Stabilitet på Afrikas Horn – en god dansk investering?

Stabilitet i det østligste Afrika hænger - afstanden til trods - uløseligt sammen med danske sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser.

For mere end tre millioner år siden levede de første mennesker i og udvandrede fra Afrikas Horn - en region beliggende i det østlige Afrika og omsluttende bl.a. Somalia, Kenya og Etiopien.

Lige siden har regionen været en smeltedigel af handelsruter, ind- og udvandring, religiøse strømninger, etniske grupperinger, politiske projekter og i nyere tid statsdannelser.

Afrikas Horn er også rammen om vores daglige arbejdsdag, der langt hen ad vejen afspejler regionens forskellighed og dynamiske udvikling. Den ene dag med møder om Al-Shabaabs blodige fremfærd i Somalia og Kenya (og mulige planer for angreb i Etiopien) og den næste med danske virksomheder med interesse i at koble sig på Kenyas og Etiopiens vækstpotentialer.

Ustabilitet hæmmer imidlertid regionens potentiale for vækst og velstand, hvilket igen skaber grobund for konflikter og lovløshed. Dette tvinger regeringerne til at bruge uhensigtsmæssigt mange midler på sikkerhedsapparatet frem for investeringer i udvikling. Denne uheldige cyklus må og skal brydes, og her har Danmark særlige interesser og kompetencer at byde ind med.

Fremme af fred og sikkerhed samt beskyttelse af de mest sårbare og udsatte har længe været overordnede danske udenrigspolitiske prioriteter, hvilket bekræftes i Danmarks netop offentliggjorte Udviklingspolitiske Strategi.

Gør vi det rigtige?

Som ambassadører udfører vi den danske udenrigs- og udviklingspolitik. Vi må derfor konstant spørge os selv, om vi som et lille land gør de rigtige ting de rigtige steder. Der er utalige konflikter at tage fat på rundt omkring i verden, og vi kan ikke være alle steder. Taksøe-Rapporten om dansk udenrigspolitik, der udkom sidste år, giver nogle konstruktive ledetråde i denne prioriteringsøvelse, som også er afspejlet i den nye udviklings- og humanitære strategi.

Rapporten peger på,at Danmark skal engagere sig, hvor der er danske interesser på spil, hvor vi kan indgå meningsfyldte partnerskaber, og hvor vi kan opnå resultater. Med disse spørgsmål in mente, hvorfor giver et dansk engagement i fred og stabilisering på Afrikas Horn så mening?

For det første er det vigtigt konstant at holde sig den bredere udvikling i og omkring Hornet for øje. Hvor bevæger den økonomiske udvikling og de politiske processer sig hen? Hvad sker der med den stigende interesse fra Golflandene? Hvad betyder den demografiske udvikling og klimaforandringer? For at analysere disse spørgsmål, havde de danske ambassader på Afrikas Horn for nyligt inviteret eksperter til en debat om de muligheder og udfordringer, som regionen står overfor.

Kraftig vækst

Eksperterne bekræftede, hvorfor det er interessant for et land som Danmark at engagere sig på Afrikas Horn i de kommende år. For at starte med de positive aspekter, så oplever Kenya en økonomisk vækst på over 5% årligt og Etiopien det dobbelte.

Samtidig vil befolkningstallet på Afrikas Horn stige fra en kvart til en halv milliard frem mod 2050. Det forventes således, at Afrikas Horn vil blive et kontinentalt vækstcentrum med efterspørgsel efter mange af de produkter som Danmark har specialiseret sig i indenfor energiproduktion, medicin, pumper, køleteknik, enzymer til fødevareproduktionen m.v.

Samtidig ligger Afrikas Horn ud til Aden-bugten og det Røde Hav, hvor danske fragtskibe ofte sejler gennem til eller fra Suez Kanalen. Det økonomiske potentiale kan imidlertid kun realiseres, hvis der skabes fred og stabilitet i regionen.

Fraværet af fred og stabilitet har på den anden side en række direkte skadevirkninger, som vil kunne mærkes - også på de danske breddegrader.

Truslen mod dansk skibsfart i form af pirateri er for indeværende reduceret, men kan blusse op igen, hvis indsatsen overfor problemet svækkes. Internationale terrornetværk har bevist deres evne til at etablere sig i lovløse og konfliktramte områder. Al Shabaab, med dets tætte forbindelser til Al Qaeda, er et tydeligt eksempel på dette, men andre terrorgrupper - og særligt ISIL - ser også Afrikas Horn som en vigtig frontlinje og en platform for at eksportere terrorisme - både i regionen og til fjerntliggende lande, der betragtes som fjender.

En anden udfordring, der hænger uløseligt sammen med ustabilitet, fattigdom og konflikt, er flygtningestrømme. Mere end 7 millioner mennesker er internt fordrevne på Afrikas Horn, og mere end 3,5 millioner er flygtet fra deres hjemlande. Disse massive menneskestrømme i regionen - én af verdens fattigste –udfordrer den hidtidige gæstfrihed i værtslandene, og kan skabe afledte migrationsstrømme mod Golfen og Europa.

Der er således klare danske interesser, men hvad kan Danmark gøre ved problemerne?

Danmark spiller gennem sine historiske relationer til regionen en central og vigtig rolle baseret på et udviklingssamarbejde, der går tilbage til 1960erne. Danmark har udviklet tætte relationer og en tillidsfuld adgang til regeringer, civilsamfundsorganisationer og regionale organisationer som den Afrikanske Union og IGAD - samarbejdsorganisationen på Hornet.

Danmark har eksempelvis opbygget et unikt og anerkendt myndighedssamarbejde med nationale såvel som regionale partnere, hvor danske kapaciteter og erfaringer fra særligt Forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste understøtter den præventive indsats mod konflikt, terrorisme og voldelig ekstremisme.

Vores indsatser spænder bredt over handel, diplomati og udviklingsprogrammer. Konflikt og ustabilitet truer imidlertid med at underminere mulighederne for at opnå de udviklingsmæssige resultater, som er nødvendige for at sikre varig fred og velstand.

Tre målsætninger

Fra dansk side har vi derfor siden 2011 opbygget en portefølje af indsatser i et stabiliseringsprogram, der skal fremme fred og sikkerhed gennem tre overordnede målsætninger: At genopbygge Somalia, at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og herunder terrorisme effektivt, og at regionen på det militære område er i stand til selv at håndtere regionale trusler.

Disse indsatser har krævet en samtænkning af civile, militære og politimæssige indsatser, der både er unik for Danmark og har vist sig særdeles effektive, fordi alle relevante kompetencer og erfaringer er kommet i spil for at opnå danske målsætninger.

Danmark investerer ca. 210 millioner kroner i fred og stabilitet på Afrikas Horn i perioden 2015-2017. Det er mange penge, og det er derfor værd at bide mærke i de resultater, der som led i den bredere internationale indsats, er direkte følger af det danske program: En somalisk familie der oplever, at Al Shabaab nedkæmpes, og nu kan se konturerne af en lysere fremtid tegne sig. En radikaliseret ung kenyaner, der nærmer sig en selvmordsaktion, men tilbydes en chance væk fra afgrunden og griber den. Et etiopisk center for økonomisk kriminalitet, der overleverer beviser omkring suspekte finansielletransaktioner til anklagemyndighederne, og dermed skaber fundamentet for en retslig proces. En bataljon fra den Østafrikanske indsættelsesstyrke, hvor både det operationelle beredskab og kendskabet til krigens love nu er styrket.

Resultaterne bidrager alle til målsætningen om at afbøde skadevirkningerne af usikkerhed og konflikt - på Afrikas Horn og for Danmark - og viser en vej hvorfra det økonomiske potentiale i regionen bedre kan realiseres og befolkningernes levevilkår dermed forbedres.

Alligevel skal vi konstant tilpasse os hastigt skiftende realiteter på Hornet og tænke igennem, hvordan vores sparsomme ressourcer anvendes bedst muligt.

De gode resultater, der er opnået gennem de unikke partnerskabsmodeller, som især Forsvaret og PET har skabt, samt samtænkning på tværs af indsatsområder og pengekasser, er et solidt fundament at bygge videre på i vores fremtidige stabiliseringsengagement på Afrikas Horn og i andre af verdens brændpunkter.

Mette Knudsen er Danmarks ambassadør i Kenya og Somalia, Mette Thygesen er Danmarks ambassadør i Etiopien.