Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skrot flygtningeforslaget

»Den dybt splittede regering bør skrotte udlændingelovforslaget. Mette Frederiksen må være lige så ærlig som Morten Østergaard. Indrøm dog, at det er de færreste asylsøgere, der nogensinde kommer hjem igen.«

»Morten Østergaard har naturligvis ret i sin vurdering. Kun en socialdemokrat kan tro på, at der kan sendes asylsøgere hjem om et år,« skriver Birthe Rønn Hornbech. Billedet er fra Zaakari refugee camp, der huser op mod 120.000 syriske flygtninge. Foto: Mads Nissen/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har fået en ikke ønsket tænkepause. Det drejer sig om udlændingeforslaget, og tænkepausen er ikke noget, der passer den socialdemokratiske del af regeringen. Imidlertid har Venstre og andre partier ønsket at arbejde grundigt med regeringens forslag. Derfor gik regeringens plan om en hastebehandling af lovforslaget i vasken.

Allerede under og efter førstebehandlingen af lovforslaget havde Socialdemokraterne meget travlt med at kritisere Venstre, fordi vi ikke bare sagde ja og amen til forslaget, men insisterede på ordentlig tid til at stille spørgsmål. Det var tydeligvis meget ubekvemt for regeringen, at vi ønskede at se nærmere på forslagets konsekvenser. Det forstår man godt, når man har læst forslaget. Der er tale om et sjusket og ufuldstændigt forslag, der slet ikke lever op til Justitsministeriets egne krav til lovkvalitet. Dertil kommer, at de indsendte høringssvar har måttet udarbejdes huj-hej-vilde-dyr, fordi høringsfristen var alt for kort.

Læs også: V-politiker: For meget flygtningesnak og for lidt handling

Trods et hav af spørgsmål og flere samråd er vi i Folketinget ikke blevet meget klogere af ministerens svar. Mette Frederiksen har dog indrømmet, at der indføres et nyt flygtningebegreb. Det fremgår af flere af ministerens svar til Folketinget, at krigsflygtninge nu kan få asyl. Det omtales endvidere, at alene generelle forhold i hjemlandet nu kan begrunde asyl. Svarene antyder, at der altså synes at være en væsentlig udvidelse af flygtningebegrebet.

I Venstre vil vi gerne vide, hvor mange det mon drejer sig om. Men det har været helt umuligt at få oplysninger om, selvom regeringen jo må have sine grunde til at udvide flygtningebegrebet og nægte familiesammenføring.

Med lovforslaget indføres den regel, at disse flygtninge skal have tidsbegrænset opholdstilladelse og alene for et år. Med denne knibtangsmanøvre mener regeringen, at den kan komme udenom konventionskravet om retten til familieliv og altså nægte familiesammenføringer. Helt ude af trit med forholdene i realiteternes verden anføres det bl.a. i lovforslaget, at opholdet jo kan være kort, altså underforstået et år.

Indførelsen af denne tidsbegrænsede opholdstilladelse betyder ikke blot usikkerhed for asylsøgerne, men et vanvittigt bureaukrati. Udlændingestyrelsen svømmer i øjeblikket i tusinder af ubehandlede asylsager. Oven i denne pukkel skal så lægges, at sagerne skal tages op efter et år.

Familiesammenføringer er efter forslaget ikke muligt, hvis man kun får en kort opholdstilladelse, og det er uklart, hvornår flygtningene efter forslaget får et klart retskrav på familiesammenføring, ligesom omfanget af mulighed for dispensationer heller ikke står klart. Hele denne konstruktion og opbygning af en regel, der er så uklar, kan næppe være i overensstemmelse med konventionerne.

Hele forslaget synes nemlig båret af den løgn, at f.eks. syrerne kan sendes hjem inden for så kort tid, at der ikke er grund til at give mere end et års opholdstilladelse og ingen familiesammenføring. Ja, den socialdemokratiske ordfører Mette Reissmann udtaler her i avisen 22. december, at hun ikke vil udelukke, at der kan hjemsendes syriske krigsflygtninge selvom Islamisk Stat stadig er til stede i Syrien. Der kan jo godt være fredelige lommer i landet, mener ordføreren.

Læs også: Kampen mod Islamisk Stat kræver vanskelig fred i Syrien

Udtalelserne er på én gang himmelråbende naive og brutale. Det er som om, Mette Reissmann mener, at man bare kan sætte asylsøgerne af i en eller anden syrisk lufthavn, hvor der måtte være en fredelig lomme. Det kan man naturligvis ikke. Der skal være myndigheder i et stabilt styre, som har et retsvæsen, der beskytter den enkelte borger. Og myndighederne skal være villige til at tage imod de pågældende.

Regeringens egne erfaringer viser, at det mildest talt ikke er let. Mette Frederiksen oplyser selv, at der står en del somaliere i udsendelsesposition. Det har dog i lange tider ikke været muligt at hjemsende dem. Hvordan regeringen med den viden kan finde på at udforme regler om korte opholdstilladelser og nægte familiesammenføringer, er ubegribeligt.

Man forstår godt, at Morten Østergaard har fået kolde fødder. Den radikale leder tog da heldigvis kort før jul omsider bladet fra munden. Fra en flygtningelejr i Jordan meddelte vicestatsministeren, at han ikke tror på, at syrerne kan sendes hjem indenfor det år, som regeringen vil give krigsflygtninge lov til at opholde sig i Danmark. Hermed indrømmer Morten Østergaard i virkeligheden, at lovforslaget er helt forfejlet, og at familiesammenføringer ikke kan nægtes. For Morten Øster-gaard har naturligvis ret i sin vurdering. Kun en socialdemokrat kan tro på, at der kan sendes asylsøgere hjem om et år.

På det sidste har Mette Frederiksen ikke været helt så kæphøj som forgængeren. I et samråd for nylig, blev hun bedt om at tage stilling til Østergaards udmeldinger. Ministeren svarede, at integrationsudvalget måtte tale med Morten Østergaard selv. Et svar, der unægtelig udstiller regeringens elendighed. Det er jo Mette Frederiksen, der skal svare Folketinget inden for sit eget område og ikke Morten Østergaard.

Læs også: Analyse: Radikale har givet Løkke årets største julegave

Ministeren ville heller ikke spå om fremtiden. Men det er faktisk en del af ministergerningen at give bud på fremtiden. Det er jo netop fremtiden, der lovgives om. Alligevel nægter Mette Frederiksen at anslå de økonomiske konsekvenser af forslaget, som hun har pligt til. Der er f.eks. ikke gjort noget forsøg på at anslå udgifterne for sagsbehandlingen eller lægge en plan for, hvordan man skal nå at behandle sagerne.

Det lyser i det hele taget ud af lovforslaget, at Socialdemokraterne af hensyn til sine vælgere ønsker at foretage noget, der ligner en stramning. Radikale går nødtvunget med til et forslag, der er så tåget, at den, der stoler på Mette Frederiksen og statsministerens forsikringer om stramninger, og som ikke læser lovforslaget, måske kan lade sig narre til at tro, at der er styr på tingene.

Men der er ikke styr på noget som helst. Forslaget er tillige uhyre kortsigtet. Selvom regeringen skulle komme igennem med forslaget, herunder om de manglende familiesammenføringer, går problemerne ikke væk. Men da regeringen regner med at tabe valget om nogle måneder, synes den bedøvende ligeglad med, om asylansøgningerne hober sig op, og det hele ender i kaos. Efter regeringens egne tal, er der fra 1. januar 2014 til 30. november 2014 givet 5.700 asyltilladelser, medens antallet af ansøgninger var 14.042.

Den dybt splittede regering bør skrotte udlændingelovforslaget. Mette Frederiksen må være lige så ærlig som Morten Østergaard. Indrøm dog, at det er de færreste asylsøgere, der nogensinde kommer hjem igen. Med udgangspunkt i realiteterne bør regeringen i stedet arbejde for en mere overordnet og langsigtet flygtningepolitik og erkende, at Danmark og f.eks. Tyskland i den grad har brug for arbejdskraft, fordi vi ikke kan reproducere os selv. Senest har den tyske finansminister Wolfgang Schaüble udtalt sig i samme retning. Men den danske regering dalrer bare videre i troen på, at danskerne ikke kan lide flygtninge, og at stramninger give vælgere. Socialdemokraterne og andre dele af Folketinget er så hunderædde for det næste folketingsvalg, at der hele tiden konkurreres om stramninger.

Men måske er det slet ikke rigtigt, at den befolkning, der hver dag på TV konfronteres med de forfærdelige forhold i verden, er så negative over for flygtningene. Faktisk er der frivillige kræfter ude i landet, der gerne vil hjælpe flygtninge.

Læs også: Hver anden dansker: Flygtningedebatten er blevet for hård

Det er ligeledes mit indtryk, at flere kommuner med en aktiv erhvervspolitik har øje for, at flygtningene kan være i besiddelse af nyttige kompetencer. der med eller uden omskoling og uddannelse kan anvendes i Danmark. At det så er en meget kortsigtet løsning at hjælpe de mest ressourcestærke flygtninge i den rige del af verden, og lade de svageste blive tilbage under kummerlige forhold, er en helt anden sag.

Desværre blokerer angsten for vælgerne også for en vigtig diskussion om hjerneflugt og genopbygning af krigsramte lande.