Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal der være gratis e-bøger til alle?

eReolen er nu en magtfuld spiller i litteraturens hjørne af den digitale underholdningsindustri. Og i biblioteksvæsenet, ikke mindst. Men er det en god ide?

I løbet af 2015 voksede de danske bibliotekers gratis udlån af e-bøger og lydbøger dramatisk Modelfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Danske dagblades lange kamp mod Danmarks Radio ser ud til at bære politisk frugt. Dagbladene er frustrerede over de gratis, licensfinansierede nyheder fra DR på nettet. De mener, at DR forhindrer aviserne i at tjene penge på digital nyhedsformidling. Den nye regering har nu bebudet, at DRs aktiviteter måske skal indskrænkes på nogle af de områder, hvor der i forvejen findes private aktører og privat kapital.

I bogbranchen er vi forundrede over avisernes evne til at komme så vidt med så lidt. Den danske befolkning kan jo ikke ligefrem sætte sig med morgenkaffen og downloade en nøjagtig kopi af landets førende aviser helt gratis fra Danmarks Radios hjemmeside. Men danske forfatteres og danske forlags digitale bøger og lydbøger skal borgere i Danmark have fri og lige adgang til, syv dage om ugen, 24 timer i døgnet, hjemme fra sofaen og ganske gratis, hvis det står til folkene bag eReolen, bibliotekernes digitale udlånsservice.

Samfundsnyttig ekspropriering

Det er lovpligtigt for forlag og forfattere at stille deres trykte bøger til rådighed for udlån gennem landets biblioteker. Det er en samfundsnyttig ekspropriering. Det er endnu ikke lovpligtigt, at forlag og forfattere skal stille deres digitale bøger og lydbøger til rådighed for udlån. Fordi forlagene er bange for, at det også skal blive lovpligtigt at levere e-bøger til gratis udlån, har de indgået frivillige aftaler med bibliotekerne vedrørende deres og forfatternes digitale bøger. Desværre undervurderede forlagene den store interesse, som landets borgere har for at læse eller lytte til bøger, når bare de er digitale og gratis. I løbet af 2015 voksede de danske bibliotekers gratis udlån af e-bøger og lydbøger dramatisk, den positive udvikling i salget af e-bøger gennem private virksomheder blev bremset, og forfatternes gennemsnitlige honorar ved salg af e-bøger og lydbøger faldt markant.

Dette førte til, at en lang række forfattere sidste efterår bad deres forskellige forlag om at trække forfatternes bøger væk fra e-Reolen. Da forlagene i slutningen af året skulle genforhandle deres frivillige aftale med bibliotekerne brød forhandlingerne sammen, og flere store forlag trak herefter alle deres bøger væk fra eReolen. Mange forfattere og forlag mener ikke overraskende, at en gratis distribution af digitale bøger og lydbøger får uoverskuelige konsekvenser for såvel køb og læsning af bøger, som for den fremtidige handel med alle slags bøger i Danmark.

Sammenbruddet i forhandlingerne gjorde ikke indtryk på hverken bibliotekerne eller den daværende kulturminister. Meldingen var, at en bog er en bog er en bog. Og da det er bibliotekernes opgave at udlåne bøger gratis, så spiller det ingen rolle, om det er en trykt version, som skal reserveres, er læst mange gange, lugter af kattetis eller cerutrøg og skal afhentes og afleveres på biblioteket, eller om det er en digital version, leveret direkte til lånerens computer eller tablet og 100 pct. identisk med dem, der er til salg hos netboghandlere og streamingtjenester. For en bog er en bog er en bog. Eller er den?

Bøger er et frit marked

Alle der har fulgt den digitale udvikling i forhold til film, TV, musik og journalistik siden begyndelsen af 1990erne forstår nu, at der er meget stor forskel på fysiske produkter og de tilsvarende digitale versioner. Vi har set, hvad der sker, når virksomheder, som f.eks. Google, FaceBook og YouTube, giver brugere let og gratis adgang til digital kultur, viden og underholdning: Det giver dem mange brugere og en meget voldsom vækst. Lynhurtigt. eReolen, bibliotekernes digitale udlånsservice, udnytter samme ide. Dette kan kun lade sig gøre på grund af digitalisering. I dag ved vi heldigvis, at det også er muligt at tage betaling for digital kultur og underholdning, men gratis er selvfølgelig bedre, især hvis man vil vokse meget hurtigt og har råd til det. Det hjælper også, hvis man i bund og grund ikke er interesseret i hverken indholdet eller dem, som skaber det, men fokuserer på den magt, der kommer med størrelse. eReolen er nu en magtfuld spiller i litteraturens hjørne af den digitale underholdningsindustri. Og i biblioteksvæsenet, ikke mindst. Men er det en god ide? Det spørgsmål skal den nye kulturminister overveje, inden hun skal i samråd med Folketingets Kulturudvalg om det offentliges udlån af e-bøger.

Når den nye kulturminister er i samråd 14. december skal hun huske, at det ikke er mange år siden, at regeringen besluttede at fjerne bogbranchens forskellige særregler, herunder den faste pris på bøger. Formålet var, at litteraturen skulle lære at fungere på et frit marked. Det har været vanskeligt, og det har påvirket bogbranchen markant, men de fleste er ved at lære det. Det er dog ikke muligt at lære noget som helst om den digitale del af det frie bogmarked, når der vælter gratis e-bøger og lydbøger ud til borgerne fra bibliotekets lækre app. Ikke bare påvirker det naturligvis det digitale marked, som ikke længere kan betegnes som frit, men den gratis adgang til tusindvis af gamle bøger og lydbøger holder også læsere og lyttere væk fra de nye bøger.

Stor forskel på avisers og forlags kamp

Der er stor forskel på de danske dagblades kamp mod Danmarks Radio og danske forlags og forfatteres kamp mod bibliotekerne. Dagbladene har kunnet alliere sig med politiske kræfter, som heller ikke kunne lide DR, men af helt andre årsager. Men alle kan lide bibliotekerne. Vi elsker bibliotekerne. Selvfølgelig gør vi det. Dagbladene havde også fordelen af at være indbyrdes enige. Sådan er det ikke blandt forlag og forfattere. Bibliotekerne er blevet brugt i – og udnytter selv hæmningsløst – den voldsomme konkurrence mellem forlagene. Dagbladene har ingen økonomisk gavn af DR, men der er penge i bibliotekerne. Mange penge. En stor del af statens kulturstøtte til forfatterne går på forskellig vis også gennem bibliotekerne. Derfor er hele området vanskeligt at diskutere. Alle er bange for at vippe båden. Ingen tør for alvor stille spørgsmålstegn ved samfundets behov for offentligt finansieret digital distribution af tusindvis af de billigt indkøbte, dårligt oversatte, gamle og andenrangs underholdningsromaner, selvudgivne makværker og elendige krimier, som bibliotekernes eReolen også skaffer sine mange klik med. En bog er en bog er en bog, ikke sandt? Alle bøger er samfundsnyttige.

eReolen er ikke løsningen

Digitaliseringen forandrer alting. Den gør bøger billigere. Den gør bøger lettilgængelige. Den sikrer, at bøger aldrig er udsolgt. Den gør det muligt at genudgive og lagerføre gamle bøger af alle slags relativt billigt. Digitaliseringen har forandret forlagene, og den har forandret boghandlerne, ligesom den har forandret musikbranchen, filmbranchen, nyhedsmedierne og nødvendigvis også må forandre bibliotekerne.

Der er mange gode løsninger, som kan bruges til bibliotekernes udlån af digital litteratur. Selvfølgelig kan bibliotekerne også udlåne bøger digitalt, ligesom de f.eks. udlåner film. Men at etablere en service som eReolen, der leverer litteratur i kilometermål i en åbenlyst ulige konkurrence med det private marked, inden dette marked for alvor er kommet i gang, er ikke en af dem.