Vi skal gøre adgangen til troværdig information til en ny menneskeret

Mere end nogensinde har mennesker brug for information, de kan stole på. Derfor foreslår en ny international demokrati-kommission at gøre adgang til troværdig information til en ny global menneskeret.

Behovet for troværdig journalistik er ikke blevet mindre i en tid, hvor Vestens magthavere har erklæret krig mod medierne. I det splittede USA har præsident Donald Trump kaldt pressen for »Folkets fjender« – et udtryk, som Josef Stalin benyttede i 1930erne. Foto: Sandy Huffaker/ AFP/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I støvet fra verdenskrigen var en række nye menneskerettigheder afgørende for det nyoprettede FN for at forhindre en gentagelse af den undertrykkelse, der ledte til klodens ragnarok. Siden 1948 har mennesker overalt på Jorden derfor haft fundamental ret til frihed, ret til lighed, ret til liv og retten til at mene og ytre sig frit.