Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Vi laver rigtig meget teater for pengene«

De fem store teatre i København får færre penge pr. solgt billet, hvis man sammenligner med provinsens store teatre. Sådan skal det også være, mener bestyrelsesformand Lisbeth Lollike og næstformand Anders Høiris, Det Københavnske Teatersamarbejde, som her melder sig i debatten om billetsalget på de statsstøttede københavnske scener.

Formanden og næstformanden for KbhT mener ikke, at de statsstøttede teatre i provinsen skal aflevere økonomi til den københavnske teatre trods konkurrencesituationen i København. Fold sammen
Læs mere

Der har her i avisen været en debat om de københavnske teatre med et særligt fokus på billetsalget.

Hvad er fakta? I sæson 2014/15 lå 4 ud af de 5 teatre væsentligt lavere i billetsalg end forudsat. Til gengæld havde alle fem teatre overskud og fine publikumstal to år tidligere, i sæson 2012/13. Og sådan er det i teaterverdenen. Når der afprøves nye tiltag, lykkes man ikke hver gang.

Det hører med til billedet, at vores konkurrencesituation i København er præget af udbud af store musicalforestillinger, mange koncerter og live optrædener, der alle konkurrerer om teaterpublikums pengepung. Det samme gør sig ikke gældende i provinsen.

Betyder det så, at de statsstøttede teatre i provinsen skal aflevere økonomi, så københavnerne ikke bliver sorteper med hensyn til teater?

Selvfølgelig ikke. Det kommer vi tilbage til.

Basisomkostninger ens i København og provinsen

De fem teatre i samarbejdet er Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater. Til gengæld for statsstøtten skal vore teatre spille stykker, der udvikler scenekunsten i Danmark og bevarer og udvikler dansk dramatik inden for hver deres kunstneriske profiler. De skal levere et bestemt antal forestillinger og holde åbent et bestemt antal dage.

Økonomien i tilskuddet har i de sidste 4 år været sådan, at de fem teatre har fået 417 kr. pr. betalende tilskuer i tilskud fra staten. Det tilsvarende tal for landsdelsscenerne i Aarhus, Odense og Aalborg er 776 kr.

Skal vi københavnere have nogle af pengene fra provinsen? Det er slet ikke rimeligt. Kundeunderlaget er jo betydeligt mindre i de store provinsbyer, og mange af basisomkostningerne ved at drive teater er de samme. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at der ydes mere pr. tilskuer i provinsen, når den politiske beslutning heldigvis nu engang er: Vi skal fortsat have dansk teater i Danmark, og det skal ikke være forbeholdt hovedstaden.

Fælles strategi

Men vi står gerne ved, at vi synes, vi laver rigtigt meget teater for pengene i betragtning af, at underholdningsudbuddet er steget betragteligt gennem årene. Vi konkurrerer jo ikke bare indbyrdes, men også med fx Ørkenens Sønner, »Jekyll & Hyde« og »Dirty Dancing«, for at nævne nogle af de aktuelle kommercielle forestillinger.

Derfor er det egentlig imponerende, at det er lykkedes at fastholde publikumsinteressen for vores seriøst forpligtede teater. I forhold til det overordnende krav for antal solgte billetter, som Kulturministeriet har fastsat, har vores teatre gennemsnitligt over de sidste 4 år haft en målopfyldelse 90 %. Det er synes vi er ganske tilfredsstillende.

De fem teatre er forankret i den selvejende institution Det københavnske Teatersamarbejde for at realisere de mulige synergier. Og vores fælles strategi fokuserer på at:

• skabe teateroplevelse af høj kvalitet for alle, med relevans for den enkelte

• tilbyde teater, der afspejler både publikums og scenekun-stens forskellighed

• øge publikumsunderlaget for teatrene og scenekunsten generelt

• holde øje internationalt, med rødder i København

• udnytte Det Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) til at minimere udgiften til administration og få mere udvikling.

Konsekvenser af regeringens omprioriering

Over en kort årrække er det lykkedes væsentligt at nedbringe udgiften til samarbejdets administration hvor ikke mindst udgifterne til direktion og bestyrelse har holdt for.

Ud over det teatermæssige hjælper KbhT teatrene med bygningernes drift og vedligeholdelse, og vi sikrer ensartede løn- og ansættelsesvilkår for teatrenes medarbejdere ved at koordinere overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiversiden, også for teatre uden for KbhT.

Sådan var banen kridtet op for økonomien, indtil regeringen introducerede omprioriteringsbidraget i efteråret 2015. Pludselig er der ca. 7 mio. kr. mindre i tilskud over de næste fire år. Det svarer til 8 procent, eller halvdelen af tilskuddet til et af vore teatre.

Sådan er det for alle, der får statsstøtte. Det tager vi med, for det er vores pligt at sikre, at det pålæg bliver gennemført med mindst mulig negativ effekt for vore publikummer.

Samarbejde mellem København og provinsen

I kraft af vores samarbejde kan vi de første par år friholde de fem teatre for nedgang i tilskuddet blandt andet ved yderligere besparelser på teatersamarbejdets administration. Det giver os tid til at overveje, hvordan vi tilrettelægger teatrenes drift på et lavere tilskudsniveau, som slår igennem i sæson 2018/19 med 6,1 mio. kr. mindre.

Planlægningen med hensyn til åbne scener og samarbejde mellem provinsteatre og københavnerteatre fortsætter uan-fægtet. »Shu-bi-dua, The Musical« – forestillingen er blevet til i samarbejde mellem Fredericia Teater og Østre Gasværk Teater. »En kort, en lang« mellem Aalborg Teater og Nørrebro Teater, og der er flere eksempler.

Den slags ønsker vi meget mere af. Så i aftalen mellem Kbht og vore 5 teatre er der lagt vægt på at vi samarbejder med provinsteatre, således at vore forestilinger kommer ud i landet og provinstalent vises i København.

Fremtiden ser godt ud! Også for teatret. For vi har planer, og vi har vakt forventninger hos publikum og fyret op under vores skuespillere, forfattere, instruktører og scenografer og alle de andre. Og ikke mindst lavet en kæmpe analyse af vort publikums ønsker, som er et godt udgangspunkt for handling.

Vi er i gang.