Kronikker

Tidligere presseansvarlig på Det Kongelige Teater i skarp kritik af ledelsen: Har teatret glemt, at ballet er det mest guddommelige, vi har?

Som nationalscene har man en forpligtelse til at gå forrest i kulturdebatten og bakke kunsten op. Og det ser jeg forbavsende lidt af – stadigvæk. Det skriver Nana Langhoff i denne kritik af ledelsen på teatret.  

Når stressens kvælertag sugede farverne ud af mit syn, slæbte jeg mig ind i tryllesalen. Og så sad jeg der og mærkede balletdanserne fjedre i mørket og fik luft lidt efter lidt, trin efter trin. Sådan skriver Nana Langhoff i denne kronik.  Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Balletdansere er det tætteste, vi kommer på superhelte. Deres præstationer fra prøvesalen til den blitzbelyste scene er én lang optagelsesprøve til jægerkorpset, og så skal de endda få det til at se smertefrit og sommerfuglefint ud oveni. 

Andre læser også

  • Synspunkter
    Abonnement
    Når man flytter fra stenbroen til villakvarteret, flytter Metroen altså ikke med
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Brevkassen: Min granvoksne søn vil have mine penge, men ikke mit selskab. Jeg føler mig udnyttet
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Søren Pind: »Det er jøderne, der forfølges. Ikke andre«