Trussel mod demokratiet: Politik er et uattraktivt og virkelighedsfjernt job

Det er ikke særlig attraktivt at være politiker. Der er andre veje og andre job, hvor man hurtigere og mere effektivt kan forsøge at ændre verden. Empiriske studier blandt unge i demokratiet viser, at det også gælder for de kommende generationer.

»Ahlers er ingen enlig landsvale, når han synger om truslen for det repræsentative system. Slet ikke, hvis man spørger de kommende generationer af borgere i vores moderne demokrati,« skriver Søren Schultz Hansen. Maria Albrechtsen Mortensen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Berlingske har i en række artikler sat fokus på arbejdsmiljøet på Christiansborg, og det er ikke altid et positivt billede, der tegner sig af politikernes job og arbejdsplads: Stort arbejdspres, stress, alt for hurtige lovgivningsprocesser og en hård tone i debatten, ikke mindst på de sociale medier. For blot at nævne nogle af anklagepunkterne fra de folkevalgte medarbejdere i vores demokrati.