Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi kan tabe unge med mentale problemer

Rammer alle. Mens folkesygdomme som kræft og hjertekarsygdomme især rammer voksne, så er mentale helbredsproblemer en udfordring i alle aldersgrupper. Også blandt børn og unge.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens folkesygdomme som kræft og hjertekarsygdomme især rammer voksne, så er mentale helbredsproblemer en udfordring i alle aldersgrupper. Også blandt børn og unge. Udover få lyspunkter må vi konkludere, at udviklingen går i den forkerte retning. I Danmark er tendensen som i mange andre lande, at et stigende antal børn og unge har psykiske symptomer og psykiske lidelser. De psykiske symptomer kan være ensomhed, stress og selvskade, og de psykiske lidelser er f.eks. ADHD, spiseforstyrrelser, depression og angst.

Det er en udvikling vi, hvad enten vi er forældre, fagfolk, myndigheder eller politikere, på ingen måde kan sidde overhørig. Alene for børnenes skyld, men også for samfundets, da meget tyder på, at mental sundhed tidligt i livet er en helt central samfundsmæssig ressource. Men da det er en udfordring, der kun kan løses på tværs af faggrupper og sektorer, risikerer vi at tabe disse børn og unge mellem flere stole, for hvem tager teten?

For at kortlægge området, har vi sammen med andre forskerkollegaer samlet de seneste 20 års danske undersøgelser om 10-24-åriges mentale helbred. I rapporten »Børn og unges mentale helbred«, som er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse, har vi kortlagt omfanget og udviklingen samt identificeret de vigtigste årsager og forebyggelsesindsatser.

Udover de biologiske og psykologiske risikofaktorer for mentalt helbred er der også sociale og miljømæssige faktorer, som har betydning. Mentalt helbred handler om balancen mellem ressourcer og udfordringer. Sådan har det altid været, men vi lever i et samfund, hvor børn og unge hele tiden stimuleres og møder krav, og det er ikke alle, der er lige robuste. Børn, der har svært ved at forstå verden og samtidig konstant møder for høje krav, er udsat både psykologisk, socialt og fysiologisk. Børn fra ressourcefattige hjem har typisk flere vanskeligheder i skolen, og det kan give dem psykiske symptomer, som så igen forstærker deres problemer med indlæring. Det kan blive en ond cirkel, som kan stå i vejen for at få en ungdomsuddannelse og senere en chance på arbejdsmarkedet.

Psykiske symptomer og lidelser forekommer i forskellige sværhedsgrader, men kan altid betragtes som et tegn på mistrivsel. Alvorlige og ubehandlede mentale problemer forværres ofte, og har en tendens til at følge med ind i voksenlivet. Det handler kort sagt om at forebygge, at det udvikler sig til noget kronisk.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vil depression være den næststørste sygdomsbyrde i verden i 2020. Sidste år vedtog sundhedsministre fra 194 lande handlingsplanen »WHO’s Comprehensive Mental Health Action Plan 2013-2020«, der bl.a. opfordrer lande som Danmark, der ikke har en national handlingsplan, til at få en. Allerede i 2005 tog WHO initiativ til, at samtlige europæiske sundhedsministre underskrev en deklaration og en handlingsplan om mentalt helbred med henblik på at forpligte de enkelte lande til handling.

OECD vurderer, at mentale helbredsproblemer årligt skaber udgifter for det danske samfund svarende til 3,4 pct. af BNP i form af tabt produktivitet og øgede udgifter til sociale ydelser og sundhedsvæsenet. I Danmark er psykiske lidelser den hyppigste årsag til førtidspension og baggrunden for mere end 45 pct. af alle tildelinger.

Som sagt ser vi en stigning i dårligt mentalt helbred blandt 10-24-årige, men vi står stadig tilbage med mange spørgsmål om årsagerne. Vi ved f.eks. ikke, hvad den store stigning i medicinsk behandling af ADHD skyldes. Vores bedste bud er, at en del af stigningen skyldes en øget opmærksomhed og en mere aktiv diagnostisk praksis. Det samme gælder de fleste andre psykiske lidelser. Hvad stigningen i selvrapporterede psykiske symptomer angår, er søvnbesvær eksempelvis et symptom, som forekommer meget hyppigere i dag end for 25 år siden, men heller ikke her kender vi de præcise årsager.

Forebyggelse på det mentale helbredsområde går grundlæggende ud på at forandre adfærd, tankemønstre, relationer og rammer inden barnet har nået at udvikle varigt besvær med nedsat funktionsevne eller egentlige diagnoser, og der er en lang række fornuftige initiativer på området i både kommuner og regioner. Problemet er, at indsatserne ikke monitoreres systematisk, og det gør det umuligt at vurdere, hvilke indsatser der virker. På den måde går der meget viden og erfaring tabt på et område, hvor der ellers kan være gode chancer for at vende udviklingen.

Som samfund har vi hidtil fokuseret mest på at stille individets diagnose, men det er i virkeligheden lige så vigtigt at stille ind på omgivelserne og det fællesskab, som barnet eller den unge er en del af. Mentalt helbred handler både om sundhed og sociale vilkår, så det kræver i den grad indsatser på tværs.

Vi ser i Danmark et godt udgangspunkt for at hjælpe børn og unge med mentale helbredsproblemer, fordi vi har et råderum til at påvirke børn positivt over mange år. Skoler og daginstitutioner gør det allerede godt ved grundlæggende at lære børn, at de er ligeværdige og ved at fokusere på at udvikle deres sociale kompetencer. Denne fælleskabskultur, som danske pædagoger og lærere har udviklet gennem de sidste årtier, bør anerkendes og prioriteres meget højere. At udvikle viden og faglighed til at hjælpe børn og unge med gode regler for samvær og respekt for deres medmennesker vil uden tvivl være en fornuftig satsning ikke blot i forhold til børn og unges mentale helbred, men også samfundsmæssigt.

Det er et mål i sig selv at få en fælles måde at tale om mentalt helbred på. En lang række faggrupper, myndigheder og organisationer arbejder direkte eller indirekte med mentalt helbred blandt børn og unge. PPR-pædagogisk psykologisk rådgivning, lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykiatere og læger. Men det kunne styrke området at samarbejde mere på tværs. Det er væsentligt at give de professionelle en mulighed for bedre samarbejde tværfagligt samt sikre sammenhængende forløb. At forbedre udviklingen i børn og unges mentale helbred kræver i den grad samarbejde på tværs af fagligheder og mellem social-, undervisnings- og sundhedssektoren.

Både danske kommuner, statslige myndigheder og universitetsmiljøer har de senere år prioriteret at gøre en indsats for at vende udviklingen med udgangspunkt i erfaringer fra udlandet. Det vigtigste er, at disse mange gode initiativer tilpasses danske forhold samt evalueres systematisk. Det er et relativt omfattende arbejde og det kræver et koordineret samarbejde mellem de videnskabelige og professionelle miljøer, hvis det skal lykkes. Der er også behov for at tænke afprøvede indsatser ind i en moderne kontekst, og det er derfor centralt at sikre børnenes perspektiv. Udfordringen må være, at børn i Danmark bliver bedst muligt egnet til at møde fremtidens hastigt udviklende krav, som bliver deres virkelighed.

På baggrund af rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse har Psykiatrifonden krævet en national forebyggelsesplan med fokus på tidlig indsats, så børn og unges mistrivsel ikke udvikler sig til psykisk sygdom. Vi mener også, at der er brug for en forebyggelsessatsning, som har sit udgangspunkt i en national prioritering af området. For der er stærkt brug for handling, og forhåbentlig vil der være politisk opbakning til dette. Hvis ikke vi vender den negative udvikling nu, bliver det omkostningstungt både menneskeligt og økonomisk. Vi appellerer til hurtig handling, så vi ikke taber børn og unge med mentale helbredsproblemer. De børn og unge, som i dag har psykiske symptomer eller lidelser, er, inden vi ser os om, voksne.

Den omtalte rapport findes på www.vidensraad.dk