Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Syng julen ind sammen

Sigurd Barrett Lad ikke kun TV og computere stå for underholdningen - syng også selv! Lad børnene lære de gode gamle salmer, men tag også en rundtur i alle de gode danske julesange. Lad sangen og musikken - og det at synge sammen i sofaen - være en grundpille i jeres fælles julestemning. Rigtig glædelig jul!

Foto: Jens Hage
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kender duften af julen. Vi kender smagen af julen. Vi kender fortællingerne om julen. Men der er trods alt næppe noget, der er så vigtigt for mig - og mange andre - som lyden af julen. Intet bringer os i julestemning som julens musik, og da jeg forleden sad i DR Byens koncerthus og hørte DR Pigekoret og de andre kors pompøse julekoncert, måtte der indtil flere lommetørklæder til, før mine kinder var tørre. Ind kom først en enlig sanger med et stearinlys. Hun gjorde sin entré i kongelogen og sang smukt og klart de første strofer af Once in Royal Davids city. Dernæst ankom korene, ét efter ét, alle med stearinlys, og sammen byggede de musikken op til et nærmest guddommeligt klimaks af englekorsang, som jeg sent skal glemme. Da slog det mig, hvor vigtig sangen er for julen - og for vores følelsesliv i det hele taget. Julen, som jo er hjerternes fest og som handler om nærvær, samvær og tilstedeværelse, er den perfekte højtid for koncerter, og der er da også et stort udbud af julekoncerter at vælge imellem, lige fra Händels Messias, trompetkoncerter og juleoratorier, til juleshows og andre spektakulære performances. Jeg læste for nylig en artikel om at i en krisetid med manglende publikumstilstrømning overalt i kulturlivet, kan netop julekoncerter generelt melde om udsolgte huse mange steder. Samme erfaring drog vi, da vi selv lavede TV-koncerten DR Jul med Sigurd, hvor vi i år fyldte DRs koncerthus fire gange med 1.700 gæster hver gang, ligesom vi på turneen rundt i landet oplevede fulde huse. Vidunderligt, at folk vil opleve julen i sang og musik sammen med deres børn og børnebørn! (Koncerten sendes første juledag på DR1.)

Men hvad er det, der gør, at et stykke musik bringer os i julestemning? Langt hen ad vejen handler det om traditioner, og for mit eget vedkommende ved jeg godt, hvilken juleplade, der er den vigtigste. Det er en, vi havde i mit barndomshjem, hvor Peters Jul fortælles og synges med smuk, korrekt diktion. På B-siden af den gamle LP sang en operasanger Dejlig er Jorden, Glade Jul og Julen har Englelyd - i meget langsomt tempo. Ordene »Jeg glæder mig i denne tid« blev symbolet på hele den glædens forventning, som børn gennem hele december er ved at sprænges af. De mange hemmelighedskræmmerier og juleforberedelser kulminerede med selve juleaften, og at faderen i Peters Jul læste højt af, Bibelen var for mig en ikke uvæsentlig detalje.

Jo, julen var også følelsernes tid. Og medmenneskelighedens. »Den fattige Rasmus er kommet herhen« begyndte et af afsnittene, som handlede om at hjælpe de mindre godt stillede, og følelserne sad helt udenpå tøjet, når juletræet til sidst blev kørt væk med ordene om, at »da det på vognen knejste« var det, som om »en gammel ven for sidste gang fra os rejste«.

I min barndom var det at synge en helt central del af julen. Allerede første søndag i advent samledes vi omkring adventskransen og sang Vær velkommen Herrens År og Der er noget i luften. Juleaften var det at synge, mens vi gik om juletræet, en meget vigtig ting. Hvert familiemedlem valgte en sang eller salme, og først når turen havde været hele vejen rundt, måtte man gå videre til det med gaverne. Denne tradition følger min familie stadig i dag. Som barn oplevede jeg dog, at mange af salmerne var lange og kedelige, og jeg foretrak helt sikkert julesangene. Mine yndlinge var På loftet sidder nissen, Der bor en lille nissemand og Kender du den om Rudolf, men også TVs julekalendere bidrog med fantastiske sange til julerepertoiret, bl.a. Vinterbyøster eller Fire strømper uden fod eller Min far han er bager. For ikke at tale om julesangene Søren Banjomus og Juleaftensalfabetet (hvis melodier for øvrigt minder forbavsende meget om hinanden!) Blandt salmerne holdt jeg - som de fleste andre børn - mest af Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Betlehem. Min mor fortalte i barndomshjemmet i Viborg om, hvordan hun som lille pige særligt havde været optaget af det vers, som lyder: »På stjernetæpper lyseblå - skal glade vi til kirke gå«. Som lille havde hun set de smukkeste lyseblå stjernetæpper foran sig, og dette vers har derfor altid stået som noget helt særligt for mig (hvorfor det i dag også står på hendes gravsten på kirkegården i Viborg).

Efterhånden sneg Glade Jul sig dog også ind på min salmehitliste, og når julegudstjenesten sluttede med denne salme, elskede jeg at synge med for fulde gardiner. Først senere lærte jeg at elske Dejlig er Jorden, Julen har englelyd og Her kommer Jesus, dine små, som til gengæld i dag er mine absolutte yndlingsjulesalmer. At de er blevet sunget gennem alle årene er helt sikkert medvirkende til, at de i dag er helt uundværlige for min indre julestemning.

I gymnasiet mødte jeg den engelske julesangtradition med De ni læsninger og de pragtfulde Christmas Carols, og de amerikanske croonere vandt også indpas på mit julerepertoire med sange som White Christmas, The Christmas song og Santa Claus is coming to town. Ikke desto mindre er og bliver det de danske julesalmer, der i dag står allerstærkest. Og hvorfor mon? Hvad er det, der gør Glade jul til en salme, vi ikke kan undvære? Er det den umiddelbare gentagelse i de første linjer, det flotte spring op i melodien før tredje linje, og den effektfulde afslutning, hvor sidste linje repeteres? Er det traditionen for altid at synge den? Eller er det bare slet og ret en god sang?

Jeg tror, det er alle dele, og netop derfor er det så svært at skrive en god julesang. Da jeg i mit arbejde med Sigurd fortæller Bibelhistorier skulle skrive en ny sang, som knyttede sig til julen, greb jeg fat i Juleevangeliet og lavede sangen Sikke dog et glædeligt budskab, som man nemt kan synge med på, selv om man er barn. Sangen slog an, og det har glædet mig meget at høre den afsunget i kirker og skoler rundt omkring denne jul.

For det er jo netop et glædeligt budskab - at vi med sang og musik kan lovprise og glædes ved julen. En præst sagde for nylig til mig, at når vi synger, så »synger vi det glædelige budskab ind i vore hjerter«, og det synes jeg, var smukt og rigtigt sagt. Jeg har netop dette efterår skrevet bogen Vores børn skal have det bedste, som handler om, hvad vi kan dele med vores børn. I denne bog opfordrer jeg til, at man ind imellem slukker mobiltelefoner, fjernsyn og computere og i stedet dyrker nuet sammen med børn og børnebørn. Én af de værdier, vi både kan og bør dele med vores børn, er værdien af at synge sammen. Intet tidspunkt på året er mere oplagt at dyrke dette end netop julen, og lad derfor min opfordring til alle læsere være: syng jer gennem julen! Lad julen være den tid, hvor I synger sammen, i familierne, med vennerne og med børnene og børnebørnene. Ikke kun juleaften, men også i dagene før og efter. Lad sangen bære det glædelige budskab ind i jeres hjerter, og brug sangen til at opnå samhørighed, fællesskab og julefred. Brug også julen til at lytte sammen - lyt til god musik, lad jer inspirere af hinanden, og lad tonernes magi trylle juleglæden frem.

Lad ikke kun TV og computere stå for underholdningen - syng også selv! Lad børnene lære de gode gamle salmer, men tag også en rundtur i alle de gode danske julesange. Lad sangen og musikken - og det at synge sammen i sofaen - være en grundpille i jeres fælles julestemning. Og opbyg på denne måde endnu en god juletradition, som sagtens kan videreføres år efter år og gå i arv - generation efter generation.

Rigtig glædelig jul!