Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sætter du handling bag ordene, Pind?

Astrid Krag: SF vil høre, hvilke løsninger på konkrete integrationsproblemer, der ligger bag Søren Pinds visioner og overvejelser om assimilation. Pind afviste tidligere DFs 14 punkter – men her kommer SF med 14 helt andre bud.

Tegning: Kamilla Wichmann Fold sammen
Læs mere

»Assimilation, assimilisation, assimilering« - den nye integrationsminister Søren Pind var ved at kløjes i ordene ved sin tiltrædelse. Det hjalp lidt på forståelsen, da ministeren uddybede, at der bag det svære fremmedord lå et krav og en forventning om, at man som borger i Danmark tilslutter sig demokrati, frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene. Så lad mig indledningsvis erklære mig helt enig med den nye minister i dét. Hvis det er den betydning, Pind lægger i begrebet - så er jeg helt med.

Men som politikere har vi især to opgaver: Den ene er at drøfte vigtige samfundsanliggender. Det andet er imidlertid vores opgave som politikere, der gennem lovgivning forsøger at løse konkrete samfundsproblemer. Altså rollen som dem, der tager ansvar for at få løst de udfordringer, urimeligheder og uretfærdigheder som opstår i et samfund.

Når Søren Pind i sin kronik forsøger at skrive den såkaldte værdidebat op på dagsordenen igen, fylder han dygtigt den ene rolle ud. For mig er det helt afgørende, at mennesker, der vælger at bosætte sig i Danmark, også vil stå vagt om vores demokrati, vores frihedsrettigheder og ligestillingen mellem kønnene. Og så i øvrigt bidrage positivt til det danske samfund. Det var vist også det budskab, både ministeren og jeg havde med os til den for nylig afholdte demonstration mod Hizb-ut-Tahrir foran Den Sorte Diamant, hvor først jeg og efterfølgende Pinds ministerkollega Bertel Haarder holdt tale.

Der, hvor jeg imidlertid stadig kunne ønske mig at høre mere til Pinds visioner og overvejelser, er på den anden del af politikerens virke - nemlig den del der vedrører løsning af konkrete samfundsproblemer.

Jeg vil gerne gøre mit til at hjælpe debatten i gang, så her følger mit bud på en række konkrete problemer og løsninger. Dansk Folkeparti afleverede for nylig en liste på 14 ’problemer’, de syntes ministeren burde kaste sig over. Det afviste Pind blankt. Her er 14 helt andre bud på presserende opgaver der skal løses - til gavn for integrationen, til gavn for de enkelte mennesker, til gavn for statskassen, til gavn for fællesskabet, til gavn for Danmark.

Første område, hvor en ny integrationsminister må på banen med løsninger, er ghettoerne og de udsatte boligområder, hvor vi ser en stor koncentration af borgere uden arbejdsmarkedstilknytning, fattige familier og af borgere med minoritetsbaggrund. Det er samtidig områder, hvor folk føler sig markant mindre trygge ved at bo og færdes end i samfundet generelt – og når områderne alt for hyppigt lægger asfalt til uhyggelige og uacceptable bandeopgør med knivstikkeri, drive-by-shootings og automat-våben – så forstår man udmærket beboerne.

For at skabe tryghed og ro om det kriminalpræventive arbejde har vi foreslået 200 betjente, som konsekvent skal være til stede i ghettoerne. Forslaget er i god forlængelse af Søren Pinds eget forslag fra valgoplægget ved kommunalvalget i København i 2005, så vi håber, den nye minister vil bakke op. Det er åbenlyst for enhver, at tiden er løbet fra lappeløsninger og de små skridts politik. Derfor insisterer vi på, at der også må statslige midler ind i indsatsen, og vi har helt konkret foreslået, at der bruges en milliard kroner på at forbedre boligernes standard og sørge for, at der er tilstrækkeligt med boliger med kommunal anvisningsret til, at vi kan få sat en stopper for den geografiske koncentration af problemer. Lad det således være forslag et og to, som vi håber den nye minister vil bakke op om.

Forslag tre ved vi godt, at ministeren umiddelbart må vægre sig imod, den parlamentariske situation taget i betragtning. Men der vil ikke desto mindre være et komfortabelt og sikkert flertal bag ministeren, ifald han skulle turde tage et opgør med de fattigdomsskabende ydelser, der har skaffet Danmark en ny underklasse med etnisk slagside, og som betyder, at børn i dagens Danmark må vokse op i en fattigdom, som vi ellers i fællesskab for lang tid siden troede, vi havde gjort til historie. Afskaf nu starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450-timers-reglen, minister! Det er påvist igen og igen, hvor stærkt negative konsekvenser det har for børn at vokse op i fattige familier.

Skal vi gøre op med overrepræsentationen af etniske minoriteter i kriminalitetsstatistikkerne, må der også håndfaste løsninger til. Rockwool-fondens nye rapport viser, at det går den rigtige vej. Men der er et stykke igen. Så selvom vi ikke har taget ministerens eget forslag om »three-strikes-and-you’re-out« med fra valgoplægget fra 2005, så deler vi opfattelsen af, at vi ikke må acceptere kriminalitet – uanset hvem der står bag. Det kræver en lang række værktøjer - mandsopdækning af unge i risikogruppen, menneskelige fodlænker for at holde dem ude af det hårde miljø, klare exitstrategier for dem, som kæmper for at komme ud af kriminalitet. Lad det være forslag fire, fem og seks, som integrationsministeren kan tage med til sin justitsminister med et krav om en langt mere ambitiøs indsats.

Ministeren har også selv i sit gamle valgoplæg talt for en stigende sanktionering af hate crimes, som et vigtigt opgør med alle former for holdninger, der nægter andre den frihed, man selv nyder. Jeg er helt enig - nummer syv ligger altså lige for. Pinds gamle valgoplæg er på dette punkt ikke så konkret - men han kan jo indkalde til brede forhandlinger om emnet. Så møder vi gerne op med ideer. Hermed forslag otte.

Med forslag ni når vi til børnene. Søren Pind har selv foreslået at gribe tidligere ind i familier, som ikke kan styre egne børn. Her kan der være store problemer – f.eks fordi regeringen ikke aktuelt gør nok for at undersøge torturramte asylansøgere, som kommer til Danmark. Hvis ikke det opdages i tide, opstår der stærke problemer i familierne. Så Søren, her har du forslag ni og ti – bedre screening af torturofre og bedre social indsats over for de hårdest ramte familier.

Uddannelse er måske dét vigtigste område at sætte ind på. Frafaldet på de tekniske skoler er alt for stort, og det er især svært at finde en praktikplads og holde fast, hvis netværket er svagt. Det giver en etnisk slagside. Vi har foreslået en praktikpladsgaranti og sociale klausuler i offentlige kontrakter - hermed forslag elleve og tolv. Udover at skaffe mennesker i Danmark en uddannelse, så skal vi også have de kloge hoveder til Danmark. Én højtuddannet indvandrer kan skabe fem jobs for andre her i landet - og det er en kæmpe gevinst. Så nr. 12 ligger lige for - vi skal i fremtiden have mere højtuddannet arbejdskraft til Danmark. En kamp, når Danmarks image generelt er ved at rutsche nedad, men så meget desto større grund til at komme i gang med det samme - forslag tretten handler om bedre modtagelse af dem, der kommer hertil, og alt for ofte rejser igen.

Til sidst forslag fjorten: Asylansøgerne rådner op i asylcentre. Hvis ikke de er traumatiseret, når de kommer, så bliver de det af at sidde der. Uanset om de skal blive i Danmark eller en dag rejse hjem, så lad os give dem mulighed for et ordentligt liv. Ud af centrene. Mulighed for skole, uddannelse og job. Til gavn for den enkelte, til gavn for Danmark.

Kære Søren, det var 14 konkrete punkter at tage fat på. Jeg ved, at vi ikke er enige om alle løsningerne – men vi tror faktisk, vi er enige om, at reelle problemer ikke kan løses med ord alene – her kræves handling. Indtil videre har vi hørt dine ord. Men en forudsætning for sammenholdet og det værdimæssige fællesskab i Danmark er, at vi også handler på de problemer, der er. Nu efterspørger jeg, at du viser, at du ikke kun kan stå på en ølkasse, men også kan handle.