Vi skal afkoloniseres. Statens Museum for Kunst er et racismefrit område

Udstillingen på SMK handler slet ikke om Kirchner og Nolde, men er et indlæg i kulturkampen.

»Hvis det ikke lykkedes fortidens nationale frihedsbevægelser at komme fri af imperialisme, racisme og kolonialisme, hvorfor tror nogle professorer og kunsthistorikere så, at fjernelse af titler kan afkolonisere noget som helst? Det kan det heller ikke. Det er blot ’som om’ det hele,« skriver Hans Hauge. Thomas Lekfeldt

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I Tyskland finder en afkoloniseringsproces sted. Berlin-Postkolonial er et eksempel. Som en tysk forfatter har sagt: Man taler i dag i Tyskland om »Kolonialismus« på samme måde, som man i DDR talte om »Kapitalismus«. De talte om den hele tiden, samtidig med at de tog afstand fra den. Antikolonialisme har efter Murens fald afløst antikapitalisme.