Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

V & K: Et ja til Nord Stream II vil være en accept af Ruslands bøllemetoder

Foto: JENS BUETTNER

Inden længe skal Danmark beslutte, om vi vil lægge baghave til en rørledning, der hvert år skal pumpe op mod 55 milliarder kubikmeter russisk gas fra Rusland, langs havbunden på Østersøen og direkte ind på det lukrative europæiske – og ikke mindst tyske – marked.

Tilsyneladende en harmløs ide, men når man kradser i overfladen, står det hurtigt klart, at Nord Stream II, som projektet hedder, er i direkte strid med danske principper på en lang række områder.

Da Folketinget åbnede, var det med en rigtig god nyhed. Regeringen fremlagde et lovforslag, der vil give Danmark flere muligheder for at sige nej til den kontroversielle russiske gasledning.

Hidtil har Nord Stream II været et administrativt spørgsmål, om ledningen ville være til skade for natur og miljø. Det skal vi naturligvis fortsat tage højde for, men det er ikke nok. Vi skal behandle gasledningen som det principielle politiske spørgsmål, det er, og vi skal ikke kun overveje natur og miljø. Vi skal også overveje, om ledningen påvirker og eventuelt endda skader Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, at selvom projektet på overfladen er kommercielt, så er det Kreml – og dermed det russiske regeringskompleks og præsident Putin – der står til at vinde mest på projektet.

Gassen, som skal transporteres, ejes af det statsejede russiske energiselskab Gazprom, og det betyder, at det reelt er Putins hånd, der sidder på gashanen. Han kan bestemme, om gassen skal flyde eller stoppe.

At give Rusland mulighed for med ét slag at kunne afskære Europa for 30 pct. af den gas, vi har til rådighed, hænger for det første ikke sammen med EUs princip om, at vi skal være mindre afhængige af fossile brændstoffer i fremtiden, men for det andet gør vi os selv meget sårbare over for Putins politiske luner.

Putin kan slå en gaskile i Europa

Putin har tidligere vist, at han ikke tøver med at lukke for gasleverancerne, når han vil spille med musklerne.

Senest i 2009 lukkede Rusland for gasleverancerne til Ukraine for at straffe landet for dets tilnærmelser til EU. Det blev en lang og særdeles kold vinter i mange ukrainske hjem det år.

Den form for politiske strafaktioner bliver endnu mere problematiske af, at det ikke kun rammer rørledningens første aftagerland, i dette tilfælde Ukraine. Det rammer også de lande, der ligger længere nede i kæden – dvs. andre østeuropæiske lande, men også Tyskland og Italien som er storforbrugere af russisk gas.

En realisering af Nord Stream II vil give Putin endnu flere politiske strenge at spille på. For det giver Putin mulighed for at afpresse vores østeuropæiske naboer, som vi så i 2009, men stadig holde sluserne åbne til det lukrative tyske marked, fordi Nord Stream II bliver en direkte indgang til det tyske marked. Så kan Putin lukke for hanen til det østeuropæiske marked, mens han lader gassen flyde til det vesteuropæiske marked. Putin kan med andre ord slå en gaskile ned gennem Europa.

Vil Danmark lægge territorium til at sætte os selv og resten af Europa i den situation?

Vi er ikke i tvivl. Kommer det til Putin eller det europæiske fællesskab, så står vi på EUs, frihedens og retsprincippernes side.

Ja til Nord Stream I, ikke Nord Stream II

I 2009 godkendte den daværende VK-regering Nord Stream I, som løber parallelt med den planlagte Nord Stream II. Men i 2009 var situationen en anden end i dag.

I 2009 havde EU og Rusland et konstruktivt samarbejde, og selvom Rusland langtfra repræsenterede europæiske værdier, og brugte bøllemetoder som f.eks. at lukke for gassen til Ukraine, var samarbejdet alligevel så konstruktivt, at der var grund til at tro eller måske nærmere håbe på, at mere samarbejde og mere samhandel kunne trække Rusland tættere mod EU og europæiske værdier – respekt for international ret, ytringsfrihed, demokrati og frihed.

Men siden har meget ændret sig. Under folkemødet i 2014 sendte Rusland fly ind over Bornholm for at træne missilangreb på klippeøen. Beskeden var ikke til misforstå – Putins Rusland gør, som det passer dem.

Ligeledes har der været en stribe hackerangreb og forsøg på indtrængen i forsvarets mailsystemer og andre følsomme netværk af vital interesse for statens sikkerhed. Og for blot få uger siden afholdte Rusland, med Hvideruslands mellemfornøjede deltagelse, den største militære øvelse siden Sovjetunionens sammenbrud. Hele 100.000 mand deltog i øvelsen og ikke overraskende medførte den bekymrede miner i navnlig de baltiske hovedstæder.

Tingene hænger sammen

Sikkerhedssituationen i Østersøen, og forholdet mellem Rusland og EU har ændret sig. Derfor er den nye lovgivning nødvendig for, at vi kan passe på os selv, vores gode europæiske naboer og vores principper.

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål er svære og fyldt med dilemmaer. Vil vi nå A, og derfor gør B, kan vi risikere at påvirke C, som så betyder, at det bliver sværere at nå A. Vi er som lande vævet tæt sammen i et fintmasket net af interesser. Når vi har at gøre med et land, der er så stort, betydningsfuldt og uforudsigeligt som Rusland, er det næsten umuligt at trække i en tråd uden at alle de andre tråde i nettet bliver påvirket.

Fortalere for Nord Stream II-projektet mener, at vi skal holde tingene adskilt, så vi ikke blander forretning og politik sammen. Men tingene hænger sammen. En godkendelse af Nord Stream II vil være en blåstempling af Rusland som handelspartner for EU. Det vil være et signal om, at vi accepterer Ruslands bøllemetoder, som ikke kun inkluderer krænkelse af dansk luftrum, hacking af vores forsvars computere og trusler mod vores gode europæiske naboer.

Det inkluderer også Ruslands ulovlige invasion og besættelse af dele af Ukraine og nedskydningen af et passagerfly på vej fra Amsterdam i Holland til Kuala Lumpur i Malaysia med 298 dræbte til følge. Rusland var også skyldig i krigsforbrydelser og overgreb mod civilbefolkningen ved katastrofen i Aleppo i Syrien tidligere i år.

Vi skal i Danmark tage stilling til, om vi vil blåstemple et Rusland som er aggressivt, krænker grundlæggende internationale spilleregler, og som politisk prøver at spille EU-lande ud mod hinanden. Kan vi samarbejde med det Rusland, og samtidig se os selv i spejlet, når vi står op om morgenen? Svaret er vel egentlig ret simpelt.

Forsvar for demokratiske principper

Hvis man er i tvivl om, hvor man skal bevæge sig hen i fremtiden, kan det ofte hjælpe at se i bakspejlets klare lys.

Det har altid tjent Danmark godt, at vi har stået fast på vores principper – respekt for internationale spilleregler, frihed, ytringsfrihed, demokrati. De, der fortsat er i tvivl, om Danmark skal lægge territorium til en russisk gasledning, som vil være en fjer i hatten på Putin, kan finde svar i principperne.

Styrker gasledningen respekten for internationale spilleregler? Styrker den frihed og demokrati? Styrker den trygheden for de lande, der føler sig truet af Rusland?

Nej, vel? Spørgsmålet om Nord Stream II er ikke et spørgsmål om gasforsyning. Det er et spørgsmål, om vi er klar til at forsvare vores demokratiske principper.