for en nedskæring, der får ordet i debatten, og aldrig dem, der knokler benhårdt for at forsørge klienterne i en af de mange socialdemokratiske kommuner. Samtidig har den socialdemokratiske velfærdsstat fejlet, når det kommer til at tage hånd om de svageste. Om det er ældre medborgere, der får en ringere behandling end deres mere ressourcestærke veninder, patienterne fra socialklasse 5, der blindt stoler på sundhedssystemet, så er danskerne delt i to hold. De, der kender deres rettigheder og stritter imod, og de, der blindt stoler på systemet og tabes i det fintmaskede net af bureaukrati, dokumentation og svigt. Det er først og fremmest dem, vi skal kæmpe og gøre oprør for.

Det store perspektiv

Konfirmandliberale, misforstå os nu ikke, der er brug for provokerende typer som jer. Men nogle gange skal man stikke piben ind og forstå, at selv om man står i midten af et liberalt ungdomsoprør mod socialdemokratiske forældre, der stemmer på Venstre, går til golf og kører Peugeot, så er det at have en holdning til alt ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå. Nogle gange er det vigtigere at se tingene i et større perspektiv og få italesat de store samfundsproblemer i stedet for at fokusere på ting, som kun vedrører ganske få ungdomspolitisk aktive.

For selvom I står for de friske indslag i de liberale og borgerlige debatkredse, så er det langt hen ad vejen også jer, der forplumrer den almene danskers syn på os unge liberale løver. Vi skal rykke og sætte dagsordenen i det borgerlige i Danmark i en tid, hvor de unge Venstreløver brøler i takt med Løkke, og hvor Konservativ Ungdom ekskluderer medlemmer, hvis de ikke retter ind og stemmer på det døende konservative folkeparti.

Fri narko, søskendesex og nekrofili

Som liberal ungdomsoprører med rødder i Liberal Alliances Ungdom har vi en unik mulighed for at være det borgerlige Danmarks samlede stemme, men med den mulighed følger også et ansvar. For hvad nytter det at kæmpe for retten til søskendesex og nekrofili, når selv de mest fundamentale ting i vores samfund sejler og har gjort det i mange år? Hvad nytter det at råbe og skrige om fri narkotika, når vi har en justitsminister, der vil starte sessionslogning og dermed indskrænke privatlivets fred? Hvad nytter det at tale om organhandel, når hver eneste dansker fra fødsel til død koster det offentlige netto mellem en halv og en hel million kroner? Ideerne er måske rigtige, men konteksten er en anden, og netop her ligger løsningen.

Det liberale ungdomsoprør mangler et fokus, og det bør ligge på de store udfordringer, vi står over for. Vi skal kræve reformer, vi skal forklare hvorfor og udtrykke vores bekymring for fremtiden.

Anders Burlund er tidligere landsnæstformand i Liberal Alliances Ungdom. Peter Tang Knudsen er næstformand i Liberal Alliances Ungdom i Aarhus.