Topfolk i sundhedsvæsenet: Sådan løser vi krisen på sygehusene

Lige nu kan vi kun se til, mens udlandet trækker fra med bedre resultater og overlevelse, skriver de tre kronikører, der her giver deres bud på, hvad der skal få sygehusvæsenet genrejst.

»Det er fint at bruge den eksisterende kapacitet på privathospitalerne som et supplement til de offentlige hospitaler. Men at sende endnu flere patienter og penge til privathospitaler vil medføre yderligere blødning af personale og kompetencer og gøre en genrejsning af de offentlige hospitaler endnu mere vanskelig,« skriver de tre direktører i Region Midtjylland. Asger Ladefoged

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sundhedsvæsenet har gennem flere år været ramt af tiltagende problemer med at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere. Oveni ramte corona-udfordringerne og skabte en perfekt storm, der har efterladt hospitalerne med uoverskuelige ventelister og nedsat kapacitet.