Slunken vækstpakke

150.000 flere i beskæftigelse og ekstra vækst for 52 milliarder kroner. Det lovede Helle Thorning-Schmidt og hendes nærmeste ministre, da de i sidste uge fremlagde deres vækstpakke. Men ser man kritisk på tallene, forsvinder både jo

Anders Samuelsen, LA
Læs mere
Fold sammen

»Uuuh, bliver det ikke lidt for teknisk med alle de her milliarder?« Sådan prøvede De Moderates partileder, Jacob Kruse, at smyge sig udenom Birgitte Nyborgs kritiske spørgsmål under partilederrunden på TV1 i søndagens afsnit af »Borgen«.

Det kom han heldigvis ikke langt med, for Nyborg holdt fast: Man kan ikke bare slynge om sig med tal og så nægte at diskutere dem bagefter. Sådan er det også i det virkelige liv. Milliarderne fyger rundt i luften, når vi politikere debatterer, og det kan være svært at holde rede på alle de tal. Men det er vi jo altså nødt til – at holde rede på tallene. For det handler om Danmarks fremtid: Det handler om arbejdspladser og forbrugsmuligheder, om de svagestes livsvilkår, om velstand og dermed om velfærd og vore børns handlerum, når de vokser op.

Regeringen ville med sin vækstpakke gerne sælge en bestemt overskrift – og det lykkedes: På alle landets netmedier og i aviserne dagen efter stod der: »150.000 ekstra beskæftigede i den private sektor«.

Men holder den overskrift? Det korte svar er nej. Lad mig uddybe, hvor det halter:

For det første kommer over halvdelen af de 150.000 – nemlig 80.000 – fra, at konjunkturerne normaliseres igen. Det kan regeringen ikke tage æren for. Tværtimod er der intet, der tyder på, at dens »kickstart« virker bare på det korte sigt. Vi hænger stadig fast i lavkonjunkturen.

For det andet fremgår det af teksten i pakken, at for at nå de 150.000 indregnes effekterne af de reformer, der allerede er vedtaget – for eksempel skattereformen og tilbagetrækningsreformen. I alt 37.000 beskæftigede kommer fra allerede vedtagne reformer og reviderede prognoser for demografi mv. Når man trækker det, der kommer af sig selv, og det, der allerede er vedtaget, fra, så er der kun 33.000 tilbage af de 150.000!

Men de røde lamper bør for alvor begynde at lyse, når man læser tabellen på side 9 i regeringens reklamepamflet. Her fremgår det, at effekten i 2014 og 2015 kun er 5.000 og 4.000 job – ifølge regeringen selv. Og det bliver værre endnu: I noterne til tabellen på side 9 løftes sløret for, hvor lille den reelle effekt af pakken egentlig er. Her står der nemlig, at »reformerne af SU og kontanthjælp samt vækstplanens lempelser af erhvervslivets vilkår skønnes at løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 9.000 personer i 2020«.

Læs lige det en gang mere! Sølle 9.000 ekstra job. Det lyder som noget, der er meget langt væk fra 150.000, ikke sandt? Men det er faktisk værre. For der står jo, at de 9.000 er inklusive effekten af kontanthjælpsreformen og SU-reformen. De to reformer vil – håber regeringen selv – bidrage med en effekt på 7.500. Nu er vi nede på, at den reelle effekt af det, vi blev præsenteret for forleden, er 1.500! Regeringen solgte altså på pressemødet et tal, der er 100 gange større, end det tal, man kan læse i regeringens egen pjece. Men det kræver, at man kommer helt ned i fodnoterne.

At effekten ikke er større, kan egentlig ikke undre i lyset af, hvor beskeden regeringens pakke er. Man aflyser nogle lastbilsafgifter, lemper lidt på verdens højeste energiafgifter, og man sætter selskabsskatten lidt ned, men ikke mere end, at vi lige kommer på niveau med Sverige. I løbet af kort tid vil vi igen være bagud. Det giver ikke meget tillid hos virksomheder, som skal foretage langsigtede investeringer.

Det kan godt være, at regeringen opfatter det som et stort skridt, at den overhovedet tør røre ved selskabsskatten. Men det bliver effekten på økonomien ikke større af. Og den bliver slet ikke større af at overdrive den 100 gange! Det udstiller bare, hvor langt der er igen.

Tænk på et tal! Regeringen siger selv, at hvis dens økonomiske plan skal lykkes, skal den økonomiske vækst op på to procent om året. Det lyder ikke af meget, men i forhold til dansk økonomis aktuelle forfatning er det faktisk meget at håbe på. Regeringen afslører det sådan set selv: De to procent er ikke realistiske – medmindre der kommer en række yderligere tiltag. Man regner altså reformer og tiltag ind, som ikke er vedtaget eller overhovedet opfundet endnu. Det er ikke noget, jeg påstår. Det kan man læse sig til på side 10. Her står der: »Vækstplanen skal forøge væksten frem mod 2020 med i alt 40 mia. kr. samt frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer.« I alt altså 52 mia. kr.

Hvis De, kære læser, troede, at den var hjemme med vedtagelsen af de konkrete initiativer i vækstpakken, ja, så fortæller regeringen Dem selv på side 26ff, at De tager helt fejl.

De omtalte 52 mia. kommer – ifølge regeringen – fra tre dele:

Den første del er reformer, der forbedrer vilkårene for private virksomheder, og de skal bidrage til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr.

Hvor meget bidrager vækstpakken med? Ifølge regeringen seks af de 20 milliarder. Det resterende bidrag på 14 mia. kr. mangler at blive dækket. De seks milliarder beskriver regeringen selv som kun et første skridt:

»Det er et første markant skridt i Vækstplan DK, men regeringen lægger op til en vedvarende og mere vidtgående tilgang, hvor der skal gennemføres yderligere tiltag i de kommende år. Disse tiltag vil blive konkretiseret løbende.«

Lad os gå videre til de resterende 20 milliarder, som regeringen har peget på er nødvendige:

En anden del er reformer, som øger uddannelsesniveauet og beskæftigelsen – det skal bidrage til væksten frem mod 2020 med 20 mia. kr. Kender vi efter fremlæggelsen indholdet af disse 20 mia.? Svaret er nej. Vi kender muligvis svaret for de 15 milliarder (førtidspensionsreform, fleksjob, skat og den planlagte kontanthjælpsreform). De sidste fem milliarder må vi vente på ifølge regeringen selv. De skal komme ved hjælp af for eksempel en folkeskolereform og luftige tiltag som bedre integration og flere igennem uddannelsessystemet.

Og så tredje del med de sidste 12 milliarder: Det er reformer af den offentlige sektor (videreudvikling og modernisering) samt holdbare offentlige finanser. Eller sagt på en anden måde: Regeringen har droppet målet om mindst 0,8 pct. vækst i den offentlige sektor. Nu skal staten kun vokse mellem 0,4 og 0,6 pct. om året. Lykkes det, frigøres 12 milliarder. Men hvordan man skal komme dertil, uddybes ikke – ud over luftige ord som ’mere serviceminded offentlig sektor’ og ’mere digitalisering’. Før valget ville S og SF have kaldt et mål på mellem 0,4 og 0,6 pct. vækst for en massakre. Nu kan det åbenbart nås ved, at man bliver mere serviceminded.

I alt har regeringen altså til nød redegjort for de seks plus 15 milliarder ud af 52 milliarder kr. Tilbage står 31 milliarder, som så skal trylles frem i de kommende år.

Så til alle de SFere, der troede, at nu var det værste overstået: I bliver slemt skuffede. Der er kun leveret en tredjedel af fundamentet. Resten ligger og lurer. Og udebliver den håbede vækst, bliver opgaven kun endnu større.