I langt de fleste hjem i Danmark finder man eksempler på godt design: Et fint barnebestiksæt, som et familiemedlem gav i dåbsgave til den yngste. En god kagekniv, som husets par fik i bryllupsgave. Eller har arvet. Selv når midlerne er små, er det de fleste steder nemt at finde ting, som både er dejlige at bruge og se på.

I det offentlige rum er oplevelsen den samme. Tag blot indretningen af Københavns Lufthavn. Overalt finder man de bedste eksempler på dansk design, og samtidig er der ikke mange andre lufthavne, som er lige så overskuelige og luftige. De grafiske løsninger trækker spor tilbage til de store statsinstitutioners tid. Ikke mindst DSB og Postvæsenet har bidraget til udviklingen af en unik grafisk tradition, som vi stadig lever højt på og videreudvikler på en ny tids præmisser.

Den samme fornemmelse af funktionalitet og æstetik får man, hvor end man vender blikket i samfundet: Metro, tog, busser, plejehjem, ældrecentre, sygehuse, børnehaver, folkeskoler, lægens venteværelse, hele byplanlægningen, det industrielle design i byrummet, skiltningen og alt det andet, som er med til at gøre det nemt at bevæge sig og finde rundt. Det offentlige rum er indrettet med menneskets bedste for øje.

Umage og formålstjenlighed er ord, der beskriver de ting, vi omgiver os med, og som kan føres tilbage til mellemkrigsårene. I 1920-1930erne, hvor riget fattedes penge, og hvor velfærdsstaten var i støbeskeen, var folkeskoler af højeste arkitektoniske kvalitet smukt indrettet med tidens fineste design, det håndgribelige bevis på, at et samfund for alle ikke blot var tomme ord. Velfærdsstaten skulle have en materiel pendant. Det var fint, at politikerne sørgede for, at alle fik tag over hovedet og en seng på sygehuset, hvis de blev syge, men det var ikke nok for designerne. Alle skulle have noget ordentligt at sidde på og se på. Det skabte grundlaget for den designhistorie, ikke mindst inden for møbler, som vi stadig lever højt på.

I dag sætter denne interesse for det menneskelige og for at lave noget, som er for alle, sig igennem inden for nye designområder. Dansk mode er en stadig vigtigere eksportsektor og i dag Danmarks fjerdestørste. På gaden møder man dansk mode, for danskerne er omvandrende eksempler på velklædthed. Det kan de være, fordi dansk mode faktisk er til at betale. Dansk mode er demokratisk. Den er for alle. Også dem, der ikke lige er en størrelse 36.

En parallel udvikling finder sted inden for hele det velfærdsteknologiske område, anført af bl.a. Coloplast, Novo Nordisk, Widex og Oticon. Unikke designprodukter som en stomipose, NovoPen og høreapparater har på ny bragt Danmark i designfront. Inden for miljø- og energiområdet må vindmøllerne fremhæves som endnu et væsentligt bidrag til fornyelsen af den danske designtradition.

Så vidt vi kan se, beror fornyelsen af den danske designtradition på tre tendenser. For det første: Hvor udviklingen af design tidligere har været baseret på designerens subjektive og kunstneriske talent samt stor ydmyghed og interesse for brugerne, går udviklingen i øjeblikket i retning af en stærkere videnskabelig fundering af hele designprocessen. Designuddannelserne på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding er således netop blevet akkrediteret som forskningsbaserede uddannelser, og generelt styrkes designforskningen i disse år. Det betyder, at der i stigende grad formuleres ord, begreber og teori om design, hvad bl.a. gør det nemmere at bruge design strategisk; altså som et bevidst element i produkt- og forretningsudvikling.

For det andet: Fornyelsen består også i en stadig stærkere brugerinvolvering på forskellige niveauer i værdikæden. Her trækker vi i virkeligheden på den del af vores kulturarv, som folkeoplysningen og hele højskolebevægelsen bygger på. På den uddannelsestradition, som er helt unik for Danmark ved sin tro på, at det enkelte menneske kan og ved noget og har en naturlig ret til at bidrage. Og kan lære det videre til andre.

Folkeoplysningens idé om den ligeværdige samtale, hvor vi sammen udvikler ny viden og ideer, skabte en stor del af det humane og økonomiske (skatteudskrivnings)grundlag for det 20. århundredes velfærdssamfund med andelsbevægelsen og landbruget som de vigtigste aktører. Det var helt almindelige mennesker og deres ideer, ofte uden en egentlig ophavsmand, som gjorde Danmark til et af verdens rigeste lande. Dette ser vi i dag videreført i den brugerdrevne designproces, der i modsætning til tidligere er en mere bevidst ledet proces.

For det tredje: Et kendetegn ved dansk design i det 21. århundrede bliver muligvis, at den enkelte designer ikke er afgørende. Vi tror, at styrken i vor tids design er evnen til at lade teamet, herunder brugeren, være den skabende kraft. Dansk design kunne blive kendt på netop ikke at være dansk eller bundet til et navn, men derimod på evnen til at sætte fællesskabet ind som subjekt, som skaber.

Vi kunne blive verdensmestre i at sætte os i andre menneskers og andre kulturers sted og integrere deres drømme i et design, hvor enkelhed, funktionalitet og æstetik stadig er adelsmærket. Og som naturligvis kræver designerens uforlignelige bidrag og ledelse.

Med udgangspunkt i ovenstående har Danmark potentialer til at blive verdens førende designsamfund. Et samfund, som på alle niveauer er showcase for, hvordan design kan forbedre livet for det enkelte menneske og for fællesskabet, samt understøtte den globale velfærd på det enkelte menneskes kulturelle og sociale præmisser. Ved at udvikle velfærdssamfundet til et endnu højere stadium, skabes samtidig grundlaget for øget eksport. Resten af verden har også brug for løsninger i forhold til f.eks. fedme, forurening og fossilfri energiforsyning. Der er således al mulig grund til at satse på et samfund, som er verdens førende i brug og udvikling af design.

Tillad os et bud på, hvad der skal til – for at gøre visionen til virkelighed:

Styrk kreativiteten fra vugge til grav. Alle mennesker skal have de bedst tænkelige rammer for at udfolde deres fulde potentiale (børnene skal f.eks. kunne mere end den lille tabel, hvis Danmark skal blive verdens førende designsamfund).

Bevar og styrk specialiseringen således, at Danmark uddanner nogle af verdens dygtigste designere inden for de enkelte fagområder, men designere som samtidig er verdensmestre i at arbejde i teams.

Tænk designformidlingen bredere og mindre elitært end nu. Brug alle større nybyggerier som showcases, med en forpligtelse til at formidle, hvad det bedste inden for designområdet rent faktisk kan.

Se kunststøtteordningerne i et nyt lys – som et væsentligt bidrag til udvikling af det kunstneriske fundament for verdens førende designsamfund.

Styrk designforskningen – så vi får større viden om designprocesser, designmetoder og generelt om, hvad design kan.

Indret den offentlige indkøbspolitik på, at Danmark skal være en showcase på den fremmeste brug af design.

Kræv at alle erhvervsstøtteordninger skal inddrage design og designere.

Styrk alle virksomheder og den offentlige sektors forståelse af, hvad design er og kan.

Lad hvert år staten eller f.eks. Kommunernes Landsforening opstille en eller to store samfundsmæssige udfordringer, som designere i samarbejde med andre giver en samlet løsning på.

Skab en folkelig begejstring for og forståelse af, hvad design også er, så designdebatten fremover kan foregå på et bredest muligt og oplyst grundlag.

Lad os sammen skabe verdens førende designsamfund.