Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Valentinsdag 14. februar er den tilbagevendende markering af det romantiske forhold, af hjertets længsel og håbet om at se den elskede igen og blive forenet. Navnet henviser til en historie om præsten Valentin, der blev helgenkåret for sine handlinger i år 269, hvor han trodsede forbuddet mod, at soldater måtte gifte sig i krigstid og blev ved at hjælpe soldaterne til ægteskabets forening med den elskede – og endte med at blive halshugget for sin modstand mod kejserens ordre om krig frem for kærlighed.