Vi skal gå fra effektive til robuste og fleksible sundhedssystemer

I mit arbejde med sundhedssystemer i Europa, har jeg gennem de seneste år forsøgt at advare mod en effektiviseringsstrategi, som primært har været drevet af finansministerierne i de lande, der har offentlige sundhedsvæsen. Vi kan med fordel gøre tingene på anderledes måder.

»For vores alles skyld, så håber jeg, at man i Danmark vil skubbe effektivitetssynspunkterne tilbage og begynde at diskutere robuste og fleksible systemer i stedet for (omkostnings)effektive systemer,« skriver Hans Martens. Morten Stricker

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der bliver mange spørgsmål at få afklaret, når vi en gang kommer på den anden side af coronakrisen. Først og fremmest bliver det vigtigt at finde ud af, hvad der har virket bedst til at bekæmpe krisen på lang sigt, for det får vi brug for at vide, hvis vi skal være bedre forberedte til næste gang, en voldsom pandemi kommer.