Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tidligere flygtning: Er ikke-vestlige børn født dumme?

Børn af indvandrer-subgrupper bliver opfostret i løvens hule, uden - den for barnet - nødvendige stimuli. En generation børn med ikke-vestlige rødder, der er kognitivt, sprogligt og motorisk reduceret! Skal vi lade som om, at autopiloten løser en af vores største sociale problemer, eller tør vi stikke hånden og hovedet ind i hvepsereden? Forældrene skal stilles til ansvar, indvandrereleverne må fordeles, lærerne skal tilbydes efteruddannelse.

»Dit barn, dit ansvar! Voksne skal motiveres til at forvalte deres forældreansvar, så børnene får en sundere og mere naturlig udvikling.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly

Børn fødes ikke dumme. Nogle indvandrerbørn fødes til en urimelig og dysfunktionel tilværelse, når deres forældre fra fødslen overlader dem til skolen, samfundet og skæbnen. Hvad gik der egentlig galt med de forældre, der flygtede for at give deres børn en bedre tilværelse?

Før og under familiens flugt tog forældrene ansvar for deres eget og børnenes liv. De vidste godt, at uden arbejde kom der ikke mad på bordet. Uden respekt og lydhørighed over for lærerne, kom deres børn ikke videre med uddannelsen. Uden kontinuerlig opbakning, rammer for opdragelse og krav om personligt ansvar, mistede de grebet om børnene. Meget går galt, når man misforvalter sit voksen- og forældreansvar. Forældrene må have tabt deres ansvar under eller efter rejsen til Danmark.

Det forekommer naturligt i velfungerende hjem, at forældre interesserer sig for børnenes hverdagsliv. Forældre engagerer sig med leg og læring gennem f.eks. bøger og sang, som stimulerer barnet mentalt og sprogligt. Gennem sproget udvikles barnets mentaliseringsevne, der er fundamental for den socio-emotionelle udvikling. Barnets sproglige og kommunikative kompetencer er afgørende for dets senere trivsel og læring i skolen (læsning, matematik og sociale kompetencer).

»Skolen kan lære børnene at læse og skrive, men hvad er motivationsfaktoren og attituden til uddannelse på hjemmefronten? Jeg er bekymret!«


Etsprogede, økonomisk velstillede og engagerede forældre med et højere uddannelsesniveau synes at give bedre forudsætninger for barnets færdigheder i skolen. En større andel ikke-vestlige forældre har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet, har ikke erhvervskompetencegivende uddannelse, er mindre bemidlede. Alt sammen har en negativ indflydelse på sprogudviklingen.

Et godt sprogligt hjemmemiljø er afgørende. En del børn af ikke-vestlig oprindelse påbegynder skolen uden de fornødne danske sprogkundskaber. Uden sprog kan børn ikke læse eller løse opgaver, og uden sprog, stimuli og socialisering kan børn have svært ved at interagere med andre børn. Med ringe forudsætninger får nogle af disse børn dårligere karakterer, dårligere uddannelse, dårligere arbejde og lavere indkomst. Det er med andre ord en integrationsmæssig katastrofe og svigt af børnene ikke at gribe ind.

Forskningsrapporten fra »Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud« viser:

1) Børn med ikke-vestlig baggrund er allerede bagud i de tidlige folkeskoleår. I 2. klasse er de et helt år bagud sammenlignet med etnisk danske børn.

2) De når ikke at indhente deres danske kammerater ved folkeskolens afgangsprøver. Her er de 1,5 år bagud sammenlignet med etnisk danske børn.

3) Et femårigt barn af ikke-vestlig baggrund er i gennemsnit mindre empatisk, dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser sammenlignet med et treårigt barn af danske forældre.

De mislykkede generationer

Skolen kan lære børnene at læse og skrive, men hvad er motivationsfaktoren og attituden til uddannelse på hjemmefronten? Jeg er bekymret! Mens børnene hægtes af socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt, undsiger forældrene, kommunerne, regionerne og Folketinget sig ansvaret. Børn efterlades i tomme retoriske »tiltag«. Hvis blot »vi må gøre noget« blev effektueret, var vi i dag ikke vidne til fire årtiers forfejlet indvandrer-, social- og skolepolitik. Børnene og samfundet betaler prisen, fordi hverken deres forældre eller deres folkevalgte politikere har agtet at håndtere opgaverne.

Ayhan Al Kole Fold sammen
Læs mere

Kan vi foretage os noget uden at gøre dele af indvandrerforældrene mere passive? Og hvad er den egentlige årsag til deres passivitet? Er det social kontrol, evt. arrangeret ægteskab eller manglende interaktion med etniske danskere? Bliver børnene taberne, hvis samfundet sanktionerer forældrene for deres passivitet?

De svigtede børn har brug for en genopdragelsesrejse og dannelse. De har brug for at høre, at de er gode nok. At de skal klare sig bedre i skolen, at de skal omgås etniske danskere i større grad, at følge den danske kultur, at være en del af det arbejdende Danmark. Det kan forekomme som selvfølgeligheder her, men det er sjældent den kost, børnene får ind med modermælken.

Hvad gør vi?

1) Dit barn, dit ansvar! Voksne skal motiveres til at forvalte deres forældreansvar, så børnene får en sundere og mere naturlig udvikling. Forældrene skal være bevidst om, at de ikke blot er medansvarlige, men at de har hovedansvaret for, at deres børn opnår milepælene rettidigt.

2) Aktivering og jobkrav til forældrene. Forældrene skal afkræves aktiv indsats i deres eget liv og i særdeleshed i samfundet: sprogkurser, aktivering, jobprøvning etc. Når forældrene engageres til at forlade hjemmet mod at få offentlige ydelser, bliver de nødt til at sende børnene på institution. Målet er ikke at institutionalisere børnene. Målet er give børnene de bedste betingelser for at være til glæde for sig selv og samfundet.

3) Spørg forældrene, hvad de laver sammen med børnene. Daginstitutionerne skal slippe berøringsangsten og være bedre til at konfrontere forældrene med deres læringsstrategier i hjemmet. Flere tilflyttere føler, at de har så mange personlige udfordringer, at børnenes læring forsømmes. Ikke nødvendigvis fordi forældrene bevidst forringer deres børns vilkår, men fordi de ikke magter opgaven her og nu.

4) Vi skal lytte til fagpersonerne og dermed styrke den tidlige indsats, så jordemoderen og sundhedsplejersken identificerer og forebygger problemerne hos potentielle svage/risiko-familier. Pædagogerne og lærerne skal rustes/efteruddannes til de to-sprogede. Klasserne skal normeres med antal lærere efter elevernes faglige behov. Der bør være bedre støttelærerordning til elever med særlige behov. Skolerne bør have et loft på maks. ti pct. ikke-etniske danskere i en klasse for at højne fagligheden.

5) Obligatorisk vuggestueplads. Udvalgte grupper af børn med indvandrerbaggrund bør tvinges i vuggestuen, fordi de allersvageste familier med de mest udsatte børn fravælger tilbuddet om en sprogplads. Det er en gave for børnene at bringe dem et sted, hvor de kan stimuleres optimalt. Det vil hjælpe børnene med at bryde social arv og samtidig styrke faglige samt sociale kompetencer. Det handler om at hjælpe børnene til bedre forudsætninger, og forskning viser, at fastholdelse i uddannelsessystemet har en kriminalpræventiv effekt.

Det er alle forældres pligt at sende deres børn i skole veloplagte, motiveret og klar til at modtage dagens undervisning. Spørgsmålet er om ikke-vestlige forældre imødekommer dette, når deres børn begynder og slutter folkeskolen ringere end deres danske kammerater. Ingen børn er født dumme. Børn behøver individuelle rammer for optimal læring og må aldrig reduceres til tal på et stykke papir. Børn er børn, uanset hvem og hvad deres forældre er. Når forældrene svigter dem, har samfundet pligt til at handle. Hverken børnene eller samfundet skal tolerere dobbeltsvigt.