Søren er lige så svær at integrere som Ali

Foto fra dokumentaren »Ali og hans brødre«, som DR netop har sendt. Kronikkens forfatter, advokat Erbil G.E. Kaya, deltog i udsendelsen.Foto: Mohsen Safarkhanlou/DR Fold sammen
Læs mere

DR har varslet, at man i en række debatskabende programmer vil sætte fokus på integrationsdebatten i to uger, bl.a. dokumentarprogrammet »Ali og hans brødre«, der blev sendt på DR1 torsdag aften. Det er et følsomt område, som i den grad deler vandene hos den danske befolkning, og et område, som medierne har mæsket sig i særligt de sidste to årtier med tiltagende negativ røst, ligesom menneskefjendske synspunkter har fået et legitimt ståsted i medierne og i den politiske verden.

Integration betyder »at samle dele til en helhed« eller »at blive en del af noget«. Præmissen for integrationsdebatten har hvilet på, at folk med en anden etnisk oprindelse end dansk har vanskeligt ved at blive en del af det danske samfund. Dette er i høj grad båret af deres kultur og religion, som tilsyneladende er svært forenelige med de danske værdier.

Ordet »integrationsdebatten«, der nok har været velment før i tiden, er i dag gået hen og blevet til et skalkeskjul for eksklusion, hvorfor anvendelse af ordet »eksklusionsdebatten« fremfor »integrationsdebatten« ville være mere korrekt. Der er ingen fælles accepteret definition af ordet integration, som i øvrigt anvendes i flæng og mest af alt for at definere en form for anderledeshed i forhold til den »almindelige dansker«.

For personer, der ikke er født i Danmark og er kommet til landet i en sen alder, og derved har erhvervet deres kulturelle samt personlige og sociale bevidsthed i et andet land, og for hvem de særegne danske forhold kan kræve en vis tilpasning og tilvænning, kan man meningsfyldt tale om sproglig, kulturel og social integration.

Men er det tillige meningsfyldt stædigt at fastholde diskursen om, at personer født i Danmark eller ankommet her til landet i en tidlig alder med forældre af anden etnisk baggrund skal integreres i det danske samfund?

Disse personer er et produkt af det danske samfund i form af den socialisering, der er sket her i landet. Intet andet land kan klandres, hverken hvis indvandrerne bliver gode eller dårlige borgere. Det bør ikke længere være muligt at se dem som udlændinge eller fremmede. De er og bør betragtes som det, de er, nemlig som danskere uanset hvilken tro, race eller etnisk ophav de i øvrigt måtte have i bagagen.

Uanset hvor kriminelle, utilpassede og irriterende disse personer måtte være, så er de danskere og derfor giver det ikke mening at tale om integration for personer, der har medejerskab til et land. Hvis man mener, at de først kan anses for integreret, hvis de spiser svinekød eller smider tørklædet, så er vi uden for rammerne af, hvad ordet »integration« kan bære, idet der så rettelig er tale om assimilation, altså den omstændighed, at man fuldstændig opgiver hele sin historiske, kulturelle og sproglige identitet for at blive accepteret som en del af det danske samfund.

Social baggrund er det afgørende

I mit daglige arbejde som forsvarsadvokat har jeg klienter inden for alle slags etniske grupper og inden for alle strafferetlige sagstyper, hvorfor jeg dagligt ser mennesket bag de heftige krimioverskrifter. Jeg er dagligt i kontakt med etniske danskere og danskere med en anden etnisk baggrund, og der er tydelige fælles kendetegn for klienterne, der er havnet i en straffesag uanset etnicitet.

For mig at se handler integration ikke om etnicitet, men om vedkommendes sociale baggrund, når man er født i Danmark eller kommet til landet i en tidlig alder, uanset hvilken etnisk oprindelse forældrene måtte have. Såfremt en person kommer fra gode socioøkonomiske vilkår, vil personen med meget stor sandsynlighed klare sig godt, hvorimod en person fra dårlige socioøkonomiske vilkår med stor sandsynlighed vil klare sig mindre godt eller decideret dårligt og blive dårligt integreret i samfundet, uanset etnisk dansk eller anden etnisk oprindelse.

Så længe integration er parameteret i debatten og møntet på danskere med anden etnisk baggrund, vil man blive ved med at køre rundt i en negativ ond spiral, der udelukkende vil medføre en øget negativ retorik over for danskere med anden etnisk oprindelse. Derfor bør vægten ligge på, hvordan folk kan understøttes i at opnå gode sociale og økonomiske muligheder for på den måde at kunne integrere sig i samfundet, altså blive en del af samfundet, uanset om vi taler om Søren eller Ali.

Uanset etnicitet eller andre objektive kendetegn vil der være visse subjektive kendetegn, der vil påvirke et barn eller en ung i en positiv eller negativ retning. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, men overordnet vil familiens enhed, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, personens sociale og økonomiske situation, lokalmiljøet, myndighedernes rette hjælp på det rette tidspunkt mv. have overordentlig stor betydning.

Der vil være en række forhåndsodds i forhold til, hvorvidt en person vil kunne klare sig godt eller dårligt i samfundet, og som i sidste ende generelt kan betragtes som dårligt integreret i samfundet uanset om vedkommende er etnisk dansk eller dansker med en anden etnisk baggrund.

Eksempelvis vil forældrenes skilsmisse, særligt når skilsmissen sker i teenageårene, ofte spille en meget stor og negativ rolle, ligesom vold, alkoholmisbrug og psykiske problemer i familien vil være den næsten sikre vej ud i en tilværelse, som man vil kunne kalde for manglende integration eller integrationsproblemer, men som i virkeligheden er uforløste socioøkonomiske problemstillinger. Dette er klart de fælles kendetegn, som Søren og Ali har med hinanden i de straffesager, jeg beskæftiger mig med og som er den direkte årsag til, at de har følt svigt og manglende omsorg.

Da de socioøkonomiske forhold er det afgørende, vil danskere med en anden etnisk baggrund have større forhåndsodds for at have sådanne vanskeligheder, at de meget oftere vil havne i farezonen for at blive ramt af det, som i offentligheden kaldes for integrationsproblemer.

Disse dårlige forhåndsodds relateret til forældrene kan eksempelvis være manglende danskkundskaber, dårlige eller ingen jobmuligheder, analfabetisme, dårlig eller ingen uddannelse, oplevelse af krig, død og elendighed, tortur, forankring i andre værdier og normer end de gængse i Danmark, tilpasning til et nyt samfund, opbygning af et helt nyt liv i et fuldstændigt fremmed land, tab af autoritet og selvtillid, følelsen af at føle sig anderledes og afmægtig osv. Alt dette vil helt naturligt have en direkte indflydelse på børnenes opvækstvilkår og personlighed.

Dette er baggrunden for og en helt logisk konsekvens af, at danske unge med anden etnisk baggrund fylder mere i kriminalstatistikkerne end etniske danskere eller betragtes som dårligt integreret i det danske samfund.

Søren er lige så svær at integrere som Ali

Søren vil være lige så svær at integrere i det danske samfund som Ali, hvis deres sociale baggrund er nogenlunde ens, og Ali vil være lige så nem at integrere i det danske samfund som Søren, hvis deres sociale baggrund er nogenlunde ens. Således er danske Ali og danske Søren ikke forskellige på grund af deres etniske ophav, men har store ligheder på grund af deres sociale og økonomiske forhold.

Selvom udviklingen på ingen måde peger i den retning, har jeg trods alt et naivt håb om, at DRs programmer i løbet af to uger vil kickstarte et paradigmeskift således, at »integrationsdebatten« konverteres til fokus og debat om de »socioøkonomiske forhold«, og hvordan disse kan forbedres for den almindelige dansker, Ali og Søren.

Årtiers evindelige »integrationsdebat« baseret på etnicitet har haft den følge, at danskere med anden etnisk baggrund føler sig anderledes og fremmede i deres eget land, hvilket vi ikke kan være bekendt. Lad os se på Ali på samme måde, som vi ser på Søren, nemlig som en dansker, der har haft det godt, og derfor er kommet godt ud af det på den anden side, eller haft det dårligt og derfor er kommet uheldigt ud af det på den anden side.

Erbil G.E. Kaya er forsvarsadvokat (H) og partner hos TVC Advokatfirma.