Mountain View er en lille, beskeden forstad syd for San Francisco. Arbejdsløsheden har rundet 7.7 procent og byens budgetunderskud er på 2.6 millioner dollar. Mange af byens 74.000 indbyggere er blevet ramt af den økonomiske krise, og hver dag må godt 200 borgere hente gratis mad i byens Community Service Center. Men der findes også et andet Mountain View. Google, en af verdens største og mest beundrede virksomheder, har haft sit hovedkvarter i byen siden 2006. De over 5.000 ansatte i det store Mountain View-Google Campus er udvalgte, kreative individer fra hele verden. Og hver dag kan de nyde gourmet mad i virksomhedens kantiner, dyrke fitness og holde virtuelle møder med andre kreative Google-folk fra snart sagt alle verdenshjørner. Mountain View er splittet. På den ene side af gaden stiller folk op i arbejdsløshedskøen uden tilstrækkelig uddannelse og med ringe udsigter til et permanent job. Overfor samles de kreative verdensborgere i diskussioner om nye gadgets, sociale netværk og globale projekter. Som lederen af Community Service Center, Tom Yers, udtalte til New York Times for nylig: »It’s like there’s two different worlds: those able to access employment and benefits of the tech sector, and those doing jobs not connected to it.«

Kontrasterne mellem de store virksomheder og det omkringliggende samfund – mellem dem som er inde, og dem som bare ser på - er ikke helt så udtalte i Danmark. Men udfordringen er den samme. Om det så er i København eller i Mountain View: Hvordan kan samfundet drage større nytte af de store, globale virksomheders tilstedeværelse?

Efter finanskrisen er der opstået en knivskarp kontrast i den danske økonomi. På den ene side står den hjemlige økonomi i stampe. Over 150.000 private arbejdspladser er gået tabt siden 2008. Ovenpå friværdifesten fra 2004 til 2008 er de danske husholdninger blandt Europas mest forgældede. Privatforbruget vil være præget af økonomiske tømmermænd de næste mange år. Samtidig står den offentlige sektor foran et krævende budgetunderskud. Vi kan altså hverken forvente at stigende privatforbrug eller fornyet offentlig efterspørgsel vil kunne skabe tusindvis af nye job i de kommende år.

På den anden side er Danmarks store, globale virksomheder kommet styrket ud af finanskrisen. Det er tankevækkende, at tidens eneste virkeligt opløftende makroøkonomiske nøgletal er et vedholdende og stigende overskud på betalingsbalancen. Dette overskud er dels drevet af faldende privat efterspørgsel (og dermed import) og dels af stigende eksport. De store, internationalt orienterede virksomheder er den lysende stjerne på en ellers nattemørk dansk finanshimmel.

I 1990 svarede de ti største danske virksomheders samlede årsomsætning til ca. 22 procent af det danske bruttonationalprodukt. 20 år senere – i 2010 - var dette tal mere end fordoblet til over 45 procent. De største og mest globale virksomheder er simpelthen vokset nationaløkonomien over hovedet. Danmark er ikke længere et land præget af små hjemmemarkedsorienterede virksomheder. I takt med globaliseringen i 1990erne og 2000erne opstod danske gigantkoncerner, som vi historisk set aldrig har set tidligere. Det er ganske vist en gruppe ældre, velkendte koncerner, men for første gang i danmarkshistorien dominerer de i dag deres globale og europæiske nicher: Rederiet A.P. Møller-Mærsk, med over 110.000 ansatte; bryggeriet Carlsberg med over 41.000 ansatte, slagteriet Danish Crown med ca. 23.000 ansatte og mejeriet Arla Foods med ca. 16.000 – for blot at nævne nogle enkle af de danske giganter. I Tyskland fokuserer en række ledende økonomer på betydningen af de såkaldte »Hidden Champions« familie- eller fondskontrollerede succesvirksomheder med globalt nichelederskab. Denne type virksomheder udgør en hjørnesten i såvel den tyske som den danske økonomi. De afledte effekter går fra direkte selskabsskatter over indirekte indkomstskatter til de mange service- og produktionsaktiviteter, der f.eks. følger med Novo Nordisk danske tilstedeværelse.

Den gode nyhed er, at virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Danfoss, Lego og Grundfos har dybe historiske rødder i Danmark. Den dårlige nyhed er, at virksomhederne har færre og færre salgsaktiviteter i landet, og et stadigt stigende incitament til at flytte såvel udvikling som produktion og salg tættere på de store markeder i Asien og Nordamerika. Udfordringen for den kommende danske regering – om den så bliver rød eller blå - vil være at skabe rammer som fordrer, at den indenlandske økonomi får mere ud af giganternes tilstedeværelse. Jeg vil pege på tre typer af tiltag, som kan bidrage til at fastholde - og udbygge - de store koncerners tilstedeværelse i Danmark.

For det første skal rammebetingelserne forbedres – det gælder fra lovgivningsrammerne (herunder at sikre indkomst- og selskabsskat på et konkurrencedygtigt niveau) over forbedret infrastruktur til øget kulturel åbenhed.

For det andet skal de danske universiteter uddanne flere talentfulde kandidater, som kan konkurrere med de bedste asiatiske og amerikanske studerende. For tre uger siden besøgte jeg Legos kontor i Hong Kong, Coloplasts fabrik i Sydøstkina samt ISS’ kinesiske hovedkvarter i Shanghai. Det var kendetegnende for alle tre arbejdspladser, at der var sund vækst, store investeringer, men de danske ansatte kunne tælles på én hånd. De store danske virksomheder vil i de kommende år fokusere mindre på et eventuelt dansk statsborgerskab og mere på markedskendskab, samt kultur- og sprogforståelse i forhold til de store asiatiske og nordamerikanske markeder. Den regel gælder allerede på de udenlandske kontorer, og vil i stigende grad gælde i de danske hovedkvarterer. Der findes ingen fribilletter til fremtidens unge danskere. På CBS har vi i en årrække samarbejdet med Chinese University of Hong Kong og University of North Carolina om et tre-kontinentalt eliteprogram for de allerbedste business studerende. Og næste år søsætter vi BSc EngAGE-linjen i tæt samarbejde med en række af Danmarks største virksomheder samt ledende universiteter i USA og Kina, bl.a. UC Berkeley og Fudan University i Shanghai. Der vil være tale om et innovativt, målrettet bachelor program for talentfulde unge. Succeskriteriet er direkte fuldtidsbeskæftigelse efter tre intensive studieår – med udenlandsophold og praktikperiode. På de danske universiteter skal vi i de kommende år have endnu flere af den slags intensive, globalt orienterede universitetsprogrammer – på bachelor- såvel som på kandidatniveau.

Som det tredje initiativ bør den kommende regering indgå en målrettet dialog med de største danske virksomheder. Ikke i form af et nyt vækstforum, hvor topdirektørerne bliver bedt om brede bud på løsninger på alt fra skolepolitik til offentlige investeringer. Derimod bør man indlede en fokuseret dialog, som helt konkret kortlægger, hvordan små danske virksomheder, offentlige institutioner samt de mange almindelige danske lønmodtagere igen kan få udbytte af eksempelvis A.P. Møller-Mærsks, Carlsbergs, Novo Nordisks, Vestas’ og de andre giganters tilstedeværelse.

Det er værd at bemærke, at Google i Mountain View for nylig besluttede at fremrykke millionbetalingen af en ny byggegrund, ligesom man har doneret et stort beløb til de lokale skoler. Ingen – hverken globale virksomheder, lokale borgere eller nationale politikere – har nogen interesse i en fremtid præget af endnu dybere sociale, kulturelle og økonomiske kløfter.