Det var lidt nede af vejen. Et lille husmandssted, Solhøj, nedenfor Maglegaard, den ejendom, Kongen gav Bornholms befrier, Jens Kofoed, som løn for sin dåd.

Gud, familie og virke smeltede sammen i ét, og på første sal hang hjertet med teksten om, at hvor der er hjerterum, er der husrum. Fire børn, og den ældste blev min ven.