Sikkerhed og velstand

Vi bør ikke frygte, at en invasion af Danmark er overhængende. Ruslands ageren er imidlertid så usikker, at vi ikke kan forudse, om der kan ske en ulykkelig udvikling i løbet af de næste fem til ti år.

Den russiske præsident Vladimir Putin. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Sikkerhed og velstand er, hvad der holder en stat sammen – det er et 250 år gammelt råd, som vi bør huske i disse dage, når vi debatterer dansk udenrigs- og forsvarspolitik.

Hvad er fokus i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Regeringen modtog mandag ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning om udenrigs- og sikkerhedspolitik. For 250 år siden skulle en anden embedsmand på tilsvarende vis rådgive om de store linjer i dansk politik. Hofmarskal A.G. Moltke rådgav dengang kong Frederik den 5., og det centrale i Moltkes råd blev »Sikkerhed og velstand«. Hvis statens borgere fik sikkerhed og velstand, ville de være tilfredse. Dette råd til regeringsførelsen i 1750ernes Danmark-Norge kunne lige så vel være et godt råd til en dansk regering i dag. I dag sikres det via dansk medlemskab af NATO og særligt via vores allierede USA.

I Moltkes 1700-tal søgte man efter stabilitet og fremgang for handelen – ligesom vi gør det i dag. Peter Taksøe-Jensen har i sin udredning fokus på, hvordan udenrigstjenesten kan hjælpe med en styrkelse af dansk handel. Med en udenrigstjeneste og et forsvar, der har gennemgået en lang række besparelser de seneste år, vil der være behov for en fokusering og prioritering af midlerne. Her må man samtænke den danske ageren i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det kan muligvis medføre en begrænsning i indsatsen i visse områder, men forhåbentlig mere dybde og støtte på prioriterede steder og indsatsområder.

Taksøe-udredningen bliver offentliggjort i modsætning til Moltkes råd til Frederik den 5., der var hemmelige. Åbenheden er vigtig, og der bør skabes et eller flere dokumenter og debatter, hvor prioriteringer, mål, midler og metoder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken fremlægges til offentlig debat. Det er uomgængeligt, at der skal ske prioriteringer – der er ikke uanede ressourcer til rådighed. Det gør det vigtigt, at befolkningen inddrages, at det gøres klart, at der sker prioriteringer, og at der derved både sker tilvalg og fravalg.

Danmark havde i Moltkes og Frederik den 5.s tid en afgørende geostrategisk position, som Danmark fortsat har – kontrollen over adgangen til Østersøen via de danske stræder. Stræderne udgør et såkaldt choke-point, hvor igennem de vigtige Sea Lines of Communication (SLOC) går. På samme vis udgør Arktis et vigtigt geostrategisk område med såvel SLOC som ikke mindst store naturressourcer. Vi anerkender derfor, at den sikkerhedspolitiske del af udredningen til en vis grad fokuserer Danmarks geostrategiske placering og derved Danmarks sømilitære placering som en frontlinjestat. Ligesom Taksøe fremhæver USA og NATO som hovedleverandørerne af sikkerhed for Danmark.

Sikkerhed og velstand medfører stabilitet. Ustabilitet i det internationale system giver grund til bekymring, og i de sidste to til tre år har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig markant. Særligt gør to forhold sig gældende: Ruslands udfordring af den europæiske sikkerhedsarkitektur som den ene, og terrorister som den anden.

Det er to forhold, som den danske stat ikke kan klare alene. Samtidig er der en strøm af flygtninge og migranter, der presser både Europa og Mellemøsten. De søger mod sikkerhed og velstand. Dette er ikke et direkte sikkerhedsproblem lige nu for Danmark, men indgår som et vigtigt element i sikkerhedspolitikken. I en række stater i Mellemøsten er der en klar risiko for, at flygtninge destabiliserer staterne. I Danmarks nærområde udgør Rusland lige nu den største bekymring.

Rusland og Vesten kom nærmere hinanden i 1990erne, og vi håbede på, at freden ville komme til Europa. Dette håb – denne drøm – forsvandt med Ruslands annektering af Krim. Rusland bevæger sig i disse år væk fra Vesten og vore normer og værdier. Mest bekymrende er nok, at det er meget svært at se en sammenhængende linje i den russiske udenrigspolitik. I Vesten er man usikker på, om Putin er rationel eller irrationel. Usikkerheden over Rusland og præsident Putins politik er dybt bekymrende, idet det gør, at man har svært ved at håndtere Rusland.

Siden 2008 har Rusland gennemført markante militære reformer, der gør, at Rusland i dag kan operere hurtigt og effektivt i mindre aktioner – som vi så det på Krim og ved indsættelsen i Syrien. Flere krigsspil og scenarier har på bekymrende vis vist, at Rusland vil kunne løbe vore allierede i de baltiske stater over ende på mindre end en uge. NATOs styrker kan simpelt hen ikke nå frem i tilstrækkeligt omfang til, at dette kan undgås. Usikkerheden over Ruslands ageren gør, at man i Østeuropa og særligt Estland, Letland og Litauen er dybt bekymret over, om man selv kan blive udsat for en russisk aggression.

 

Sikkerhed og velstand skal gå hånd i hånd. I økonomiske krisetider fristes man imidlertid til at spare på sikkerheden, når den militære trussel ikke er overhængende. I dag er den sikkerhedspolitiske situation ændret. Vi bør ikke frygte, at en invasion af Danmark er overhængende. Ruslands ageren er imidlertid så usikker, at vi ikke kan forudse, om der kan ske en ulykkelig udvikling i løbet af de næste fem til ti år, hvor en konflikt eskalerer, og NATO-stater angribes af Rusland. Og om fem til ti år står vi med det forsvar, som vi former i dag.

Et angreb fra Rusland må anses for at være meget lidt sandsynligt, men hvis det skete, ville det kunne have katastrofale følger for ikke bare Danmark, men hele Europa og i værste fald verden. Rusland må vi derfor genskabe en dialog med. En dansk sikkerhedspolitik bør gå på to ben i form af en dialog med Rusland samtidig med, at man har den fornødne militære kapacitet til afskrækkelse – begge dele inden for rammen af NATO.

Rusland ønsker helt klart at deltage i konferencer, stormagtsmøder etc., og en del af den russiske ageren har været et middel til at nå målet om at sidde med ved bordet, derfor er dialog med Rusland også mulig.

I modsætning til Rusland ønsker de moderne terrorister, der finder deres inspiration i f.eks. Islamisk Stat, tilsyneladende ikke en dialog, og dialog med dem er næppe ønskelig. Truslen fra terror mod Danmark synes langt mere sandsynlig end en krig med Rusland. Terror i Danmark er en opgave for politi og efterretningstjenester og indgår derfor ikke som et hovedelement i Taksøe-udredningen. Imidlertid bekæmpes IS og al-Qaeda samt de øvrige islamiske terrororganisationer i Syrien og Irak med en blanding af militære midler og efterretningsarbejde. Spørgsmålet er, hvordan vi ser på terrorister og terrororganisationer i udlandet. Er det i danske nationale interesser at deltage i kampen imod dem? Eller skal Danmark fokusere på det nære?

Prioriteringerne er det centrale i Taksøe-udredningen, og som en del af en alliance må vi sætte vore prioriteringer ind i en allianceramme. Det er derfor svært for Taksøe at gøre andet end at anbefale, at regeringen i forbindelse med forsvarsforligsforhandlingerne øger forsvarsudgifterne – eller i det mindste knække kurven, så forsvarsudgifterne ikke fortsat falder. Det er og bliver et krav fra NATO. Præsident Obama har for nylig understreget det, men det bliver svært for en hvilken som helst dansk regering markant at hæve forsvarsbudgettet med de cirka 16 mia. kr. om året, det kræver at nå NATO-målsætningerne. For Danmark er det en vægtning mellem sikkerhed og andre velfærdsudgifter, men ingen bør være i tvivl om, at sikkerhed både er en del af velfærden og en forudsætning for velstanden.