Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Se til venstre, der er en svensker!

Sagen er den, at alt for få har blik for det enorme potentiale, som ligger i Øresundsregionen, når det gælder life science og forskning, udvikling og kommercialisering af medicinske og farmaceutiske produkter.

Foto: Scanpix Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogle vil genkende overskriften, som også er titlen på en nyere dansk komedie med bl.a. Sidse Babett Knudsen, Björn Kjellman og Lotte Andersen. Det kunne imidlertid være et opråb til danske politikere, forskere, uddannelsesledere, erhvervsfolk og andre beslutningstagere, som arbejder med forskellige aspekter af life science og lægemiddelforskning og –udvikling og markedsføring.

Sagen er nemlig den, at alt for få har blik for det enorme potentiale, som ligger i Øresundsregionen, når det gælder life science og forskning, udvikling og kommercialisering af medicinske og farmaceutiske produkter. Hvis bare lidt flere ville løfte blikket og »se til venstre«, så mener vi, at man vil kunne høste store gevinster når det gælder sundhed, vækst og viden.

Sydsverige har nye banebrydende forskningsfaciliteter og teknologier under opbygning og udvikling, og muligheden for at kommercialisere den nye viden er på flere måder bedre understøttet og udnyttet end her i Danmark. Vi ved det, fordi vi har prøvet det selv og vi er både blevet klogere, dygtigere og rigere af det, fordi vi med konkrete og kommercialisérbare forsknings- og udviklingsprojekter har kastet os over sundet.

Vi er ikke de første, og vi bliver ikke de sidste, som kommer til at høste frugterne af det bilaterale samarbejde i Medicon Valley, som bl.a. understøttes af en organisation som »Medicon Valley Alliance«, og som for os har betydet, at vi har mødt mennesker, fået viden og skabt netværk, som både har været fagligt og økonomisk udbytterigt og bidraget konkret til både sundhed, vækst og viden.

Når vi råber »vagt i gevær!« og »se til venstre!«, så skyldes det, at vi er overbevist om, at mange flere med en forholdsvis beskeden indsats kunne høste de samme erfaringer og de samme frugter, hvis samarbejdet og opmærksomheden på, hvad der rører sig hinsidan, blev prioriteret bare en anelse højere.

F.eks. får det alarmklokkerne til at ringe, når vi kan læse, at kun to ud af 100 direktører i danske life science virksomheder er »meget godt« bekendt med den milliardinvestering i neutronstråle-anlægget ESS i Lund, som Danmark medfinansierer og er projektmedejer af. Det er et anlæg, som kunne blive intet mindre end en »gamechanger« og som vil kunne være et afgørende bidrag til at bringe regionen i verdensklasse, når det gælder forskning og udvikling af blandt andet lægemidler.

Kunne det tænkes, at vi i dag kun realiserer en brøkdel af det reelle potentiale? Overser vi forskningsprojekter i stil med det, som for ca. 30 år siden startede med ganske få dedikerede forskere i et lille laboratorium i Malmø, som senere og ad omveje endte med at blive til bløderpræparatet Novoseven - en milepæl i udviklingen af lægemidler og en milliardforretning for Novo Nordisk?

Vi har personlige erfaringer med en lang række sådanne værdiskabende samarbejder og nævner her i forbifarten kun et par aktuelle highlights, som er vokset ud af et samarbejde og en faglig krydsbestøvning hen over sundet. Det er projekter og virksomheder, som ikke eller kun delvis ville have kunnet realiseres, hvis ikke vi havde fundet en brugbar regional »Øresundsramme«, en håndsrækning og dermed en anledning til at gå i dialog med forskningskolleger og –konkurrenter på den anden side af sundet.

Vi er begge involveret i det svenske biotekselskab WntResearch, som har to anticancerlægemidler under udvikling. I samarbejde med vores svenske kolleger, Sedermera Fondskommission og Aktietorget i Sverige, har vi kunnet rejse den fornødne kapital til at sikre os langt ind i den kliniske afprøvning af vores første lægemiddel-kandidat samt bidrage til udvikling af vores andet produkt. Vi har involveret to danske hospitaler, hvor der nu udføres klinisk fase I undersøgelse (den første gang et nyt lægemiddel bliver givet til mennesker) af WntResearch’s første produkt. Vi har endvidere kunnet involvere tre andre danske firmaer og et par svenske firmaer i denne udvikling. Vores bedømmelse er, at ved netop at samle de bedste kompetencer i nærområdet (Medicon Valley) øger vi sandsynligheden for succes.

Et andet eksempel er vores samarbejde vedrørende prostata cancer (kræft i blærehalskirtlen). En stor klinisk undersøgelse har testet stoffet docetaxel til behandling af patienter med prostata cancer. Via vores dansk-svensk samarbejde har vi søgt og fået bevilliget penge fra Kræftens Bekæmpelse til at udvikle og validere såkaldte biomarkører, der skal bruges til at identificere netop de patienter, der vil have gavn af stoffet.

En yderst vigtig komponent i disse undersøgelser er validering af vores laboratorie-resultater i et klinisk patientmateriale. Denne vigtige del vil foregå i vores Medicon Valley samarbejde, som inkluderer Københavns Universitet, Region H’s hospitaler, biotekselskabet Medical Prognosis Institute og Universitetshospitalet i Malmø.

Vi har erfaringer med hele fødekæden, som vi kan kalde fra »kolbe til krop«. Vi er overbevist om, at der ligger store urealiserede gevinster og venter, hvis vi systematiserer samarbejdet hen over Sundet. Vi har alle forudsætninger for at gøre regionen til både et fagligt og forskningsmæssigt fyrtårn inden for life science og til en motor for sundhed, viden og vækst. En målrettet forskningsfond har været drøftet som en mulighed for at skabe det fornødne rum og udsyn, men en større opmærksomhed omkring aktiviteterne i og værdierne af et tværnationalt og Øresundsorienteret perspektiv ville i sig selv kunne gøre en væsentlig forskel. Det gjorde det for os!

Hvis man ser på rankingen i magasinet Scientific American Worldview, så hører Danmark og Sverige begge til i top fem, når det gælder kampen om at være verdens mest innovative lande inden for biotek. Hvis vi i Danmark skal udnytte mulighederne fuldt og helt og tage stikket hjem, er der derfor meget, der taler for, at vi bør se mere til venstre. Vi har broen til Sydsverige, vi har biotek-farma-lokomotiverne Novo, Lundbeck, Løven og vi har en række biotekselskaber, som i dag udgør en moden branche som blev finansieret før finanskrisen i Danmark og nu endelig med dyrekøbte erfaringer har opnået en stærk track record af amerikanske og europæiske (FDA og EMA) godkendte lægemidler fra selskaberne Genmab, Topotarget (Onxeo), Zealand Pharma og salg til big pharma – sidst Santaris til Roche.

Samtidig er der en betydelig svensk investor-interesse i biotek. F.eks. er der i 2014 børsnoteret 17 farma/biotek elskaber på svenske OMX, First North og Aktietorget. I Sydsverige er der således i mere end én forstand kortere til København end til Stockholm.

Når emnet bør have interesse langt uden for laboratorier og snævre faglige og forskningsmæssige fællesskaber, skyldes det, at det rent faktisk er big business. Tallene taler deres eget klare sprog. Eksporten af danske medicinske og farmaceutiske produkter er steget fra knap 40 mia. kroner i 2007 til 71 mia. kroner i 2013. Dermed er eksporten mere end det dobbelte af eksporten af vores eksport af f.eks. kød og kødvarer (28 mia. kroner).

Eksport af lægemidler er faktisk den eneste større varegruppe, som er vokset år for år gennem hele kriseperioden, og kombineret med den store volumen og vores eksisterende know-how er life science et af de bedste svar på spørgsmålet: Hvad skal Danmark leve af?