Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forskellen på de blå partier er ikke større, end at vi vil kunne finde sammen og danne grundlag for en regering. Jeg er med på, at det ikke altid ser sådan ud. Men lige så stort et behov, vi partier kan have for at skabe vores egen profil, lige så stort et behov har vi for at gå frem som blok, så vi kan overtage regeringsmagten og gennemføre borgerlig politik. Derfor må vi bøje os mod hinanden. Det, mener jeg, kan lade sig gøre, og det vil jeg vise ud fra fem pejlemærker i denne kronik.