Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skal Danmark øge sit forsvars­budget? Svaret er ja

Ja, Danmark skal øge sit forsvarsbudget, fordi:

– Skiftende statsministre,Helle Thorning-Schmidt i 2014og Lars Løkke Rasmussen i 2016, har givet det løfte til de øvrige 27 NATO-lande.

– Vi er milevidt fra at opfylde loven om forsvarets formål og opgaver som et stort flertal i Folketinget har vedtaget,bl.a. vedrørende forsvarets størrelse og kampkraft.

– Truslen fra Rusland er markant større og mere nærværende, end den var for fire år siden, da det nuværende forlig blev vedtaget. Og allerede da stod bevillingerne i skærende kontrast til lov, opgaver og tidligere løfter til NATO.

På NATO-topmødet i Wales i 2014 lovede den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Danmark ville stoppe nedskæringerne i forsvarsbudgettet og gradvis øge det over de næste ti år, så vi i 2024 brugte to procent af BNP på vort forsvar. Det betød, at budgettet skulle øges med ca. en mia. om året i ti år. Det løfte blev brudt. I stedet for at øge, reducerede man budgettet.

På NATO-topmødet i juli 2016 i Warszawa deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen. Her genbekræftede Danmark sit løfte fra Wales, men igen var man lige så utroværdig som to år tidligere – budgettet blev reduceret.

Nogle kan mene, at to procent af BNP til forsvaret er utroligt mange penge. Lad mig minde om, at i 1960erne var vi i flere år oppe på at bruge tre procent af BNP på forsvaret, og helt frem til 1991 var vi aldrig under to procent. Er sikkerhed, selvstændighed og fred – og det at stå ved sine løfter – mindre vigtigt i dag, end da jeg var ung soldat i 60erne, eller folketingsmedlem i 90erne og 00erne?

Lov er lov, og lov skal holdes. Dette gamle og korrekte udsagn høres ofte fra politikere fra alle sider af Folketinget. Men hvorfor gælder det ikke, når det drejer sig om forsvarsloven?

Danmark har en lov: »Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.« Den blev vedtaget, mens jeg var formand for Folketingets Forsvarsudvalg og under en socialdemokratisk forsvarsminister. Et stort flertal stemte for loven.

Loven er kort, klar og tydelig. Bl.a anføres det, at forsvaret skal råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse såvel nationale som internationale opgaver. Herunder afvisning af krænkelser af vores suverænitet, deltagelse i fredsskabende operationer samt deltagelse i forsvaret af NATOs område.

De ord burde ristes i runer og stå på skrivebordet hos enhver politiker, der beskæftiger sig med dansk forsvar. Det er stærke og vigtige ord. Tillad mig at »oversætte« dem til let forståeligt dansk: Loven fastsætter altså,at forsvaret skal have det nødvendige antal eskadriller, orlogsfartøjer, kompagnier, bataljoner og brigader, som er påkrævet for at løse opgaverne. Det er betydningen af ordene »størrelse og udholdenhed«.

Lovens ord om kampkraft, mobilitet og fleksibilitet betyder tilsvarende, at enhedernes uddannelse skal være hård, effektiv og realistisk. Enhederne skal have moderne materiel, våben og ammunition. Og træningen skal, såvel nationalt som med andre NATO-lande, være omfattende.

Endelig betyder lovens ord om kampkraft også, at antallet af officerer og befalingsmænd skal være tilstrækkeligt til at gennemføre denne hårde og effektive træning.

Det var loven. Lad mig så stille ét spørgsmål. Findes der en eneste professionel soldat eller en eneste forsvarspolitiker, som med hånden på hjertet kan sige: Dansk forsvar lever i 2017 op til lovens ord? Jeg tror det ikke, desværre.

Tommelskruerne på

Men nu sker der noget – måske. Den nye amerikanske præsident har krævet, at Danmark og andre lande, der ikke lever op til løftet om to procent inden 2024, ikke kan være sikre på at modtage hjælp, hvis situationen opstår. Fair nok. En gennemsnits-amerikaner betaler tre gange så meget til forsvaret som en gennemsnits-dansker.Hvorfor skal amerikanere betale for euro­pæisk sikkerhed, mens rige europæere springer over, hvor gærdet er lavest. Her kan jeg følge amerikanerne og Trump.

Desværre er jeg ikke sikker på, at der sker det nødvendige og det lovede i Danmark.Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) begik en kronik her i avisen fredag 23. februar. Der var flere gode betragtninger og mange rigtige holdninger. Så langt, så godt.Men står de til troende? I 2014 og i 2016 var der to statsministre, der gav løfter og derefter gjorde nøjagtigt det modsatte af det, de havde sagt. Jeg håber ikke, det sker denne gang, men sikker er jeg ikke.

Lad mig anføre en yderligere årsag til, at jeg ikke er sikker. I hele min opdragelse, og senere gennem mine mere end 40 år som soldat, har jeg lært, at et ord er et ord. At et løfte er noget, man ubetinget holder. Men læs så tredje afsnit af forsvarsministerens kronik. Her skriver Claus Hjort: »Vi europæere må også selv til lommerne, så vi i højere grad (min fremhævning) lever op til, hvad vi har forpligtet os til.«

Forsvarsministeren mener altså ikke, at vi skal leve op til, hvad vi har forpligtet os til, vi skal bare gøre det i »højere grad«. Det er ikke en holdning, som soldater, og forhåbentlig heller ikke andre danskere, kan acceptere.Hr. minister: Man holder sit ord!

Lad handling følge ord

Der er nok at tage fat på, når forsvaret skal genopbygges. Det gælder alle tre værn samt Hjemmeværnet.

Flyvevåbnet kan i øjeblikket kun sende fire operative jagerfly på internationale operationer et halvt år ad gangen, ellers er der ikke mekanikere nok til den løbende vedligeholdelse. Nu får vi ganske vist nye, moderne jagerfly om et par år, men der blev kun råd til et par og tyve. Da jeg var jægersoldat i 70erne, havde vi 120 jagerfly!

I Søværnet har man de senere år fået mange moderne skibe, senest tre fregatter. Men der har kun været penge til to besætninger, og de missiler, som er en meget vigtig del af bevæbningen for at sikre kontrollen over luftrummet, kom aldrig. Og på sigt skal fregatterne naturligvis også opgraderes til at være en del af NATOs forsvar mod ballistiske missiler. Sådanne er nu opstillet i den russiske enklave Kaliningrad kun 300 km fra Danmark. Den afstand er mindre, end Jylland er lang fra Skagen til grænsen. Og midler til bekæmpelse af ubåde eksisterer ikke.

Værst står det til i hæren. En egentlig hær, der kan kæmpe selvstændigt uden støtte fra andre lande, eksisterer ikke i 2017. Hæren kan bedst beskrives som en milits, altså forskellige mindre hærenheder (ofte meget professionelle) som kampvogne, panserinfanteri, opklaring, ingeniører osv., men uden helt nødvendige enheder som artilleri, luftværn og panserværn. I dag kan hæren ikke opstille bare én enkelt brigade (den mindste enhed, der kan kæmpe selvstændigt, red.). For 15 år siden havde vi fire brigader med både artilleri, luftværn og panserværn.

Skal det siges meget direkte – og hvorfor ikke – må det konstateres, at i dag har Danmark ikke en selvstændig hær. Hæren mangler bredde, dybde og våbensystemer og kan nærmest beskrives som en »filial« af den britiske hær eller af en anden stor allieret. Det, vi har tilbage, er et antal veluddannede og gode kapaciteter, som vi så kan lade indgå i andre NATO-hær­enheder. Men sådan behøver det ikke at fortsætte.

Sket er sket, men lad nu handling følge ord. DF og de Konservative har agiteret for øgede bevillinger her og nu, og den socialdemokratiske ordfører, Henrik Dam Kristensen, sagde forleden, at pga. truslen fra missiler fra Kaliningrad var det nødvendigt at øge bevillingerne i det kommende forlig. Men det er jo først om næsten et år.

Og tro det eller lad være, men Venstres forsvarsminister har for nylig igangsat en besparelse på næsten en mia. kr., som rammer de i forvejen alt for få kapaciteter i forsvaret.

Så hvorfor ikke vende skuden her og nu fremfor at vente ti måneder. Det gør da kun opgaven endnu større samtidig med, at endnu flere officerer, befalingsmænd og konstabler søger et civilt job, og ofte er det de bedste soldater, der søger væk først.

Danmark har afgivet et klart løfte om at hæve forsvarsbudgettet til to procent af BNP. Det betyder, at der skal tilføres ca. 1,7 mia. kr. ekstra til forsvaret år efter år i de kommende otte år.

Så lad mig slutte med at citere Tordenskjold: Hva’ dælen nøler I efter!

Helge Adam Møller er tidl. MF for de Konservative og byrådsmedlem i Næstved