Vi må løfte i fællesskab

Villy Søvndal, Jan Fritz Hansen og Lars Normann Jørgensen: Det nødvendige forarbejde til øget kontrol med den internationale våbenhandel er lavet. Konturerne af en traktat er på plads. Nu skal det nødvendige mod og politiske vilje findes frem, så vi kan nå i mål.

I dag samles verdens lande i FN i New York for at nå til enighed om en international traktat, der skal sikre øget kontrol med den globale handel med våben og stille robuste krav til respekt for menneskerettighederne og den humanitære folkeret.

Som verden ser ud i dag, er salg af bananer mere og bedre reguleret end den internationale handel med våben. Det er et ufatteligt paradoks, som det internationale samfund skylder at rette op på.

Eksport af våben til tvivlsomme regimer, der knægter menneskerettighederne og begår overgreb på deres befolkninger, skal bremses. Og vi skal sikre, at våben ikke ender i forkerte hænder.

Det er stort set alle medlemslande i FN enige om. Tilbage i 2006 stemte 153 lande for, at der skulle udarbejdes en folkeretligt bindende traktat, der kunne regulere den internationale handel med konventionelle våben. Det har diplomaterne så arbejdet på i mere end seks år, og nu er en historisk traktat omsider inden for rækkevidde.

Det nødvendige forarbejde er lavet, konturerne af en traktat er på plads. Nu skal der det nødvendige mod og politisk vilje til for at nå i mål. Et solidt internationalt regelsæt vil bidrage til at reducere menneskelig lidelse og den ustabilitet, der ofte følger i kølvandet af ureguleret og uansvarlig våbenhandel. Det er det budskab, Danmark vil overbringe i FN, når udenrigsministeren, som en af et mindre antal ministre, deltager ved åbningen af konferencen.

Når vi ikke i mål, vil det være en hån over for de tusindvis af mennesker, der hver dag lider under konsekvenserne af den manglende internationale regulering. I disse dage lider og dør uskyldige, civile indbyggere i Syrien. Et regime er i færd med at øve bestialske overgreb på sin egen befolkning. Alligevel fortsætter leverancerne af våben til det syriske regime trods viden om, at de selvsamme våben anvendes som et instrument til intern undertrykkelse. I Mali har vi set, hvordan strømmen af våben fra Libyen-konflikten har virket som benzin på et bål ved at give fornyet næring til oprørs- og terrorgrupper. Volden skyldes ikke udelukkende ukontrolleret våbenhandel, men det har været en stærkt medvirkende årsag. Tilstedeværelsen af let tilgængelige våben gør, at morderiske intentioner lettere kan omsættes til dødbringende handling.

Konventionelle våben er på mange måder de egentlige masseødelæggelsesvåben. Hver dag dræbes omkring 2.000 mennesker i forbindelse med væbnet vold. Langt de fleste drab sker ved brug af håndvåben og lette våben. Disse våben destabiliserer og er de foretrukne våben i konfliktsituationer og for organiseret kriminalitet og terrorgrupper. I det bredere billede hæmmer uansvarlig og ureguleret våbenhandel social, politisk og økonomisk udvikling.

Eller som rammende udtrykt af FNs generalsekretær: »Verden er overbevæbnet og freden er underfinansieret«. Ser man alene på Afrika, vurderer FN, at 23 afrikanske lande i perioden 1995-2005 er gået glip af 284 milliarder dollars som følge af væbnede konflikter drevet af konventionelle våben og ammunition. Stort set alle disse våben - 95 procent - kommer fra lande uden for Afrika. Samtidig har FNs fredsbevarende operationer over de seneste 60 år kostet mindre end det, verden bruger på våben på seks uger.

Så vi skal have en traktat, der er med til at bringe orden på disse våbenstrømme. Markante fremskridt blev opnået under fire ugers forhandlinger i New York i juli sidste år. Trods meget bred opbakning og et solidt traktatudkast lykkedes det ikke at nå helt i mål, da en håndfuld lande ønskede mere tid til forhandling.

De kommende to uger vil Danmark sammen med vores EU-partnere arbejde for at styrke det nuværende traktatudkast med den klare målsætning at få en robust og effektiv traktat med bred virkning og klare forpligtelser. Det kræver, at vi ser på hele viften af konventionelle våben fra kampvogne og jagerfly til håndvåben, ammunition og våbendele. Alle kan de blive et redskab for dem, der ønsker at undertrykke deres befolkninger eller blive brugt til overgreb på udsatte grupper og enkeltpersoner. Et kerneelement er derfor den såkaldte »gyldne regel«, der fastslår, at et land ikke må give tilladelse til eksport af våben, hvis der er risiko for, at de vil blive brugt til krænkelser af menneskerettigheder eller brud på den humanitære folkeret i modtagerlandet. En klar forpligtelse med vidtgående positive konsekvenser.

Og alle skal med. Skal traktaten være effektiv, må vi have de store våbenproducerende og våbeneksporterende lande med. USA, Kina og Rusland alene står for mere end halvdelen af den internationale våbenhandel. Vedtagelse kræver, at alle lande er enige, og derfor hviler der et tungt ansvar på de tøvende lande og dem, der i juli krævede mere tid. Det er nu tid til, at alle parter udviser ansvarlighed til at hæve overliggeren for regulering af den internationale handel med våben.

Men det står også klart, at selv skrevne ord ikke vil være tilstrækkeligt – det skal bakkes op af handling. Vedtagelse af en traktat er et helt afgørende første skridt, men herefter kommer det lange seje træk for at sikre global udbredelse og fuld implementering af traktaten. Derfor har regeringen besluttet at bidrage med ti mio. kr. til at bistå de fattigste lande med at opbygge den nødvendige kapacitet til at efterleve traktatens forpligtelser.

Danmark eksporterer nogle få våben og våbendele, ikke meget i den store sammenhæng, men en international våbenhandelstraktat er i Danmarks interesse. Derfor står vi - regeringen, Danmarks Rederiforening og Amnesty - sammen for, at det skal lykkes.

En våbenhandelstraktat løser ikke alle problemer. Et område, der sandsynligvis ikke vil blive omfattet af traktaten, men som vi også må håndtere, er spørgsmålet om transport af våben mellem tredjelande, altså når der ikke er tale om eksport eller import over egne landegrænser. Som en stor og stolt søfartsnation sidder Danmark på en ikke uvæsentlig del af dette marked. Vi har store interesser på spil, og dermed også et stort ansvar. Transporten er helt legitim, men vi har netop derfor også en stor interesse i, at det foregår efter høje og internationalt anerkendte moralske kriterier.

Derfor tog udenrigsministeren i august sidste år initiativ til udarbejdelse af et frivilligt adfærdskodeks for bl.a. shipping-virksomheder, der er engageret i våbentransport. Kodekset har til formål at sikre, at våbentransporter også mellem tredjelande sker på ansvarlig vis parallelt med f.eks. den gyldne regel i våbenhandelstraktaten. Øget ansvarlighed på dette vigtige område er en fælles forpligtelse, der kræver samarbejde og dialog mellem alle relevante parter - regeringen, erhvervet og civilsamfundet.

Der er tale om et meget kompliceret område uden mirakelkure. Vi skal finde løsninger, der er praktiske og til at implementere. Vi skal ikke opstille unødige hindringer for den helt legitime del af erhvervet. Vi må derfor også tænke ud af boksen og se på forskellige tiltag. Vi har i Danmark en ganske god lovgivning, der kan tjene som inspiration internationalt. Vi bør også overveje at se på etablering af en international certificeringsordning, der muliggør, at våbentransportører kan forhåndsgodkendes og leve op til et højt og anerkendt kvalitetsniveau ved kun at acceptere ansvarlige og lovlige våbentransporter.

Søfart er et globalt erhverv, der kræver internationale løsninger, hvis det for alvor skal batte. Med udgangspunkt i den danske idé vil vi i denne uge i New York tage hul på diskussionen for at skabe internationalt fokus på problemstillingen. Her kan Danmarks betydelige rolle på transportområdet give den ballast, der kan gøre en dansk tilgang til en model for de nødvendige globale løsninger. Og derfor er det også naturligt, at Danmark på dette område går forrest.

Men nu gælder det først og fremmest traktaten. Med mellemrum står det internationale samfund over for valg, der vil definere fremtiden. Dette er en sådan situation - og vi vil bidrage til, at det rigtige valg træffes.