Tidligere mediejurist: Sociale medier har gjort det nødvendigt at ændre reglen om navneforbud

Vi bør ændre reglen om navneforbud, så den bygger på efterfølgende ansvar for uberettigede overtrædelser – ligesom ved normale begrænsninger i ytringsfriheden, mener offentlighedsrådgiver og tidligere mediejurist Oluf Jørgensen.

»Berlingskes og andre mediers første omtale i sagen må være i klar strid med god presseskik. Tidligere ministre med en toppost i erhvervslivet er begrænset til en håndfuld, der i nogle dage måtte leve med en meget alvorlig mistanke,« skriver Oluf Jørgensen om Henrik Sass Larsen-sagen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En tidligere minister med toppost i erhvervslivet er tiltalt for besiddelse af store mængder børnepornografisk materiale, skrev Berlingske fredag 21. marts.