Uffe Gardel bidrager selv til en covid-19-debat »plaget af usandheder og vanvid«

Det er velkomment, at ikke-fagfolk bidrager til debatten om, hvorvidt for eksempel nedlukninger virker. Men grove påstande og skråsikkerhed kan ikke erstatte faglig indsigt og idéudvikling.

»Om – og eventuelt hvor meget – nedlukningerne af økonomien virker, er stadig et åbent spørgsmål. Men at vores individuelle adfærd, sæson og tilfældigheder er vigtigere end statens synlige hånd, er der næppe tvivl om,« skriver Christian Bjørnskov og Jonas Herby. Linda Kastrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Uffe Gardel havde lørdag en kronik i Berlingske, hvor han efterlyser en saglig debat om covid-19. Et ønske vi i høj grad kan bakke op om, da vi lige nu står foran en vinter, hvor mange vil blive smittet og dø af den værste virus, der har ramt landet i mange år. Gardels kronik bidrog dog ikke til sagligheden, men fremsatte i stedet en række polemiske og fejlagtige påstande.