Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi kan bare det der med vind – men hvor længe?

Vindsektoren beskæftiger flere end 28.000 personer, og vindvirksomhederne er placeret i hele Danmark, ikke kun i de store byer. Men Tyskland, Spanien, USA, Storbritannien og Kina rykker på forskning i vindenergi. I Danmark nedprioriteres forskningen.

Hidtil har Danmark haft en førerposition i vindforskning, men andre lande haler ind på os. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konkurrencen skærpes radikalt i disse år på vindenergiområdet, hvor flere nationer udfordrer Danmark på både viden og eksport. Paradoksalt nok svarer danske forskningsråd med at nedprioritere forskningsbevillingerne, som skal skabe værdi for en vindsektor, der beskæftiger mange tusinde danskere.

Da Apple lancerede den første iPhone i 2007, var Nokia verdens mægtigste producent af mobiltelefoner, og den finske virksomhed dominerede det globale marked for mobiltelefoner. Med iPhonen blev der åbnet for et kæmpe marked for smartphones, og det opdagede Nokia for sent. Nokia blev hurtigt hægtet af udviklingen, tabte dominansen på markedet og måtte se sig overhalet af konkurrenterne fra Apple og især Samsung.

Finnerne kan bare det der med mobiltelefoner, tænkte de fleste nok indtil 2007.

I Danmark har vi i dag lidt den samme opfattelse, når det gælder vindsektoren: »Vi kan bare det der med vindmøller.«

Selv om mobiltelefonmarkedet og vindenergisektoren ikke tåler nogen direkte sammenligning, og selv om Nokia måske tabte dominansen på mobiltelefonmarkedet af flere årsager end iPhonens indtog, er Nokia alligevel en god case at have i baghovedet, når vi taler om at udvise rettidig omhu – eller mangel på samme.

For noget tyder på, at vi i Danmark opfatter os lige så urørlige, når det gælder vindmøllemarkedet, som Nokia engang følte sig på mobiltelefonmarkedet.

For det går jo rigtigt fint med vinden, ikke?

En ny analyse af vindenergisektoren, »Forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner i den danske vindenergisektor«, som er udført af Damvad, viser da også, at Danmark har en markant forskningsmæssig og erhvervsmæssig styrkeposition på vindenergiområdet. På begge områder er vi fortsat i front på verdensmarkedet. Det giver sig udslag i meget markante forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter i Danmark både fra offentlig og fra privat side.

Denne markante styrkeposition inden for vindenergiforskningen skyldes blandt andet omfanget af forskningsområdet, der målt på antallet af videnskabelige publikationer i absolutte tal, ligger på niveau med en stor forskningsnation som Tyskland.

Når man kigger på kvaliteten af forskningen, som måles på antallet af citationer af den publicerede forskning, ligger Danmark endda som det førende land blandt de ti mest publicerende lande i verden.

Danmark klarer sig også pænt på eksportmarkederne, ifølge analysen:

Hvis vi ser på den samlede europæiske eksport af vindmøllekomponenter, ligger Danmark på en fjerdeplads efter Tyskland, Spanien og Italien. Desværre er der tale om et fald, da vi lå på en andenplads i 2007. Men Danmarks størrelse taget i betragtning er en fjerdeplads stadig en flot placering.

Flot ser det også ud, hvis man måler på eksportspecialisering, dvs. vores eksportevne inden for kernevindkomponenter som eksempelvis vinger af glasfiber, hydrauliske turbiner, motorer, generatorer, tårne og gittermaster. Her havde Danmark i 2012 fortsat den mest markante erhvervsmæssige styrkeposition med en specialisering, der er hele fire gange større end EU15-gennemsnittet.

Ja, vi kan bare det der med vind.

Det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at kunne det: Analysen viser, at vindsektoren beskæftiger flere end 28.000 personer, og det er værd at notere sig, at vindvirksomhederne er placeret i hele Danmark og ikke kun i de store byer. Sektoren er altså en vigtig spiller i forhold til arbejdspladser uden for de større byer. Halvdelen af vindsektorens jobs er produktionsjobs, men ser vi på andelen af højtuddannede i vindindustrien, er den væsentligt højere end i erhvervslivet generelt: 14 pct. af de ansatte i vindindustrien har en lang videregående uddannelse, mens det kun gælder syv procent i erhvervslivet generelt.

Modsat Nokia skal vi blive ved med at være blandt de bedste inden for vores felt. Her afslører analysen en foruroligende tendens: Konkurrencen om at levere de bedste og mest effektive vindmøller og den mest effektive integration i elnettet er blevet kraftigt skærpet.

Både Tyskland og Spanien, som er de største europæiske eksportører af kernekomponenter, rykker i disse år forskningsmæssigt, da begge lande har oplevet stor vækst i antallet af publikationer. Samtidig øger især Tyskland sine offentlige bevillinger til vindenergiforskningen. Selv om det ikke helt er tilfældet for Spaniens vedkommende, er der fortsat et stort offentligt budget inden for dette område.

Tyskland og Spanien udgør Danmarks allerstørste konkurrenter på vindenergiområdet – både vidensmæssigt og når det gælder eksportmarkederne.

Men andre store forskningsnationer som USA, Kina, Frankrig og Storbritannien rykker også gevaldigt på forskningen inden for vindeenergiområdet. Det kan indikere en særlig prioritering af dette forskningsområde samt en væsentligt øget konkurrence om at være ledende forskningsnation på dette område.

Herhjemme ser det lidt anderledes ud. Mens andre lande opruster inden for vindenergiområdet og haler ind på Danmark, nedprioriteres området her i landet. De samlede nationale bevillinger til vindforskning er faldet fra 170 mio. kr. i 2010 til 70 mio. kr. i 2012. Det drastiske fald bliver dog afbødet en smule med en stigning i EU-bevillinger til vindenergiforskning, men de kan langt fra hente tabet.

Et gennemgående vilkår er derudover, at Danmark generelt investerer væsentligt mindre i teknisk videnskab end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Disse tendenser er uhyre bekymrende, fordi forskning og udvikling spiller en vigtig rolle i at drive omkostningerne ved produktion og forbrug af vindenergi ned på et mere konkurrencedygtigt niveau. Desuden er det forsknings- og udviklingsindsatsen lige fra grundforskning til den mere anvendelsesorienterede forskning, der har medvirket til den danske vindmølleindustris erhvervsmæssige styrkeposition. Vi har en unik position, fordi vi netop står stærkt i hele denne værdikæde, og det gør os attraktive som samarbejdspartner og globalt konkurrencedygtige.

Det er på et ærgerligt tidspunkt, at Danmark mister pusten på. For vindsektoren spås fremgang internationalt. I Europa forventer The European Wind Energy Association (EWEA), at udviklingen kan mere end tredoble den direkte og indirekte beskæftigelse fra ca. 240.000 i 2010 til knap 800.000 i 2030 i vindenergisektoren. Globalt ventes nogenlunde samme vækstrate, vurderer United Nations Environment Programme (UNEP).

Dansk forskning og erhverv står stærkt på vindområdet, men flere andre lande investerer for at opnå lignende styrkepositioner. I et stadigt mere konkurrencepræget marked er det vigtigt fortsat at fokusere på forskning og udvikling, hvis vi skal beholde vores styrkeposition. Vi har gode kort på hånden i dag, og vi må ikke spilde dem. For akkurat som alle andre er vi ikke urørlige.