Sygehjælper: Her er den virkelige historie om det, vi i hjemmeplejen må byde borgerne i København

Når jeg cykler rundt på Amager, undrer jeg mig tit over, at vi ikke oplever en flodbølge af klager over det, vi byder borgerne. Jeg undrer mig over den forståelse, som borgerne møder mig med. Den triste sandhed er nok, at forventningsniveauet er så lavt og resignationen så stor, at politikerne og forvaltningen tilsyneladende kan slippe afsted med hvad som helst. Sådan skriver Lars Lennart Jensen, som arbejder i hjemmeplejen i København.

»I forhold til hvad borgerne ønsker, skal man derfor være meget tonedøv for ikke at høre, hvad der efterspørges. Det er over alt andet kontinuitet og faste hjælpere. I København stræber vi efter noget, som er stik modsat,« skriver Lars Lennart Jensen. Mathias Svold

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg arbejder i aftenhjemmeplejen på Amager. Jeg er meget bekymret over både de aktuelle og fremtidige arbejdsvilkår. Jeg synes, at kollegerne og jeg lige nu er udsat for arbejdsforhold, der er uforenelige med at tage hånd om borgernes behov på en kvalificeret og betryggende måde.