Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Syngefrihed

Simon Kvamm: Det er helt grundlæggende underligt, ja, nærmest grotesk, når Lars Hedegaard som formand for Trykkefrihedsselskabet går i rette med mig, fordi jeg ytrer mig om forskellige kendte danskere i sangen »Superliga«. Skulle Lars Hedegaard ikke netop være fortaler for, at man må sige eller synge, hvad man vil?

Simon Kvam. Musikstarter-pressemøde Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg kan forstå, at det nu er mig, der har fået Lars Hedegaard på nakken. Hvad bilder jeg mig ind at ytre mig om forskellige kendte danskere i sangen Superliga, mener han. Dette synes jeg helt grundlæggende er underligt, når vi har at gøre med formanden for Trykkefrihedsselskabet. Skulle Lars Hedegaard ikke netop være fortaler for, at man må sige eller synge, hvad man vil!?

Nå, men når nu Lars Hedegaard tegner en karikatur af mig og min sang, føler jeg mig nødsaget til at give et mere fuldendt billede, selvom det byder mig trods sådan at forklare en sang: Superliga er en kærlighedssang, hvor afsenderens kærlighedserklæring i omkvædet »Du er superliga« står i kontrast til versene, som er udtryk for afsenderens forhold til alle andre mennesker i verden. Versene er således reaktioner på alt det, vi bliver bombarderet med i medierne, og manifesterer sig som en art ’stating-the-facts’ eller ’udbrud’, a la dem man kommer med, når man sidder alene og råber til fjernsynet (hvis ellers andre end jeg kender det).

Lars Hedegaards udpluk af linjer er revet ud af sammenhængen, og jeg synes ytringerne bør ses i sammenhæng. Derfor vil jeg nedenfor bringe et større udvalg af de linjer, jeg har opereret med siden den oprindelige tekst fra albummet og indtil nu. Jeg vil tilmed forsøge at rette diverse fejlopfattelser.

Ole Henriksen er glad

Grækenland er flad

TV2 Zulu er pølle

Susse Wold sku ha noget kølle*

Morgenmad fra McDonalds er et flop

Morten Olsen sku ta og stop

Lars Hedegaard er syg**

Bonderøven sku ha noget bly***

Niels Hausgaard er sej

Simon Kvamm er mig

Linse Kessler er stor

Prøv at tænk at ha hende som mor****

Hestekød er hot

Anne Linnet er not*****

Meldodi Grand Prix er in

Men er det ikke mest i Aserbajdsjan?

SF er død

Bertel elsker risengrød

Christiania er blevet væk

Manu Sareen er lidt for kæk

Søren Pind er en øgl’

Modeugen er noget gøgl

Paradise Hotel er blevet stort

Men det er stadig noget lort

Fuld respekt for Steffen Brandt

Men vi er Danmarks største band

*ja, undskyld, men det rimede ikke at synge »Susse Wold er en MILF«

**Når en person beskylder en hel verdensreligions fædre for at voldtage deres døtre, er det min klare vurdering (og min far er trods alt læge), at personen ikke er helt rask i hovedet.

***Bonderøven er simpelthen SÅ glad og har det altid SÅ godt med sig selv og sit liv, at man (jeg i hvert fald) kommer til at gøre aggressive fagter mod fjernsynet.

****Lars Hedegaard tolker alt for negativt her…når jeg synger »prøv at tænk at have hende som mor« ligger der primært fascination i den tanke.

*****Blot en objektiv konstatering af, hvad X Factor gør ved éns omdømme, snarere end min personlige holdning til Anne Linnet…jeg er faktisk fan af hende!

Jeg mener ikke, det har nogen som helst relevans for min sanglinje, at Lars Hedegaard rent faktisk har været syg. Det er da trist, og Lars Hedegaard har hermed mine ønsker om et fremtidigt godt helbred, men i forhold til sanglinjen er det cirka ligeså relevant, som hvis jeg tolkede Lars Hedegaards overskrift »Simon Kvamm er stor« som fornærmende mod min kropsvægt.

At Lars Hedegaard er blevet beskudt er rent ud sagt sygt (!), men det gør vel ikke, at han skal fredes? Det gør vel ikke, at andre ikke har ret til at ytre sig, medmindre de er kritiske mod bestemte dele af samfundet og er blevet skudt på for det?

Lars Hedegaard mener, at jeg som popmusiker burde holde mig til at synge sange a la »Mor er den bedste i verden«, som man hører det i Giro 413. At jeg skulle holde mig fra at agere politisk filosof og moralsk foregangsmand og i øvrigt læse noget andet end Politiken. Det, mener jeg som sagt, er problematisk, ja, nærmest grotesk, kommende fra formanden for noget, der kalder sig Trykkefrihedsselskabet. Jeg er hverken filosof, moralist eller Politiken-læser (hvis jeg vil have marmelade-opskrifter læser jeg en kogebog). Jeg er sanger og sangskriver og ser det som helt naturligt at kigge mig omkring i samfundet og derefter give mine indtryk et musikalsk udtryk. Mine ytringer er som oftest med et glimt i øjet, hvilket det dog ikke virker som om Lars Hedegaard har opdaget. Måske er det min humor der er syg!

PS: Til den kommende weekends Nephew-koncerter tænker jeg at synge:

Lars Hedegaard er skæg

Bonderøven kan selv lægge æg